+45 23 93 48 41 AnnC@potentialefabrikken.dk

En del af tegnene på, at du er særligt sensitiv, falder sammen med kendetegnene for personer, der er introverte. Det forpurres yderligere af, at ca. 70% af de særligt sensitive er introverte. Men det er altså to forskellige personlighedstræk. At være særligt sensitiv er et nedarvet personlighedstræk, det er introversion ikke nødvendigvis.

 

Fællestræk for særligt sensitive og introverte

Nogle af de adfærds- og personlighedstræk som særligt sensitive og introverte deler er:

  • En rig indre verden – du kan fortabe dig i dine tankerækker, fantasier og dagdrømme. Derfor kan du glemme at høre efter og give et spjæt, når nogen siger noget højt, så du “vækkes” og brat bringes tilbage til de andres virkelighed. Eller du kan være så opslugt af din indre verden, at du går ind i ting eller er ekstremt distræt. Hos introverte er der ikke noget umiddelbart behov for at dele den indre verden med andre, men det kan der sagtens være hos særligt sensitive ekstroverte.
  • Risiko for overstimulering – især i samværet med mange mennesker i længere tid. Både særligt sensitive og introverte kan nå et mætningspunkt, hvor de ikke kan rumme flere input og derfor får brug for at være alene og bearbejde deres indtryk.
  • Meget reflekterende – når man kombinerer en rig indre verden eller stor tankerigdom med introversion eller sensitivitet, bliver personen meget eftertænksom. I personlighedstesten kan du som sensitiv score under gennemsnittet på personlig bearbejdning, hvilket er udtryk for, at du har brug for (lidt) længere tid til at komme dig over afslag, afvisninger eller anden modgang. I markante tilfælde kan personen have en tendens til at huske som en elefant og i årevis gå og ruge på en dårlig oplevelse eller på anden måde være mærket af den. Som introvert kan du score højt på mental energi, men samtidig score lavt på kommunikationsmængde, og så kommer mængden af ord, du siger, aldrig på højde med antallet af tanker, du gør dig.
  • Foretrækker solosport – både introverte og særligt sensitive kan have en præference for solosport som f.eks. løb, svømning, cykling, pistolskydning, kampsport eller lignende, hvor de har mulighed for at konkurrere med sig selv, frem for at være en del af et hold, der konkurrerer mod andre hold. For de introverte giver det sig selv, at solosport giver de bedste muligheder for individuelle præstationer, mens det for den særligt sensitive kan være for hårdt at stå model til de skuffede holdkammeraters bemærkninger, når personen ikke har præsteret optimalt.
  • Finder behag og ro i eget selskab – introverte er kendte for at befinde sig vel i eget selskab, at det er her de finder energi og genoplader deres batterier. Særligt sensitive kan imidlertid også have brug for tid alene – tid hvor de ikke får en masse input, men kan få ro til at tænke tingene igennem og koncentrere sig f.eks. i forbindelse med løsning af større arbejdsopgaver.
  • Behov for at arbejde alene – introverte sætter ofte pris på at få ro til at følge deres tankerækker til ende, uden at blive forstyrret 20 gange undervejs af en ekstrovert, der lige kom i tanke om dette eller hint, som han/hun straks er nødt til at dele med sin kollega. De særligt sensitive kan have brug for at sidde i et stille enerum, når de skal arbejde koncentreret, så de ikke forstyrres af bimlende telefoner, højrøstede kolleger, støjende elektronisk udstyr, stærke lugte, dårlig stemning eller latente konflikter, som de ikke kan lukke af for.

Der er altså en del fællestræk, som kan forvirre, så introverte kan tro, at de også er særligt sensitive, og særligt sensitive ekstroverte kan forledes til at tro, at de måske i virkeligheden er introverte. Forskellene ligger i begrundelsen.

  • I hvilke situationer bliver du overstimuleret?
  • Hvorfor og hvornår har du brug for at være alene?
  • Hvorfor foretrækker du solosport?
  • Din rige indre verden – har du behov for at dele den med andre?
  • Hvornår eller hvorfor foretrækker du at arbejde alene?

Selvfølgelig bliver adfærdstrækkene forstærkede, hvis du både er introvert og særligt sensitiv, ligesom det i så fald kan være vanskeligt at adskille årsagerne til disse præferencer.

 

Eksempler i skolen

Den introverte elev er stille i timerne, men kan sagtens – hvis emne fænger – skrive lange skriftlige opgaver. Ofte brillerer han/hun i diktat, den grammatiske del af sprogfagene eller tysk og latin, matematik og/eller tekniske fag, som ikke kræver høj mundtlig aktivitet i timerne, eller hvor der kan svares rigtigt eller forkert.

Hvis den ekstroverte særligt sensitive elev er stille i timerne, så kan det være på grund af dårlige oplevelser med mobning eller hån fra andre elever, engang han/hun kom til at sige noget forkert. Den risiko løber den sensitive elev helst ikke igen. Hvis eleven har selvtillid kan vedkommende være mere ligeglad med, om der svares forkert, men måske bestræbe sig ekstra på ikke at komme til at sige noget kontroversielt, mene noget andet end flertallet eller på anden måde bringe sig selv i centrum for negativ opmærksomhed, forårsage en konflikt, uenighed eller en dårlig stemning. Hu ha! Det vil den sensitive elev helst ikke risikere.

Den introverte særligt sensitive elev kan være ekstra stille, fordi han/hun både ønsker at være sikker på at svare korrekt og kan være panisk angst for at blive sablet ned af sine klassekammerater, hvis der svares forkert.

Begge elever kan i øvrigt opleves snakkende som et vandfald, når de er på tomandshånd – eller Skype – med deres bedste ven eller veninde.

 

Som i skolen således også senere…

De mønstre, vi har grundlagt i vores skoletid, følger os – på godt og ondt – ofte resten af livet – i uddannelsessystemet og arbejdslivet.

Kan du se dit eget mønster?