Da jeg i sin tid blev interviewet i P1-programmet Apropos under overskriften Intelligens & accept, fik Mikkel Krause stillet mange gode spørgsmål. Så nu spørger jeg dig, kære læser, hvad du mener og/eller oplever.

  • Hvad skal der til for, at vi som samfund bedre kan udnytte den ressource, som den menneskelige intelligens er?
  • I en kultur, hvor eneren og de gode præstationer bliver dyrket og fremhævet, er det så lige så accepteret at være velbegavet/højt begavet, som at være god til sport eller til f.eks. at starte sin egen virksomhed?

Og hvis du selv er blandt de begavede:

  • Oplever du, at det er et ubetinget gode, eller har du også en oplevelse af, at det kan være belastende?
  • Har du oplevet at blive mobbet eller holdt uden for, fordi du som begavet er anderledes end flertallet?
  • Har du fået øgenavne i skolen?
  • Hvordan var din oplevelse af folkeskolens rummelighed, da du barn?
  • Hvis du har begavede børn: Hvordan oplever du, at de bliver mødt i skolen og på ungdomsuddannelserne?

 

Folkeskolen og ungdomsuddanelserne

Det, som jeg desværre hører igen og igen fra voksne begavede og om deres unge, er, at folkeskolen ofte er en blandet oplevelse. Nogle lærere og fag har været gode og engageret dem, mens andre lærere har været fuldstændigt uforstående eller ligefrem har mobbet de begavede elever, kaldt dem professor, ignoreret dem, når de rakte hånden op eller, når de var før færdig end de andre elever, blot har givet dem mange flere af de alt for nemme opgaver. Resultatet er, at folkeskolen har været en ørkenvandring af kedsomhed. Eller de er kommet igennem med flotte karakterer uden nogensinde at lave lektier, de får aldrig en ordentlig arbejdsdisciplin, og så møder de muren på gymnasiet.

Vores ældste søn har senere indrømmet, at han nogle gange lod som om han var syg og havde ondt i maven, når han ikke havde lyst til at komme i skole, fordi han vidste alt det lærerne sagde – i forvejen. Altså indtil han sprang en klasse over og skulle anstrenge sig lidt mere i et par år.

Hvad var din oplevelse i skolen?
Hvad hører du fra dine børn om det at gå i skole?

 

Gruppearbejde

Især gruppearbejdet i skolen/på uddannelsesinstitutionen var/er en plage, hvis det er tilfældigt sammensatte eller lærerbestemte grupper: Når der er for stor spredning i forhold til fagligt niveau og IQ, sker der typisk det, at de almindeligt begavede elever/studerende, som tit er uengagerede og hellere vil snakke end arbejde, ser deres snit til at slippe for at lave noget og overtaler den dygtige/begavede elev/studerende til at gøre det meste eller al arbejdet – “det er jo nemt for dig!”

Den begavede elev/studerende stiller oftest også højere krav til kvaliteten af opgaven og kan derfor (mere eller mindre) frivilligt påtage sig en større del af opgaven – “for så ved jeg, at det bliver godt”.

Hensigten fra underviserens side har angiveligt været, at den dygtige/begavede elev/studerende skal løfte niveauet i gruppen og lære de andre noget, men sådan fungerer det sjældent i praksis. Tværtimod lærer de almindeligt begavede stort set ingenting, fordi de ikke selv tager deres del af sliddet, og dels får den dygtige/begavede elev ikke kvalificeret modspil og lærer derfor kun det, de kunne have lært ved at løse opgaven alene – og det havde helt sikkert været hurtigere. (Den dygtige elev er ikke nødvendigvis højt begavet, men måske bare i den øvre ende af normalområdet og mere flittig.)

Pointen er, at eleverne godt selv ved, hvem der er dygtige og intelligente. Fordi det passer, at lige børn leger bedst – de vælger helt automatisk at lege og samarbejde med dem, der er på samme niveau som dem selv. Hvis de altså selv får lov til at vælge.

 

Samarbejde & kommunikation

Som det er i uddannelsessystemet, er det også i vores privatliv og arbejdsliv: Vi kommunikerer og samarbejder bare bedst med dem, som er på niveau med os selv. Så kan vi sige det, vi tænker, uden at skulle omformulere, re-formulere, bruge andre ord og forklaringer – de andre forstår godt, hvad vi mener første gang!

Så hvis alle dine venner og kolleger er velbegavede/højt begavede (og/eller direktører), tja, så er du det nok også. Også selvom du karrieremæssigt ikke er nået lige så langt som dem.

Så når du tænker tilbage, hvem har du så oplevet at have det bedste samarbejde med?
Hvem har du lettest ved at kommunikere med?
Hvad har I til fælles?

 

Hvorfor mobber de normale børn de begavede?

Er det fordi, at de er misundelige? Det spurgte min yngste søn mig en morgen. Ja, nogle gange er de nok misundelige. Fordi de gerne selv vil være den bedste eller den klogeste i klassen. Andre gange er det, fordi det begavede barn er anderledes, og så er det som med den grimme ælling: Så skal barnet kanøfles!

At være anderledes end flertallet kan være svært. Uanset, om du har en diagnose, er ordblind, overvægtig eller højt begavet. Sådan er det bare. I hvert fald her til lands, hvor vi helst skal falde i med flertallet og ligne de andre mest muligt.

I skolen og på jobbet – det er stort set de samme sociale mekanismer og spilleregler, der gælder. Det kræver stor selvtillid og indre styrke at gå imod strømmen og vedkende sig sin anderledeshed, uanset hvordan den så kommer til udtryk.

At være mere intelligent (eller bedre uddannet) end chefen kan også være en belastning, hvis chefen har behov for at være den bedste og være i centrum for andres beundring. Her kommer de velbegavede og højt begavede ofte i klemme simpelthen fordi, at de ikke evner at lade som om de beundrer chefen. Det skinner igennem. Hvis du – som den eneste i afdelingen – er uimponeret af din chef eller ligefrem tillader dig at stille spørgsmål til hans/hendes beslutninger eller kompetencer, så bliver du upopulær. I værste fald kan det koste dig jobbet. Og så kan du gå og ærgre dig over, at du ikke var bare lidt smartere og politisk taktisk… For sent.

Men hvad er din erfaring med at være anderledes? Eller være bedre begavet end gennemsnittet? Eller mere intelligent eller bedre uddannet end din chef?

 

Er det accepteret at være anderledes og/eller mere intelligent?

Det ville da glæde mig overordentligt, hvis jeg tog helt fejl i, at det ikke var accepteret at være mere intelligent end gennemsnittet. Hvis det lige om lidt vælter ind med kommentarer fra begavede og anderledes mennesker, der har succes på jobbet og socialt.

Og gøre mig tilsvarende trist, hvis jeg – som hidtil – kun får opringninger og mails fra dem, der kun alt for godt genkender det, jeg skriver, har oplevet mobning, er blevet stemplet og holdt udenfor.

PS. I interviewet på P1 taler jeg om en bog, som jeg i talende stund havde glemt navnet på. Det er “Leder DNA” af Rasmus Ankersen.

PSS. Vores sønner har altid være upåfaldende, socialt velfungerende og er aldrig blevet mobbet. Den yngste undrede sig på sine kammeraters vegne.

Hør Apropos om Intelligens & Accept

Læs evt. også:
Er du en god rollemodel for dit barn?
Fri os for gruppearbejde!
Belastende begavet – føler du dig anderledes? 
Belastende begavet – føler du dig ensom?
Belastende begavet – forstår de ikke, hvad du siger?
God kemi handler om intelligens

 

Oprindeligt udgivet på Ann C. Schødts blog på Jyllands-Posten 19.3.2014, her let revideret.

Få 5 tips til markant mere selvtillid

* 5 effektive og nemme ting, du selv kan gøre fra i dag 

* Hjælper også mod hæmmende impostor-følelser

* Samtidig får du nyheder, tips og særlige tilbud fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få rabat på workshops mm.
Bare rolig - vi videregiver ikke dine oplysninger, og du kan altid framelde dig nyhedsbrevet igen.

You have Successfully Subscribed!