Impostor syndrome

Impostor syndrome – Jamen jeg er da bare heldig!

  • Hvis noget lykkes for dig, tænker du så, at du bare har været heldig?
  • Har du svært ved at se, hvad du egentlig er god til?
  • Synes du som regel, at de andre er bedre til at “sælge sig selv” og vise, hvad de kan?
  • Skal du helst være fejlfri for at være god nok?
  • Er du tilbøjelig til at forvente et afslag – uanset hvor kvalificeret du er?

Hvis du kan sige ja til flere af disse spørgsmål, så er du sandsynligvis ramt af impostor syndromet. Det er ikke en diagnose, men det kan være ret så hæmmende i forhold til både studier, job, karriere og måske også dit kærlighedsliv – eller ligefrem mangel på samme.

Du kan teste dig selv med Pauline Clances test på engelsk her eller Ann C’s danske oversættelse her.

 

Impostor syndromet og kønsforskelle

Da Pauline Clance og Suzanne Imes i sin tid opdagede fænomenet, var det blandt de kvindelige studerende, der trods høje karakterer alligevel tvivlede på deres evner. Flere af dem var overbeviste om, at næste gang, til næste eksamen, så ville de dumpe eller få dårlige karakterer. I den kvindelige version af impostor syndromet, er der ikke så lidt perfektionisme inde i billedet: Hun skal helst være perfekt og få topkarakterer for at være god nok. Så hun får præstationsangst. Eller stress. Og plages af tvivl på sig selv.

Nogle kvinder går overdrevent op i deres udseende og især deres vægt. Og den kvinde, de ser i spejlet, er både tyk og grim. De skyder den sikre genvej til en spiseforstyrrelse.

Da man nogle år senere fandt ud af, at mænd også blev ramt af syndromet, konstaterede man, at det især ramte mænd, der – i andres øjne – havde succes. Entreprenører og ejere af vækstvirksomheder var tilbøjelige til at tilskrive held, timing og tilfældigheder æren for deres succes – det var i hvert fald ikke deres succes. Trods vækst i virksomhedens økonomi, kundetilgang og antal ansatte, kunne de stadig tænke, at det bare var et spørgsmål om tid, før det blev afsløret, at de i virkeligheden ikke vidste eller kunne noget.

Nogle mænd synes selv, at de er kedelige og uinteressante. At de slet ikke har noget at byde på, når det kommer til stykket. Deres præstationer og det, der tiltrækker andres opmærksomhed, er i virkeligheden bare skuespil. Et skuespil der er milevidt fra den person, de inderst inde er.

 

Fælles impostor-træk for de to køn

Nogle af de ting, både mænd og kvinder med impostor syndrome er tilbøjelige til at tænke, kan være:

  • Jeg bliver sikkert afvist
  • De kan nok ikke lide mig
  • Jeg får nok gjort eller sagt noget forkert
  • Det, jeg kan, er ikke noget særligt
  • Næste gang går det nok galt
  • Det er bare et spørgsmål om tid, før jeg bliver afsløret
  • Hvis de lærer mig at kende, som jeg i virkeligheden er, vil de ikke have noget med mig at gøre!
  • Jeg ved jo ikke nær så meget, som de andre gør
  • Osv.

Hvad går du og tænker?
Hvad siger du til dig selv?

Jeg håber, at du tør dele med os andre – så I er flere, der kan konstatere, at I ikke er de eneste, der har det sådan. Jeg ved, at du ikke er alene om det.

Og jeg ved, at du kan gøre noget ved det, at du ikke behøver at tænke den slags tanker resten af dit liv.

Bliv bevidst om dit impostor syndrom, og hvad du kan gøre ved det, ved at deltage på den næste workshop den 3. december kl. 9.00 – 13.30.
Eller book et kvarters gratis prøvesamtale om emnet via kontaktformularen – skriv impostor i kommentarfeltet.

Jeg glæder mig til at høre fra dig og hjælpe dig videre – så du får styr på din indre impostor.

 

Forskellen på en person med impostor syndrome og en svindler

Fakta er det bedste middel mod svindel

I går, da jeg sad og skrev på teksten til min kommende workshop om impostor syndrome, opdagede jeg, at hele teksten fra et af mine blogindlæg på Jyllands-Posten var blevet kopieret fuldstændigt ordret ind i en anden mands blog – han havde bare rettet overskriften og sluttet af med at skrive med store bogstaver, at hvis man kunne genkende det, skulle man kontakte ham, for han havde god erfaring med netop det. Mange tomme linjer længere nede kunne man med småt læse: Kilde Ann C. Schødt.

Hvis manden selv havde skrevet indlægget på baggrund af den amerikanske forskning og alle de indlæg, jeg har skrevet om emnet, så var det jo korrekt at angive mig som kilde (direkte i teksten eller lige under den), men fuldstændig ordret gengivelse er kun tilladt som citat, og et citat må kun være et nødvendigt uddrag af en tekst ifølge citatreglerne. I henhold til dem har jeg bedt ham om at fjerne det, hvilket han nu har gjort.

Ovenstående eksempel kan man hurtigt gennemskue, hvis man kopierer et stykke af teksten ind i Google og søger – så kom begge tekster frem, hvor datoerne med al tydelighed afslørede original og kopi. Man kunne også sammenligne indlægget med mandens øvrige indlæg, hvor min tekst var dobbelt så lang og ikke trængte til korrektur (som en af mine læsere bemærkede).

Fakta er i øvrigt det bedste middel både imod impostor syndrome og dets modsætning – Dunning-Kruger-effekten – og imod svindel.

Når jeg blogger, deler jer gerne og gratis min viden. Og jeg har selvfølgelig ikke noget mod hverken at blive citeret eller at nogen linker til mine artikler – de ligger jo allerede offentligt og frit tilgængeligt på nettet. Men at nogen kopierer hele artikler ind i deres egne blogs og lader som om de selv har skrevet dem – det er plagiering, i modstrid med akademisk redelighed og ophavsretten. Da begge blogs var skrevet i jeg-form, føltes det faktisk som tyveri eller misbrug af min identitet, at han gav sig ud for at være forfatteren.

Så hvad kan man så lære af det? Det er selvfølgelig bedre at være en original, end at være en kopi. :-) Og her til morgen forvandlede oplevelsen sig til inspiration til dette indlæg.

 

Hvordan kender du forskel på impostor syndromet og rigtig svindel?

Da jeg første gang skrev om impostor syndromet i maj 2012, oversatte jeg det til dansk – svindlersyndromet, men nogle af læserne, der genkendte fænomenet, havde svært ved at forlige sig med ordet svindler. Derfor har jeg efterfølgende oftest undladt at oversætte.

Både personen med impostor syndromet og rigtige svindlere kan have en selvopfattelse, som ikke er helt realistisk. Det har de til fælles, men derfra ophører enhver lighed i både personlighed og adfærd.

Kendetegn for en person med impostor syndromet Kendetegn for en svindler
Stor ydmyghed – undervurderer egne evner Overdreven selvsikkerhed med tendens til at overvurdere egne evner
Tvivler på sin viden – bevidst om det, hun ikke ved Sikker på, at han har ret til at gøre det, han gør

Yderst samvittighedsfuld

Meget forsigtig – lader hellere være end at tage en chance

Har ingen skrupler

Tager gerne chancer – går den så går den

Handler ikke af frygt for at blive afsløret Handler og tror ikke, at han bliver afsløret
Frygter at fejle Nægter at have begået fejl – kan ikke selv se fejlen

Bekender straks det, hun ikke ved eller ikke kan

Har svært ved at tage ros til sig

Påstår at kunne ting, der ikke er belæg for

Tager gerne æren for andres arbejde

Bryder sig ikke om at få personlig opmærksomhed Nyder at være i centrum for andres opmærksomhed
Arbejder helst grundigt med tingene og er flittig Springer over hvor gæret er lavest, “smart i en fart”
Har svært ved at se sin egen succes Er afhængig af tilhængere, der beundrer hans succes

 

Nu har jeg i eksemplet skrevet hun om personen med impostor syndromet, da det tit er en kvinde, men jeg møder også en del mænd, der døjer med fænomenet, ligesom både de og jeg har oplevet kvinder, der falder i den anden kategori. Det er eksempelvis ret udbredt inden for forskerverdenen, at visse – også kvindelige – chefer stjæler andres artikler og sætter deres eget navn under. Eller fusker med forskningsresultaterne som Milena Penkowa. Eller forfalsker deres CV med uddannelser, de aldrig har taget. Det er altså ikke kønsbestemt.

En interessant detalje er det med opmærksomheden. Personen med impostor syndromet kan f.eks. være en glimrende underviser eller holde levende og inspirerende indlæg om det, som han/hun brænder for – fordi det er en andens stof, som ydmygt lånes og ikke har noget med personen selv at gøre. Men hvis nogen spontant og uventet roser eller fremhæver personen i et forum, så kan han/hun pludselig rødme og fremstå kejtet og genert. Opmærksomhed omkring personen selv er noget helt andet end at levere en indøvet performance. Præstationen opleves ofte som et skuespil.

Den væsentligste forskel er nok stadig personens egen opfattelse: Personen med impostor syndromet føler, at deres præstationer er held, snyd eller skuespil, mens svindlere eller personer ramt af Dunning-Kruger-effekten er overbevist om, at de har leveret en fantastisk præstation, som de har fortjent at blive rost og beundret for – det er i hvert fald ikke snyd!

 

Impostor syndrome – er din succes bare et skuespil?

  • Har du oftest en oplevelse af, at du ikke har ydet dit bedste – at du kunne have gjort det langt bedre, hvis du havde anstrengt dig?
  • Er din jobtitel en rolle du påtager dig med en følelse af, at det ikke er dig – at du bare lader som om?
  • Vælger du bevidst at sige det, som du kan fornemme, at andre gerne vil høre?
  • Udlader du at sige din ærlige mening, hvis du kan mærke, at personen over for dig ikke er enig?
  • Ændrer du adfærd, sprog og tonefald/stemmeføring alt efter, hvem du er sammen med? (Helt uden selv at bemærke det)
  • Er der kun meget få, særligt udvalgte, der ved, hvad du egentlig mener og tænker, måske kun en eller to personer, der kender dig, som du i virkeligheden er?

Så er du sikkert ramt af impostor syndromet i moderat grad. Du kan selv teste det her: Impostor-test (på engelsk)

 

Hvorfor spiller du skuespil i stedet for at være autentisk?

Det kan der selvfølgelig være forskellige grunde til, men ofte hænger det sammen med to-tre væsentlige træk hos dig:

  • Du har en høj IQ – så mange ting er relativt lette for dig og sværere for gennemsnittet af dine kolleger/studiekammerater, hvilket kan give dig en oplevelse af måske at have snydt eller misforstået noget
  • Du er særligt sensitiv – så du opfanger flere subtile signaler fra dine medmennesker og er samtidig ekstra sårbar over for kritik, dårlig stemning, afvisninger mv. og det kan bringe dig ud af kurs i kortere eller længere tid, hvor det går ud over din koncentration og effektivitet eller giver dig bekymringer, som koster mentale kalorier og giver søvnbesvær
  • Din selvtillid er lav eller svingende – ofte fordi du kun sammenligner dig selv med de allerbedste og kan have svært ved at tilgive dig selv, at du ikke kan og ved alt eller kommer til at begå fejl, som du selv synes er graverende

Kombinationen gør dig kompleks som person, og du kan meget vel have nogle dårlige oplevelser med i bagagen – mobning, omsorgssvigt, mange konflikter el. lign. i opvæksten og/eller fyringer fra jobs – som du ikke helt er kommet dig over, men gør dig store anstrengelser for at undgå at opleve igen.

Ofte resulterer det i 2 væsentlige strategier, der ligefrem kan have karakter af overlevelsesstrategier:

  • Alle følelser ryger op mellem ørerne og forvandles til tanker – fordi følelser er smertefulde og ubehagelige, mens tanker kan tænkes, analyseres, vendes og drejes under behørig kontrol
  • Du tager overdrevent hensyn til alle andre end dig selv! – fordi du så undgår ubehagelige konflikter, konfrontationer, afvisninger, sårende bemærkninger, kritik (f.eks. ved at have kritiseret dig selv grundigt på forhånd) og andre utrygge, uforudsigelige situationer, idet du bilder dig ind, at du via dine ord og handlinger kan kontrollere de andres reaktioner og adfærd

Resultatet bliver desværre alt for ofte:

  • At du mister kontakten med dine følelser, som ellers skulle guide og beskytte dig
  • At du mister kontakten med dig selv og dine egne behov, så du i sidste ende mister din autensitet
  • At du bliver en pleaser, der gør alt for at få ros og anerkendelse
  • At du ikke står op for dig selv og til sidst mister evnen til at forsvare og beskytte dig selv mod urimelige eller krænkende angreb
  • At du bruger tid og energi på at efterrationalisere diverse situationer på jobbet, studiet eller i dit parforhold, fordi du ikke reagerede naturligt og med det samme i situationen pga. manglende integritet

Jo længere tid, der går, desto større bliver gabet imellem den, du viser udadtil, og den, du inderst inde er og længes efter at være – dit livs skuespil.

Jeg ved godt, at det kan virke uoverskueligt og alt for farligt at ændre dette mønster. Især hvis du er nået op i årene, så dit mønster er blevet en indgroet vane i mange af dine relationer. Jeg ved også, at det er muligt. Og min kunder gør det i praksis gang på gang. Selvom det er hårdt og der bliver fældet tårer undervejs – smertens og lettelsens tårer, når du indser konsekvenserne af dit skuespil og beslutter dig for at lægge rollen på hylden – og vise hvem du i virkeligheden er!

Læs også:

Tænker du for meget og handler for lidt?
Føler du for meget og handler for lidt?

 

Impostor syndrome – er du bange for at skuffe?

  • Kommer du tit til at fokusere på den lille fejl, du helst ville have undgået, i stedet for at se alt det udenom, der faktisk lykkedes for dig?
  • Er du bange for, at andre bliver skuffede over dine præstationer?
  • Er du bange for ikke at kunne leve op til dine egne – tårnhøje – forventninger?
  • Har du altid en oplevelse af, at du kunne have gjort det bedre, hvis du havde anstrengt dig lidt mere eller havde været bare lidt mere flittig?
  • Preller andres ros og anerkendelse af på dig, fordi du ikke synes, at det passer, det de siger?
  • Tænker du ofte, at du burde have opnået mere i livet og din karriere, end du har nu?
  • Føler du, at der må være et eller andet galt med dig, når du nu ikke er glad og tilfreds med dine resultater?
  • Undrer det dig, at du stadigvæk ikke har bedre selvtillid, end du har?

Det er bare nogle af de tanker, som personer, der lider under impostor syndromet, kan gå og plage sig selv med. For de ved godt, at andre ikke vil give dem ret og ikke vil kunne forstå, hvorfor de tænker sådan. For andre ligner de en succes og er dygtige til alt, hvad de rører. Men indeni føler de sig utilstrækkelige, forkerte og er næsten altid bange for at fejle, skuffe eller falde igennem. De er bange for at blive afsløret eller sikre på, at det kun er et spørgsmål om tid, før nogen gennemskuer dem. For de føler, at de “faker”, at de snyder andre, at de bare er gode til at huske, men at de i virkeligheden ikke kan eller ved noget.

Jo længere tid, der går, desto større bliver afstanden mellem den ydre – dygtige og succesfulde – person andre opfatter dem som, og den utilstrækkelige og forkerte person, de inderst inde føler, at de er.

Kender du det?

 

Hvorfor har jeg ikke mere selvtillid?

Det er faktisk en tanke, mange med impostor syndromet har – hele tiden, tit eller bare af og til. Det lader til at være en ulogisk og uforklarlig gåde. Som du holder for dig selv. Og som plager dig.

Det “klassiske” impostor syndrom opstår ofte i barndommen i hjem og familier, hvor:

  • Der er et højt konflikt niveau – forældrene skændes, søskende skændes og slås
  • Følelser undertrykkes – forældrene taler ikke om/udtrykker ikke deres følelser, men fortier og fortrænger
  • Der er manglende eller begrænset støtte fra familien
  • Regler og procedurer styrer familiens adfærd

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvordan et særligt sensitivt og begavet barn (sensitivitet og begavelse følges som regel ad) vil reagere på den type modgang:

  • Barnet trækker sig væk, flygter ind i sig selv, ind i sin egen/ bøgernes/ computerspils fantasiverden eller helt fysisk væk fra familien
  • Barnet lærer ikke at føle og udtrykke sine følelser som noget naturligt – et alternativ for begavede børn kan være at tænke sine følelser, så det hele forsøges bragt under kontrol oppe i hovedet
  • Barnet får en oplevelse af ikke at være god nok, at være forkert – med lavt selvværd til følge
  • Barnet forsøger at følge regler og procedurer for at blive elsket, alternativt bare blive accepteret eller tålt/få fred – med lav selvtillid, perfektionisme, spiseforstyrrelser, OCD mv. til følge

Alt i alt nogle alvorlige og skræmmende konsekvenser, som uundgåeligt vil præge barnet resten af livet – eller kræve rigtigt mange timer hos en psykolog eller terapeut at komme ud over!

En anden variant af impostor syndromet synes at trodse logikken, for personen har oplevet:

  • At blive elsket og beundret af sine forældre
  • At blive støttet, opmuntret og rost, uanset hvad han/hun kastede sig ud i
  • At have været ekstremt talentfuld og dygtig til en, flere eller ligefrem mange ting
  • At blive beundret af og være populær blandt klassekammeraterne

Altså umiddelbart ideelle opvækstbetingelser og medgang. Hvordan reagerer det særligt sensitive og højt begavede barn på det? Tja. Børn er meget forskellige og kan reagere tilsvarende forskelligt på tilsyneladende ens situationer, men her er nogle mulige reaktioner eller konsekvenser, som jeg har observeret/kan forestille mig går igen:

  • I starten føles det dejligt med al den støtte, kærlighed og opbakning, så barnet får et godt selvværd
  • Efter nogen tid – især i skolen, når der gives karakterer og skal præsteres – kan barnet blive bange for at skuffe sine forældre, lærere og klassekammerater, for “Hvad nu, hvis det ikke går godt denne gang?! Hvad nu, hvis jeg ikke kan alt det, som de tror, at jeg kan?!”
  • Barnet har i nogle fag en oplevelse af, at det er alt for nemt, for det skal jo ikke anstrenge sig spor, og med tiden kan det skabe en følelse af usikkerhed: “Måske kan jeg slet ikke noget alligevel? De andre er ikke færdige endnu, så måske har jeg gjort det forkert? Måske har jeg snydt? ” Altså usikkerhed og vaklende selvtillid
  • Barnet kan i andre fag opleve en uvant følelse af, at noget er svært, og den oplevelse kan være så uventet eller ligefrem skræmmende, at barnet skynder sig at konkludere “det dur jeg ikke til! ” og holder op med overhovedet at prøve – med lav selvtillid inden for specifikke områder til følge
  • Barnet kan få en oplevelse af at være meget anderledes end de fleste, og hvis det ikke møder andre med samme eller lignende evner, kan det bundfælde sig som en følelse af ensomhed og at føle sig forkert => lavt selvværd

Hos voksne særligt sensitive, (højt) begavede med impostor syndromet kan der også være en oplevelse af skam og af ikke at fortjene at have disse evner – fordi de tænker:

“Jeg har jo ikke brugt mine evner til noget.
Det, jeg kan, er ikke noget værd.
Jeg er jo ikke blevet succesfuld ligesom min søster/bror!
Jeg har jo ikke frelst verden eller gjort nogen stor og skelsættende opfindelse, der kan redde menneskeheden.
Jeg er ikke blevet verdensberømt.
Jeg har slet ikke gjort den forskel, som det nok var meningen, at jeg skulle gøre! “

Tænker du også sådan sommetider?
Eller har du accepteret og forliget dig med de(n) gave(r), du har fået?
Hviler du i dig selv?
Har du tillid til, at det hele nok skal gå – og gå godt?

Jeg kan trøste dig med, at du langt fra er den eneste, der har det sådan og hjemsøges af den slags tanker. Faktisk kendetegner det langt de fleste af mine kunder og andre særligt sensitive og begavede mennesker, jeg møder, taler eller korresponderer med.

Jeg kan trøste dig med, at det hele foregår inde i dit hoved. Det er der inde de negative tanker, tvivlen, usikkerheden, den svingende, svage eller vaklende selvtillid hærger. De andre har ingen anelse om, hvordan du har det – i virkeligheden.

Og jeg kan faktisk facilitere en meget enkelt øvelse (konsultation på timebasis), som kan hjælpe dig til at få vendt den negative spiral og begynde at tænke positivt om dig selv i stedet. Den har hjulpet mig selv og mange andre. :-)

 

Læs mere og tag “impostor-testen” nederst på denne side.

 

NB! Impostor syndrome, særlig sensitivitet (HSP) eller nok så høj begavelse er IKKE diagnoser. Nogle gange fører kombinationen af de 3 tilstande/personlighedstræk imidlertid til præstationsangst, angstanfald, depression og/eller stress – den part bør klart afhjælpes af en professionel psykolog/terapeut med dette eller disse ekspertiseområder.

 

Er du i tvivl – så stå ved dig selv!

  • Er du i tvivl, om du skal blive i dit parforhold?
  • Overvejer du at skifte job?
  • Føler du, at du har taget den forkerte uddannelse?
  • Har du lettere ved at se alt det, som ikke fungerer, end det, der faktisk gør?

Så handler det uden tvivl om noget helt andet: Nemlig dig selv! Og din indre usikkerhed, som du så projicerer ud på alt muligt andet i et forsøg på at få den til at gå over.

 

Tvivl, usikkerhed og impostor syndrome

Tvivl og indre usikker hænger ofte – eller altid – sammen med lavt selvværd og/eller lav selvtillid. Selvtillid er her defineret som den tillid, vi får til os selv og vores egne evner, når vi gør noget og lykkes med det. Selvtillid får vi af at handle. Selvværd er noget vi får, når vi accepterer og elsker os selv, præcist som vi er. Som børn styrkes vores selvværd af ubetinget kærlighed fra vores forældre eller andre omsorgsfulde voksne. Selvtilliden får vi, når de roser os, for det vi kan eller gør.

Hos personer, der lider af impostor syndromet, er det imidlertid mere komplekst, end som så, fordi de udadtil og for andre kan se ud til at have succes. De har som regel et godt drive, er energiske, begavede, fagligt dygtige, ambitiøse og/eller har nogle gode sociale kompetencer, som gør, at de forekommer dygtige, kompetente, vellidte og succesfulde. De virker, som om de har selvtillid. Eller rettere sagt: Andre mennesker synes, at de burde have masser af selvtillid. Men det har de ikke.

Inde bag den tilsyneladende selvsikre eller rolige facade tårner usikkerheden sig op:

  • Jeg har jo ikke den samme uddannelse, som de andre
  • Jeg ved ingenting (jo mere jeg læser, desto mindre ved jeg)
  • Jeg kan ikke så meget, som mine kolleger
  • Jeg er dum/tyk/grim
  • Jeg dur ikke til dit/dat/dut
  • Jeg er en wanna-be/plagiat
  • Jeg er falsk/forkert/mislykket
  • Jeg er aldrig god nok

Pyh! Prøv lige at forstille dig, hvordan du ville have det, hvis du startede hver dag med at sige den slags til dig selv. Men det er måske lige netop det, du gør – uden at vide det. Fordi du hele tiden sammenligner dig med de andre. De andre som er rigtige, mere kompetente, dygtigere, klogere, slankere, smukkere, mere populære osv. Imens kæmper du indædt på to fronter:

  1. Du kæmper på jobbet/studiet for at leve op til de andres forventninger
  2. Du kæmper med at leve op til dine egne urimeligt høje forventninger til dig selv

For at håndtere det i praksis og overleve, anskaffer du dig en “negativ” rolle, som kan skjule din indre usikkerhed:

  • Kritikeren – der konstant påpeger andres/ydre fejl, så ingen opdager dine fejl
  • Perfektionisten – som knokler for at være fejlfri, så ingen kan sætte en finger på noget
  • Den over-hensyntagende – der hele tiden tager hensyn til alle andre i håbet om, at nogen får øje på dine udækkede behov
  • Bulderbassen – som taler konstant og buldrer frem for at aflede opmærksomheden fra din indre usikkerhed, tvivl og sårbarhed
  • Den hjælpsomme – der altid hjælper alle andre, så du slipper for selv at føle dig hjælpeløs

Og så fremdeles. Kun fantasien sætter grænser for de negative roller, vi kan påtage os. Fælles for dem er, at de afleder andres opmærksomhed fra det, der er sagens kerne – nemlig din kerne. Din sårbarhed, din følelse af utilstrækkelighed og – det der gør mest ondt – din oplevelse af, at ingen elsker dig, som den du er. Din indre, eksistentielle ensomhed.

Men selv om din negative rolle kan synes nok så forkert nu, så har den tjent et formål. Den har tjent og beskyttet dig.

 

Dit indre ubehag

Graden af impostor syndromet har en tæt sammenhæng til, hvor stor afstand der er imellem den, du viser udadtil, og den, du er indeni. Derfor får du oplevelsen af, at du slet ikke er den, som du giver dig ud for at være, eller som andre tror, at du er. Heraf navnet impostor: Oplevelsen af at snyde andre. Det afføder en følelse af indre ubehag.

Din udfordring og dit paradoks er imidlertid, at det kræver både mod og selvtillid at bekende kulør. At vise andre, hvor usikker du i virkeligheden er. Hvor meget du faktisk tvivler på dig selv og dine evner. Hvor sensitiv du er, og hvor meget det, de siger, kan såre dig. Hvor mange fejl, du egentlig har. Hvor lidt du synes, at du ved, fordi du er dig pinligt bevidst om alt det, du ikke ved tilstrækkeligt om. Hvor bange du er for at vise dem, hvordan du er inderst inde. Hvor hjælpeløs du dybest set føler dig.

 

Små skridt og store resultater

Nogle gange kan erkendelsen af impostor syndromet i sig selv gøre en kæmpe forskel. Feedback på personlighedstesten og intelligenstestens nøgterne tal kan rykke din selvopfattelse markant. Nye positive sætninger kan om-programmere dine indre overbevisninger.

Derefter handler det om træning: At du øver dig i at gøre det, som du før var bange for at gøre.

Hver gang du udfordrer dig selv ved at gøre noget, som du egentlig ikke tør, får du muligheden for at bevise, at du faktisk kan. Når du beviser over for dig selv, at du kan, så får du små succesoplevelser og styrker dermed din selvtillid.

Hver gang du overvinder dig selv til at vise andre, hvem du er, sige, hvad du mener, og stå ved dine behov, ønsker og valg, vil du opleve overraskende positiv respons. Når du accepterer og står ved dig selv, gør andre det også, og du får øget selvværd.

Hemmeligheden bag det hele er:

Du er ikke den eneste, der har det sådan.
Det er bare noget, du bilder dig selv ind.

Så i stedet for at tvivle, tøve og frygte, kan du i stedet tænke:

Hvor galt kan det gå?
Jeg prøver!

 

Test dig selv: Diagnose eller uudnyttet potentiale?

Kære læser,

Hvis du er i tvivl, om du har en diagnose, eller du i virkeligheden er perifert normal og har et godt potentiale, kan du prøve de nedenstående tests.

Der findes nemlig grænsetilfælde, hvor du har nogle personlige ressourcer, som gør, at du kan kompensere for uhensigtsmæssige personligheds- og adfærdstræk eller diagnoser. Høj begavelse kan eksempelvis kompensere for eller skjule Aspergers. Ligesom der findes personligheds- og adfærdstræk, der er ekstreme og til tider meget besværlige eller uhensigtsmæssige, men som ikke er ensbetydende med en diagnose. Det kan imidlertid være svært at skelne.

Her er links til en række selvtests, som kan give dig et fingerpeg om en eventuel diagnose:

Stress – når travlheden begynder at være farlig for dit helbred

OCD – når renlighed og orden bliver til tvangshandlinger

ADHD – når et højt energiniveau følges med koncentrationsbesvær og manglende selvkontrol

Aspergers – når sociale sammenhænge giver problemer

Depression – når du er ofte er træt og har ualmindeligt svært ved at tage dig sammen

Angst – når frygten for at fejle eller bestemte situationer tager overhånd.

Hvis du døjer med nogle af disse ting, bør du tale med din læge og finde ud af, om der er noget om det.

 

Her er links til personlighedstræk, som kan give dig udfordringer:

Belastende begavet – når du har problemer på jobbet, du ikke helt forstår

Særligt sensitiv – når du mangler et filter og alt går lige ind 

Perfektionist – når du er tilbøjelig til at gøre alting selv, fordi du ikke synes, at andre kan gøre det godt nok

Impostor syndrome – når selvtilliden/selvværdet er i bund, uanset hvor meget du anstrenger dig og knokler.

Hvis du ikke har tegn på diagnoser, men scorer højt i en eller flere af disse tests, så er der håb forude, for så er du bare perifert normal og har måske et uudnyttet potentiale. Vær dog opmærksom på, at specielt perfektionisme og impostor syndrome i ekstreme tilfælde kan være medvirkende til stress, angst eller depression.

Testene kan vise, hvordan du er anderledes end flertallet – og perifert normal.

 

Det uudnyttede potentiale

Personlighedstesten og intelligenstesten kan give et mere præcist billede af dine ressourcer, styrker og eventuelt udnyttet potentiale samt konkret input til, hvor du får brug for hjælp fra kolleger, støtte fra en empatisk leder og praktiske værktøjer til at kompensere for dine svagheder. 

Lav koncentration er eksempelvis et meget uheldigt personlighedstræk at have, hvis jobbet kræver, at du skal fokusere på vigtige detaljer, hvis du samtidig skal sidde i et åbent kontormiljø med mange telefonopkald og højrøstede kolleger. Men det findes der heldigvis praktiske råd for: Mødelokaler, hjemmearbejdsdage, at alle sætter telefonerne på lydløst og forlader kontoret, når de får private opkald osv.

Et uudnyttet potentiale kan typisk identificeres hos personer nederst i modellen: Dem, der har lav selvtillid. Fordi den lave selvtillid (og/eller det lave selvværd) gør, at de ikke tør vise, hvad de faktisk kan eller sige, hvad de mener – så de brænder inde med deres viden og kompetencer. Det er især udpræget hos personer, der lider af impostor syndromet: Det er ikke er en diagnose, og personerne kan være ualmindeligt dygtige og succesfulde i deres erhverv – de kan bare ikke selv se det.

Potentialeudviklingsmodel

 

Når det handler om impostor syndromet og lav selvtillid er der mange konkrete ting, du kan ændre i din dagligdag og gøre noget ved: Vanemæssige handlinger kan gradvist ændres gennem planlægning og selvdisciplin, negative tankemønstre kan erstattes med positive, gamle adfærdsmønstre kan udfases og erstattes med assertiv adfærd efter at have taget bevidste, velgennemtænkte valg osv.

Ligesom med talentudvikling, så kræver det bare tid og træning: Jo længere tid du arbejder fokuseret med at indarbejde nye, gode vaner (Stephen Coveys 7 gode vaner er et glimrende udgangspunkt), sige positive sætninger til dig selv, tage små chancer og skabe forandringer i din hverdag, desto hurtigere vil du styrke din selvtillid, udvikle dit potentiale og opnå imponerende resultater.

Det virker hver gang!

 

Impostor syndrome – kan jeg komme over det?

Det korte svar er desværre: Nej. Det er en del af din personlighed. Det svarer til at spørge: Kan jeg holde op med at være perfektionist? Eller lige så godt: Kan jeg holde op med at være højt begavet? Det er ikke noget, du vokser fra med alderen, ligesom det heller ikke er noget, du bare kan tvinge dig selv til at lade være med, uden at det vil opleves som værende helt forkert.

Derfor er der ikke noget kvik-fix til impostor syndromet. Du kan ikke bare få et par tips og nogle gode råd, og så forsvinder det af sig selv efter et par uger.

Det opmuntrende svar er: Du kan næsten komme over det. For du kan lære at leve med det på en mere hensigtsmæssig måde. Så det er dig, der bestemmer over dit impostor syndrom og ikke omvendt. Det vil kræve en længere periode med hårdt arbejde, men for hvert lille fremskridt du gør, vil du opleve større frihed og indre ro.

Som min yndlingsdigter Søren Ulrik Thomsen udtrykker det:

”Jeg har levet i 35 år og har brug for lige så mange
til at komme mig over de første.”

Helt så mange år får du dog ikke brug for. Når du arbejder fokuseret og målrettet med din personlige udvikling, vil du i løbet af nogle måneder opleve, at du får en dyb selvindsigt, accepterer dig selv, giver slip på fortiden, får helet nogle af de gamle sår, finder og bruger dine ressourcer til at komme videre og kaste dig ud i livet. Nuet og fremtiden er jo meget mere interessante end fortiden. Ligesom dit potentiale er mere interessant end dine tidligere præstationer – og eventuelle fiaskoer.

Personlig udvikling er som vinterbadning eller lange løbeture:

Det er en overvindelse i starten, og det kan være hårdt undervejs,
men det føles fantastisk bagefter!

 

Hvorfor rammer impostor syndrome dig?

Fordi du er dig: Med den personlighed, intelligens og erfaring du har. Af samme grund har det ikke ramt dine søskende, eller hvis det har, er det ikke i samme grad eller på samme måde.

Min personlige hypotese, baseret på de personer med syndromet jeg har mødt, er, at det har en tendens til at ramme den i søskendeflokken med den højeste IQ. Denne person vil jf. Dunning og Krugers forskning have en rimelig realistisk vurdering af egne præstationer, men vil – ved sammenligning – være tilbøjelig til at undervurdere sig selv og overvurdere andre efter devisen:

”Når det er nemt for mig, må det være endnu nemmere for andre,
eller også har jeg snydt!”

Forestil dig, at du hele tiden har lettere ved at opfatte, forstå, formulere og analysere ting eller begreber, end dine søskende har – uanset din og deres alder. Hvordan føles det at blive sat på plads af en storebror eller storesøster, der mener at vide bedst – men du ved, at han/hun ikke har ret?! Er det lettest at tage kampen og overbevise din ældre bror/søster, eller kommer du i tvivl om, hvorvidt du nu har ret, når det kommer til stykket? Eller hvordan føles det, hvis du er den ældste i søskendeflokken, og du har en tilsvarende oplevelse i forhold til dine forældre?

Derudover har forskningen vist (Busotti 1990), at der er en tydelig sammenhæng imellem impostor syndromet og den familiemæssige baggrund:

  • Manglende eller ringe støtte mellem familiemedlemmerne
  • Manglende eller begrænset åbenhed omkring følelser
  • Høj grad af udtrykt vrede og konflikter i familien 
  • Høj grad af regler og procedurer som styring af familiens adfærd.

Det er på sin vis ikke overraskende, men heller ikke ligefrem opmuntrende viden.

Hvor mange af punkterne kan du genkende fra din egen opvækst og familie?

 

Hvad kan du selv gøre for at overvinde dit impostor syndrom?

Der er faktisk en del, du kan gøre. Og selv om det kan føles nok så hårdt undervejs, så tør jeg godt love dig, at det er det hele værd!

Jeg har udviklet denne 10-trins model til at overvinde impostor syndromet:

  1. Identificér syndromet – start med Pauline Clance’s test her
  2. Beskriv så udførligt som muligt, hvordan din version af impostor syndromet kommer til udtryk
  3. Giv slip på fortiden – accepter, mærk og forstå, hvordan det har påvirket dig, og ikke mindst hvad det har beskyttet dig imod
  4. Visualisér – lad impostor syndromets maske eller dragt falde ned og træd frem i lyset
  5. Omprogrammér dig selv – vend alle negative tanker til noget positivt og sig det højt
  6. Stol på dit potentiale – tag imod den gave, du har fået, styrk den og brug den – hver dag
  7. Anerkend dig selv – læg mærke til hvert fremskridt du gør og anerkend din egen succes
  8. Udtryk dig selv – stol på, at det du tænker og føler er rigtigt, at du er rigtig!
  9. Få feedback fra flere – så andre kan hjælpe dig til at få et mere realistisk selvbillede
  10. Fejr din succes – sammen med andre!

Tro mig, jeg ved godt, at flere af punkterne kan føles vildt angstprovokerende – især det at lade masken falde og at skulle udtrykke dig selv! Det lyder nemt at følge de 10 punkter, men i praksis er det cirka alt andet. Fordi du i den grad skal træde ud af din tryghedszone, hvor du har været urørlig – og ufølsom – for i stedet at tænke, sige og gøre noget, der ligger dig uendeligt fjernt. Du vil komme til at opleve en helt ny og uvant sårbarhed. Til gengæld vil du også føle dig langt mere autentisk og i harmoni med dig selv – måske for første gang i dit liv!

Husk, at du ikke behøver at gøre udviklingsrejsen alene – jeg er der, hvis du har brug for en rejseguide og facilitator.

 

Workshop om impostor syndromet – læs her, hvordan du kan komme videre sammen med andre.

 

Læs også: