• Var du tilbøjelig til at søge voksenkontakt i stedet for at lege med jævnaldrende, da du var barn?
  • Søgte/søger du ofte tilflugt i bøger, film eller computerspil, når du skulle/skal slappe af frem for at gøre noget sammen med andre?
  • Tog/tager du kritik og irettesættelser meget nært?
  • Foretrak/foretrækker du tit at arbejde alene, fordi gruppearbejde var/er for krævende?
  • Er flere af dine venner en del ældre eller en del yngre end dig?
  • Er din partner en del ældre eller yngre end dig?
  • Havde du som barn svært ved at lege med jævnaldrende?
  • Synes du som voksen, at det kan være vanskeligt at regne ud, hvad der forventes af dig i sociale sammenhænge?
  • Har du svært ved at small-talke, især med mennesker du møder tilfældigt?
  • Synes du, at det er lidt ubehageligt at gå til reception eller andre arrangementer med mange mennesker, du ikke kender?
  • Tænker du meget over, om andre kan lide dig?
  • Har du ofte haft en følelse af, at du ikke rigtigt passer ind, når du er sammen med andre?
  • Ender du tit i udkanten af selskabeligheden, f.eks. i dyb samtale ude i køkkenet, mens de fleste andre fester og har det sjovt inde i stuen?
  • Har du generelt svært ved at gennemskue de sociale spilleregler eller uskrevne høfligheder?
  • Er du ret uinteresseret i magtkampe og politiske agendaer?
  • Er du som regel en af de sidste, der hører sladder om kolleger eller chefer?
  • Kan du nogle gange komme til at tale meget åbent og direkte om noget, som andre opfatter som meget privat?

Hvis du kan svare ja til de fleste af disse spørgsmål, så har du højst sandsynligt udviklet dig asynkront i din opvækst, dvs. at du ikke har udviklet dig i samme takt og hastighed som dine jævnaldrende.

 

Asynkron udvikling

De fleste velbegavede (øverste 3-10%) og højt begavede (øverste 2%) har haft en asynkron udvikling.

Typisk har deres høje IQ gjort, at de har kunnet forstå abstrakte begreber og tilegne sig mere viden hurtigere end deres jævnaldrende, så de f.eks. har læst flere bøger, undersøgt emner mere dybdegående osv. end deres klassekammerater. Det gør, at de mentalt/intellektuelt udvikler sig hurtigere, så de tænker som nogen, der er en del ældre.

Men erkendelser gennem følelsesmæssige erfaringer og udviklingen af den empati, som børn eksempelvis kan tilegne sig gennem rollelege, følges ikke altid i samme tempo. Måske er barnet perfektionistisk – ret hyppigt forekommende blandt højt begavede børn – og kan derfor have svært ved at håndtere at fejle eller tabe i spil, hvormed barnet kan reagere på en måde, som virker barnlig for de andre børn (og især de voksne). Barnet på 6 år kan måske få hysteriske anfald, raseriudbrud eller uforståelige nedsmeltninger over bagatelagtige episoder – altså reagere som en 3-årig få øjeblikke efter at det stillede kloge, eftertænksomme spørgsmål som en 12-årig.

Eller barnet kan være særligt sensitiv og derfor reagere ekstra kraftigt på et ublidt puf under en leg eller klassekammeraters drillerier – barnet bliver såret, græder eller trækker sig ud af legen og ekskluderer dermed sig selv fra de jævnaldrenes fællesskab. Nogle børn intensiverer deres drillerier over for de sensitive børn, fordi de deres reaktioner virker komiske eller overraskende kraftige, så det kan nemt udarte sig til regulær mobning.

Eller barnet kan, f.eks. pga. en traumatisk eller meget svær, kriseagtig oplevelse, være modnet hurtigere emotionelt end sine legekammerater/klassekammerater, så det bevidst trækker sig socialt, fordi de andre virker barnlige og irriterende eller bare ikke siger barnet noget som helst at være sammen med. Modningen kan komme så brat, at det kommer bag på barnet selv, og gøre, at barnet i en periode bliver indelukket og frivilligt isolerer sig. Her kan barnet pludselig blive en lille voksen, og broerne til “den tabte barndom” med uskyldig leg og fjollerier er blevet brændt en gang for alle.

Fysisk kan barnet også være både tidligere eller senere udviklet end sine jævnaldrende. Det kan måske være finmotorisk langt foran de andre i børnehaven, men grovmotorisk bagud eller ligefrem lidt klodset. Det kan være bekymrende tegn for de pædagoger, der går op i, at børnene udvikler sig alderssvarende, så det bliver forældrene sikkert gjort opmærksomme på. Puberteten kan melde sig allerede når barnet er 9-10 år, eller den kan komme langt senere, så den 13-årige stadig leger med legetøj, som klassekammeraterne for længst har mistet interessen for til fordel for det andet køn. Igen er de ude af takt med de jævnaldrende.

Der synes at være en meget tydelig sammenhæng mellem høj begavelse og asynkron udvikling, men der er ingen naturgivne regler for, om udviklingen går den ene eller anden vej. Så de begavede børn kan rumme mange forskellige aldre mentalt, fysisk og emotionelt, og det kan selvsagt give dem nogle ekstra udfordringer i omgangen med deres klassekammerater i skolen og de jævnaldrende til fritidsaktiviteterne. Ofte bliver sociale sammenhænge bare generelt vanskelige at håndtere. Derfor vil de begavede børn ofte søge voksenkontakt i stedet, også fordi voksne lettere kan rumme de forskellige alders- og udviklingstrin, de selv har været igennem, og samtidig kan svare fornuftigt på nogle af alle de mange spørgsmål, som begavede børn har hovederne fulde af.

Kan du genkende det fra dig selv?
Kan du genkende det fra dit barn/dine børn?

 

Sammenhæng til Aspergers syndrom?!

Her må jeg komme med en hypotese for egen regning:

Nogle af de børn og voksne, som har været til observation for Aspergers diagnosen, er i virkeligheden bare begavede og særligt sensitive med meget asynkron udvikling.

Det stærkt asynkrone i deres udvikling har gjort, at de ikke har kunnet begå sig socialt eller finde takten med deres jævnaldrende, og dermed har de misset nogle af de sociale og uskrevne spilleregler.

På en måde har de været på en anden – mental – planet end deres klassekammerater. Som unge og voksne interesserer de sig ofte for helt andre (nørdede) ting og kan derfor ikke tale med, når de medstuderende eller kollegerne snakker fodbold, mode eller de kendtes/politikernes eskapader.

Socialt kommer de nemt til at befinde sig ude i periferien. Ofte længes de efter at være en del af det sociale fællesskab, men når de er sammen med andre kan det virke kedeligt eller uinteressant, så de måske ender med at savne at være alene og dyrke det, de selv går op i.

Men det er jo ikke det samme som, at de har Aspergers. Måske er det derfor man stadig ikke er nået til en endelig afgørelse omkring afskaffelsen eller bevarelsen af Aspergers som diagnose.

Du kan læse mere her: Aspergerforeningen

 

Test dig selv

Der findes en del forskellige tests på engelsk, som måler de fire parametre, som, Simon Baron-Cohen i sin forskning omkring Aspergers syndrom er nået frem til, er relevante:

  • Autismespektret (AQ) – test
  • Emotionel intelligens (EQ) – test
  • Systematisk intelligens (SQ) – test
  • At aflæse andres tanker ud fra deres øjne – test (skal downloades først)

Testenes kvalitet er lidt svingende. Det kan eksempelvis ikke komme bag på mig, at der ikke er så mange kvinder, der scorer højt på den systematiske intelligens, når der spørges til interesse for motorer, teknik, tabeller over fodboldresultater og aktiekurser. Hvis der var spørgsmål omkring evnen til at følge en mad- eller strikkeopskrift, ville kønsfordelingen nok blive anderledes. Umiddelbart synes jeg, at den sidste test med øjnene er mest interessant, men det kan tage lidt ekstra tid at konsultere ordbogen for at være sikker på at forstå de udtryk, de bruger.

Hvordan er dine scores? 
Og i hvor høj grad har du oplevet at have en asynkron udvikling?

Du må meget gerne dele dine resultater og tanker herom med med mig – fortroligt selvfølgelig – for jeg synes, at det er utroligt spændende og vil gerne have testet min hypotese. Du kan skrive til mig her: AnnC@potential-factory.com

 

Læs også:

SCT – ny diagnose til at stemple de begavede og sensitive med?!

Hjælp mit barn er højt begavet – og måske er jeg også!?

 

Related Post

Få 5 tips til markant mere selvtillid

* 5 effektive og nemme ting, du selv kan gøre fra i dag 

* Hjælper også mod hæmmende impostor-følelser

* Samtidig får du nyheder, tips og særlige tilbud fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!