Har du et langt CV med mange korte ansættelser? Har du haft svært ved at finde en arbejdsplads, hvor du følte, at du hørte til? Kommer du hurtigt til at kede dig og savne udfordringer i jobbet? Eller har du ligefrem oplevet at blive fyret efter først at være blevet bagtalt af kollegerne, eller fordi chefen opfattede dig som en trussel?
Så er det muligvis fordi, at du er bedre begavet end flertallet.

 

Da jeg blev interviewet af en journalist om fordele og ulemper ved at være begavet, forsøgte jeg at opsummere essensen af de mange historier, jeg efterhånden har hørt og læst. Konklusionen blev, at begavelsen selvfølgelig er en fordel, hvis man er heldig at finde ansættelse i en virksomhed, der er rummelig nok, og få en chef, der formår at udfordre dig og bringe dit potential i spil. F.eks. hos A.P. Møller eller de konsulenthuse, der bevidst går efter at ansætte dem, der scorer højest i IQ-testen eller fik topkarakterer på studiet.

Men rigtigt mange begavede har flere dårlige oplevelser i bagagen i forsøget på at passe ind på arbejdspladserne, og det er uden tvivl årsagen til, at de enten bliver selvstændige eller kun har en løs eller ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Hvorfor befinder du dig i udkanten af arbejdsmarkedet?

Når du som begavet bliver marginaliseret, kan nogle af forklaringerne være:

  • Nogle af dine kolleger ser dig som en konkurrent. De mandlige af dem giver dig kamp til stregen og pisser deres territorier af. Hvis du er kvinde, vil dine kvindelige kolleger sikkert bagtale dig. I ledergrupperne kan der være skjulte agendaer og magtkampe. Derfor trives mange begavede bedst på mandsdominerede arbejdspladser, hvor en spade er en spade, og man kan fokusere på det faglige.
  • Du kommer til at overtage opgaver fra din chef. I starten sætter chefen måske pris på det, men senere kan han/hun føle sig truet eller ligefrem vælge at fyre dig, fordi du bliver for god til dit job og stjæler den opmærksomhed og ære, han/hun skulle have haft. Derfor opfatter han det, som om du vil overtage hans job, når du kommer med din idé til en ny strategi for virksomheden eller afdelingen.
  • Du dur ikke til at small-talke og mangler ofte situationsfornemmelse. Da du var barn, var du asynkront udviklet i forhold til dine jævnaldrende, så du ville hellere læse bøger (en masse) eller snakke med de voksne, og derfor fik du ikke lært de sociale spilleregler, som de andre lærte gennem lege og rollespil. Selv om du måske er empatisk, så fanger du ikke deres signaler og kender ikke de uskrevne regler, så du bliver nemt en elefant i en social glasbutik.
  • Du er ikke selv opmærksom på, at din IQ er højere end dine kollegers. Når du siger noget, kommer de til at føle sig “dumme” eller får indtryk af, at du fører dig for meget frem og gør dig klog på deres bekostning, så derfor mister de lysten til at snakke med dig. Det kan i sidste ende betyde, at de ekskluderer dig fra det kollegiale fællesskab.
  • Du tror fejlagtigt, at det, der er nemt for dig, også er nemt for alle andre. Din begavelse eller dine talenter bliver en blind vinkel for dig, så du overvurderer andres kompetencer og undervurderer dine egne jævnfør impostor-fænomenet og Dunning-Kruger-effekten
  • Andre kan ikke leve op til din høje standard. Du har måske nemt ved at se fejl og få ideer til alt det, der kan forbedres i virksomheden og inden for de andres fagområder, men når du kommer med dine synspunkter eller forslag til forbedringer, føler de sig trådt over tæerne eller truet. Som perfektionist og idealist er du dømt til at skuffes over andre, når de ikke kan leve op til din standard.
  • Du er mere effektiv. Du har måske et meget højt energiniveau og kan arbejde mere effektivt end de fleste, fordi du tænker hurtigt, ser detaljerne og arbejder i et højt tempo, så du kommer til at påtage dig for mange opgaver. Dine kolleger kan opfatte det, som om du lefler for chefen eller er alt for ambitiøs, mens du egentlig bare synes, det er sjovt at få udfordringer. Du forstår derfor ikke deres reaktioner, eller hvorfor de synes, du er en skruebrækker.

Det lyder måske som fantasifulde konspirations-teorier, og “ih, hvor er det synd for de begavede”. Men for mange begavede er det de hårde kendsgerninger, som de bare ikke selv ser, før det er for sent, og de står uden job – igen. De forstår simpelthen ikke hvorfor.

Hvor mange spildte ressourcer går virksomhederne og samfundet glip af på den konto?!

Hvor mange begavede – og kvikke – opgiver kampen, får aldrig gennemført en relevant uddannelse og arbejder som ufaglærte i dårligt betalte jobs eller mister tilknytningen til arbejdsmarkedet?

Hvad går de glip af, når de ikke har ansat dig?!

PS. Jeg kan i øvrigt snildt forestille mig, at kvikke personer (med IQ omkring 110-120) kan have fuldstændigt tilsvarende oplevelser i et arbejdsmiljø, hvor IQ’en er omkring gennemsnittet (100). De af dem med selvtilliden i orden vil sandsynligvis blive ledere. 😉

 

Oprindeligt udgivet på Ann C. Schødts blog på Jyllands-Posten 1.11.2012

Related Post

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Nemme og effektive ting, du selv kan gøre fra i dag.

 

Samtidig får du nyheder, flere tips og særlige rabatter fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!