En ting er, at en del begavede har svært ved at gøre karriere, en helt anden ting er de begavede, der af den ene eller anden grund ryger ud af arbejdsmarkedet eller aldrig vinder fodfæste på det. Det er et stort spild – både menneskeligt og samfundsmæssigt.

Jeg taler og skriver jævnligt med begavede, som er uden for arbejdsmarkedet. Statistisk set er det næppe en større gruppe, end nogle af de andre grupper på overførselsindkomster, men alligevel forekommer det mig hver gang slående, at så stort et potentiale – som høj intelligens er – ikke bliver bragt bedre i spil. Ikke dermed sagt, at det eneste lyksaliggørende her i tilværelsen er at have et job og yde sit bidrag til samfundet – det ligger mere i vores kristne kulturarv, at vi absolut skal yde, før vi kan nyde, så dem, der ikke kan, må gå rundt med dårlig samvittighed og føle sig mindre værd. Men rent menneskeligt tror jeg på, at langt de fleste gerne vil efterlade sig et spor, være noget for nogen, føle at der er brug for dem og opleve, at der er en vis mening med tilværelsen.

Følgende er det, jeg kan se går igen i deres historier.

 

1. De er/var syge

En stor del af de begavede, jeg taler og skriver med, døjer med sygdom – fysisk eller psykisk, kronisk, langvarigt og invaliderende. Det er en væsentlig forklaring på, at de enten har mistet deres job for flere år siden, eller at de aldrig har været i stand til at have et job i længere tid. Og det er trist, for mange af dem vil rigtigt gerne. De kan bare ikke. I hvert fald ikke på typiske vilkår.

 

2. De har ikke gennemført en uddannelse

At især højt begavede børn keder sig jammerligt i folkeskolen, er der ikke noget nyt i. Heldigvis har nogle af dem glæde og gavn af differentieret undervisning og lærere, som ser deres potentiale og forstår at udfordre dem. Andre af dem får rolle som hjælpelærere. Andre dagdrømmer og kører under radaren. Atter andre gør sig ud til bens, bliver smidt uden for døren, sendt op til skoleinspektøren, smidt ud af skolen, bliver udredt og stemplet med diagnoser – som måske bliver fjernet igen senere, fordi de var forkerte, men de begavede elever bliver alligevel hængende i specialklasserne.

Og så er der alle dem, der kommer igennem folkeskolen uden at lave lektier, bliver dovne og grundlæggende mangler arbejdsdisciplin, så de møder muren senere i uddannelsessystemet.

Så en del af dem får ikke gennemført en ungdomsuddannelse. En anden del dropper ud af det ene studium efter det andet – uden at få papir på noget. Derfor ender de med at få tilfældige jobs som ufaglærte. Og får aldrig rigtigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

 

3. De sidder fast i systemet

Og så er der dem, der har været syge eller har fået tilkendt pension, og som faktisk gerne vil forsøge sig med deltidsarbejde eller starte deres eget. Men det kan de ikke. For enten er du syg, eller også er du rask. Enten er du uden for arbejdsmarkedet, eller også er du parat til at tage et fuldtidsjob på normale betingelser. Ellers skal du lige igennem en omgang sagsbehandling, regler, paragraffer, jobprøvning, praktik, skånejob, job med løntilskud osv.

Hvis du faktisk gerne vil arbejde med noget, som du ved, at du er god til, men selvfølgelig ikke kan leve af hverken nu eller inden for en relativt overskuelig fremtid, så er det bare ærgerligt, for det er systemet ikke gearet til. Det er enten eller. Så hvis du vil bruge dit potentiale, må du enten gøre det gratis, som ren hobby for dig selv, eller også må du gøre det sort med deraf følgende risiko for at miste alt, hvis det bliver opdaget.

De sidste er de mest fortvivlede, fordi de så gerne vil gøre noget, de er gode til, og bruge deres potentiale, men det må de ikke. Nix, de må sidde med hænderne i skøddet og vente på, at deres sagsbehandler måske kan hjælpe dem med…øh…et eller andet. (Nej, det er ikke sagsbehandlernes skyld, de forsøger jo bare at gøre deres job og følge reglerne.)

Og så går årene og livet med det.

 

4. De passer ikke ind i kasserne

De passer ikke ind i traditionelle 8-16-jobs. De passer ikke ind på travle arbejdspladser, hvor der for længst er skåret ind til benet, og alle må knokle for at nå deres arbejde nogenlunde inden for arbejdstiden. De passer heller ikke ind i ovenstående systems kasser. De passer ikke engang til de diagnoser, man forsøger at sætte dem i bås med.

Og mange af dem er også alt for sensitive. Så selv når de har et job og gør sig de ihærdigste anstrengelser for at passe ind, så falder de alligevel uden for. De tænker alt for meget. Er for idealistiske og principfaste. Er for nærtagende. Har lidt for meget fravær. Bliver ikke rigtigt en del af gruppen. Og så videre med forskellige varianter.

Nej, hvis du ligger og roder rundt med en IQ blandt de øverste – lad os bare sige 5% – så er du faktuelt anderledes end 95% af dem, du vil blive forsøgt puttet i kasser med.

Jo højere IQ du har, desto mindre har du til fælles med det brede, middelmådige flertal, som uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og hele samfundet er indrettet efter at passe til.

Og hvilket spild!

 

Læs også:

5 grunde til at begavedes ressourcer spildes – på arbejdsmarkedet
Vi smider stadig de begavede ud med badevandet 
Særligt begavet og særligt sårbar

For sensitiv til det her liv?
4 grunde til at begavede ikke gør karriere

 

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Bare rolig - vi videregiver ikke dine oplysninger, og du kan altid framelde dig nyhedsbrevet igen.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få rabat på workshops mm.
Bare rolig - vi videregiver ikke dine oplysninger, og du kan altid framelde dig nyhedsbrevet igen.

You have Successfully Subscribed!