• Forventer du altid af dig selv, at du yder dit allerbedste – hver gang?
  • Er godt aldrig godt nok, fordi du ved med dig selv, at du kunne have gjort det endnu bedre, hvis du bare havde anstrengt dig lidt mere?
  • Bliver du tit skuffet over dig selv og dine præstationer?
  • Tror du, at du har snydt, hvis noget er nemt for dig?
  • Har du været udsat for mobning, da du gik i skole? På studiet? Eller din arbejdsplads?

Mange velbegavede (de øverste 3-10%) og højt begavede (de øverste 2%) går rundt og plager sig selv med tårnhøje forventninger til deres egne præstationer:

”Jeg ved jo, at jeg kan gøre det endnu bedre!”

 Ja. Måske kan du. Eller højst sandsynligvis kan du. Spørgsmålet er nærmere:

 ”Er det nogensinde godt nok?”

”Bliver nu nogensinde tilfreds med dig selv?”

Det er du den eneste, der kan svare på. For det hele foregår inde i dit hoved. Det er kun dig, der ved, hvad du ved eller ikke ved. Det er kun dig, der ved, hvad du kan eller ikke kan. Problemet opstår, når du af den ene eller anden grund vælger at fokusere på det, du ikke ved eller ikke kan. Når du ikke kan se osten for bare huller.

 

Er du ramt af impostor syndrome?

De to amerikanske professorer Pauline Clance og Suzanne Imes fandt i 1978 ud af, at mange af de dygtigste kvindelige studerende led under præstationsangst op til eksamen. Trods høje karakterer og gode resultater var de sikre på, at de ikke ville bestå – de var bange for, at deres eksamen ville afsløre, at de ingenting vidste og intet kunne. Deres selvopfattelse stemte slet ikke overens med virkeligheden. Clance og Imes døbte fænomenet impostor syndrome, fordi personerne – inde i deres hoveder – var plaget af en følelse af, at de havde snydt, og at det kun var et spørgsmål om tid, før de blev afsløret.

Siden har impostor syndrome vis sig også at ramme succesfulde, mandlige erhvervsledere, som i fuld alvor mente, at deres succes udelukkende skyldtes held og timing. Deres forretningsmæssige fremgang var ikke noget særligt. I hvert fald ikke noget de kunne tage æren for.

Prøv selv Impostor-testen

 

Omvendt Dunning-Kruger-effekt

I 1999 konstaterede to andre amerikanske professorer, David Dunning og Justin Kruger, at de studerende, der klarede sig bedst i deres forsøg (med tre forskellige tests og efterfølgende selvevaluering) havde en nogenlunde realistisk opfattelse af deres egne præstationer i testene. Til gengæld havde de en klar tendens til at overvurdere deres medstuderende. Helt modsat de studerende, der klarede sig dårligt og lagde navn til Dunning-Kruger-effekten. De dygtige og kompetente vidste godt, hvad de selv kunne, men undervurderede deres egne kompetencer sammenlignet med de andres.

Hvis du genkender det, så befinder du dig sandsynligvis nede i højre hjørne af modellen:
Højt kompetenceniveau og lav selvtillid.

Potentialeudviklingsmodel-540x405

Det gør mig ondt på dine vegne, for det er et sårbart sted at være. Ligegyldigt hvor godt du gør det, og hvor meget du anstrenger dig, vil du aldrig rigtig være tilfreds med dig selv og dine præstationer.

 

Mobning

Som om det ikke var slemt nok, så er du også et nemt offer for mobning – fordi du ikke tror nok på dig selv. Men ironisk nok også, fordi de, der er kvikke inden for normalområdet og har bedre selvtillid, godt kan gennemskue dig: De ved godt, at du er dygtigere end dem, og så skal du kanøfles og have en ordentlig omgang med Janteloven. De kan nemlig mærke, at de nemt kan hævde sig socialt på din bekostning – gøre sig sjove og få opmærksomhed fra de andre ved at nedgøre dig. Fordi du – fagligt og/eller intelligensmæssigt – rager op over dem, føler de sig underlegne og får brug for at hævde sig for at stive deres vakkelvorne egoer af. Eller også tror de bare, at de er klogere end dig og har behov for at være i centrum – et tegn på Dunning-Kruger-effekten.

En ting er sikkert:

“Det har du ikke fortjent!”

Jeg ville rigtigt gerne give dig et godt råd a la:

”Stå ved dig selv! Du er i virkeligheden meget dygtigere end dem.
Du ved mere, og du kan meget mere, end du viser og gør. Tro på det!”

Jeg ved også godt:

  • At det er meget lettere sagt end gjort
  • At din selvtillid sandsynligvis er tæt på at være i bund
  • At du altid har følt dig anderledes og ensom indeni
  • At du er blevet drillet og holdt uden for fællesskabet
  • Eller at du er blevet overvægtig – og så kan de drille dig med dét i stedet for
  • Eller at du har påtaget dig rollen som klassens klovn for at overleve, og nu længes du bare efter at være dig selv.

Ligesom jeg desværre ved, at det har stået på i mange år, og det vil kræve hårdt arbejde at komme ud over det. Til gengæld ved jeg også:

  • At du ikke er den eneste
  • At det hjælper at skrive om det eller fortælle andre din historie
  • At jeg kan hjælpe dig til at komme videre med dit liv
  • Og alt det heldigvis aldrig er for sent at vende den negative spiral til en positiv spiral. 🙂

 

Læs også:

Impostor syndrome – er du en fiasko ligesom Dustin Hoffman?
Impostor syndrome – er du også bange for at blive afsløret? 

Related Post

Få 5 tips til markant mere selvtillid

* 5 effektive og nemme ting, du selv kan gøre fra i dag 

* Hjælper også mod hæmmende impostor-følelser

* Samtidig får du nyheder, tips og særlige tilbud fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!