Belastende begavet: At være intelligent bliver ofte opfattet som en ubetinget fordel. Det er det bare ikke, når man er ung og ved at skabe sin identitet. Begavede unge ved ikke altid, at de er det, men det ved de andre, og det gør det ekstra svært at passe ind i gruppen.

 

Intelligens og identitet

Som ung bruger man utrolig megen energi på at sammenligne sig selv med andre, fordi ens identitet er i forandring, og man skal finde ud af hvem og hvordan, man er. Sammenligningerne er uundgåelige og samtidig vigtige, fordi man spejler sig selv i andre og får øje på både ligheder og forskelle.

Socialt bryder man ud af én gruppe – familien – for at finde en ny gruppe – vennerne. Det er altafgørende, at blive en del af en gruppe, hvor man bliver accepteret, og hvor man er sammen med andre, der ligner en selv, deler interesser, holdninger og værdier. Det gør det nemlig lettere at definere sin identitet: Jeg er ligesom de andre – i den her gruppe.

Højt begavede unge kan blive stemplet som nørder, stræbere, perfektionistisk 12-talspiger og blive kaldt professor, Kloge-Åge eller få andre nedsættende navne, der både adresserer den høje IQ og klart sender et negativt signal om, at de ikke er som de andre og derfor ikke passer ind. De begavede unge får påtvunget en identitet af de andre og bliver dermed defineret som anderledes.

Som ung spørger du sikkert dig selv:

  • Hvem er jeg?
  • Hvad vil jeg?
  • Hvad vil jeg ikke?
  • Hvad kan jeg lide/ikke lide?
  • Hvem og hvordan vil jeg egentlig være?

Normalfordeling intelligenskvotient (SA 15)

 

Ung, intelligent og uden for gruppen

Problemet er, at intelligensen sidder inde i hovedet, og når IQ’en er ekstra høj, kan det næsten blive et usynligt, socialt handicap. Fordi de andre godt kan se og mærke, at her er en, der virker skarpere, end de selv er.

Kvikke normaltbegavede kan opfatte den intelligente klassekammerat som en klar konkurrent, der skal ned med nakken, så de igen kan være de bedste i klassen. Det ses mest hos alfa-hanner og -hunner, der har været vant til at være gruppens ledere og have en beundrende flok omkring sig. De kan opleve, at deres høje sociale status i gruppen bliver truet, når de ikke længere er ubetinget bedst til alt, og det kan give skyts til mobning, bagtalelser og intriger, især i pigegrupperne.

Den typiske reaktion hos normaltbegavede er, at de føler sig dumme og bliver irriterede på den begavede person. Når mobningen begynder, kan de derfor blive villige medløbere, dels for at kompensere for egne mindreværdsfølelser og dels for at bevare deres plads i gruppen.

Det ses desværre både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og senere på arbejdspladserne.

 

Ung og impostor-ramt

Impostor-fænomenet blev opdaget af psykologerne Pauline Clance og Suzanne Imes tilbage i 1970’er i USA, og de fandt det især blandt de kvindelige studerende, der trods gode resultater alligevel kunne rammes af præstationsangst og eksamensskræk.

Den begavede unge har måske selv en fornemmelse af, at nogle ting er lette, men ofte tror han/hun, at det da er let for alle. Derfor kan den begavede have ekstremt høje forventninger til sig selv og tro, at alle andre er meget mere dygtige og flittige. De konstante sammenligninger falder altid ud til de andres fordel, mens man kommer til at fokusere alt for meget på egne fejl og mangler – man ser kun hullet i osten.

En anden ting er, at den høje IQ ikke altid er ensbetydende med høje karakterer. Og slet ikke i alle fag. Så den impostor-ramte unge kan stille urimeligt høje krav til sig selv om at skulle gøre det endnu bedre næste gang. Og rammes af frygt for at skuffe både andre og sig selv, fordi de tvivler på, at de kan gentage deres – efter egen mening – held eller ufortjente succes.

Tjek selv, om du er ramt af Impostor-fænomenet

 

Ung, intelligent, introvert – og helt okay!

Hvis du samtidig er introvert, kan du lægge ekstra pres på dig selv for at passe ind. Du kan forsøge at være meget mere ekstrovert, end du egentlig er, så du siger ja til alle mulige arrangementer, selvom du keder dig, føler dig uden for og forkert. Eller du kan gøre vold på dig selv for at passe ind i en bestemt gruppe, og så gå og grue for, at de snart finder ud af, at du i virkeligheden slet ikke er ligesom dem.

For et par år siden fik jeg lov at hjælpe en fantastisk ung kvinde. I første omgang fik hun en mental U-vending, fordi hun kæmpede med impostor-følelser. Da hun efterfølgende begyndte i udviklingsforløb, viste det sig, at hun var både højt begavet og introvert – og havde det helt forfærdeligt på sin daværende skole. Fordi hun prøvede at lave sig selv om for at passe ind og blive accepteret.

I løbet af de måneder, hun arbejdede med sin egen identitet og udvikling, flyttede hun sig kolosalt. Hun accepterede sig selv, fik styrket selvværd og selvtillid, blev mere socialt modig og tog nogle vigtige beslutninger og initiativer. Ovenikøbet med en imponerende modenhed og målrettethed, jeg sjældent har set i samme grad hos voksne.

Den lykkelige slutning blev, at hun skiftede gymnasium, accepterede sig selv, som hun var – og fik nye venner og veninder, som også accepterede hende, som hun var!

 

Læs også:

 

Related Post

Få 5 tips til markant mere selvtillid

* 5 effektive og nemme ting, du selv kan gøre fra i dag 

* Hjælper også mod hæmmende impostor-følelser

* Samtidig får du nyheder, tips og særlige tilbud fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!