Ingen lægger mærke til, hvad du gør

Du knokler hver dag og yder dit aller ypperste for andres skyld.
Du gør dig stor umage med alle dele af dit arbejde og springer aldrig over, hvor gærdet er lavest.
Du er altid venlig, hjælpsom og smilende, uanset hvem du møder.
Du gør alt det for andre, du ville ønske, at nogen gjorde for dig – men ingen lægger mærke til det.

Der er ikke noget at sætte en finger på, og der er ingen, som er utilfredse med dit arbejde.

Alligevel er det ikke dig, der bliver fastansat, får lønforhøjelse eller bliver forfremmet.

Du bliver altid overhalet eller forbigået – og ofte af nogen, der ikke anstrenger sig nært så meget som dig. Nærmest tværtimod. De vælger de nemme løsninger, forlanger mere i løn, sætter ikke deres lys under en skæppe eller holder sig selv tilbage. Og så er det dem, der kommer først til fadet og – helt selvfølgeligt – får alt det, som du har knoklet for at gøre dig fortjent til.

Der er til syneladenede ingen, der lægger mærke til dig og dine mange anstrengelser. Ingen der rigtigt værdsætter dit slid.

 

Hvorfor bliver du ikke set eller værdsat?

Du kan undre dig over, at der ikke er nogen, der ser og værdsætter alt det, du gør for dem. Det virker helt urimeligt. Måske føler du dig udnyttet. Måske slår du dig selv i hovedet med, at du har været alt for naiv. Eller føler dig ligefrem dum.

For det er jo ikke første gang, det er sket.
Når du tænker efter, kan du liste en lang række episoder op, som bare er variationer over det samme tema: Du gør dit bedste, men forgæves.

Men hvorfor er det så svært for dig?
Hvorfor bliver du ved med at gentage det samme mønster?

Det er der fire basale grunde til:

  1. Din personlighed
  2. Dine relationer
  3. Dit adfærdsmønster
  4. Du frygter alternativet.

 

Din personlighed: Sensitiv, over-hensynsfuld perfektionist

En væsentlig del af forklaringen kan findes i din personlighed og dermed ses i personlighedstesten.

Sensitiviteten ses som:

  • Lav score på mental modstandskraft – gør dig ekstra modtagelig og sårbar over for kritik, afvisninger og modgang
  • Lav score på personlig bearbejdning – medfører, at du tænker ekstra meget over alt muligt, der er sket.

Det over-hensynsfulde ses som:

  • Ekstra høj score på hensyntagen, så du hele tiden prioriterer hensynet til andre over hensynet til dig selv.

Kombinationen af sensitiviteten og hensynsfuldheden gør, at du er stærkt tilbøjelig til at hoppe på tunge for andre – bare for at de skal være glade og kunne lide dig. Du tager en masse hensyn til andre, som du inderst inde ville ønske, at de tog til dig.

Perfektionismen ses som:

  • Høj score på detaljer og/eller ordenssans betyder, at du gør dig umage med at levere høj kvalitet
  • Høj score på ansvarstagen betyder, at du er tilbøjelig til at påtage dig ansvaret – også selvom det ikke er dit
  • Lav score på positiv bedømmelse – du er simpelthen ikke imponeret over andres arbejde.

Tilsammen medfører de perfektionistiske træk, at du påtager dig ekstra meget arbejde, som altid skal leve op til de ualmindeligt høje krav, du stiller til dig selv (og andre).

Når du er en sensitiv, over-hensynsfuld perfektionist, vil du uvægerligt komme til at påtage dig alt for meget arbejde, som skal leve op til dine egne høje standarder. Ligesom du tager en masse – måske misforståede – hensyn til andre.

Det ligger simpelthen i din personlighed, og derfor kan det være svært at ændre. Det kræver stor opmærksomhed og viljestyrke.

Læs: 8 grunde til at du er alt for hensynsfuld og diplomatisk

 

Dine relationer – og skyggesider

Når der er noget i vores personlighed, der er overdisponeret, vil vi enten tiltrække andre, der er ligesådan – og så kan det udarte sig til en akavet konkurrence om at være mest hensynsfuld og perfektionistisk. Eller – og det er mere sandsynligt – du vil tiltrække nogen, der er modsat dig selv, så I supplerer hinanden.

Her vil du sandsynligvis have fundet en partner, chef eller kolleger, som tager let på detaljerne, har et afslappet forhold til orden (eller rod for nu at sige det, som det er). Han/hun har ingen problemer med at fremhæve sig selv og egne præstationer, og det falder helt naturligt for personen at tage hensyn til sig selv. Uden at bekymre sig om, hvad andre tænker og synes. Uden at tage kritik personligt eller tage den nært overhovedet. Det er jo ikke så vigtigt.

Indtil man bliver sig bevidst om sine skyggesider – altså det, man absolut ikke vil være eller slet ikke kan se hos sig selv, vil man projicere alt muligt over på den anden person. Han/hun er sløset, sjusket, et rodehoved, selvhævdende og egoistisk! Og åbenbart helt ligeglad med alt det, du gør.

Først når du indser, at de andre bare er venlige statister i dit liv, der giver dig muligheden for at se de sider hos dig selv, du har det svært med, er der håb for, at du kan arbejde med dine skyggesider og komme videre. Så du ikke længere behøver at samle på dem.

Så du i stedet kan tage din plads, sænke overlæggeren og tage hensyn til dig selv.

Læs: Hvad gør du, når relationen ikke er god for dig? 
Pas på, når du peger!

 

Dit adfærdsmønster – hvorfor kan du ikke bare…

På et tidligt tidspunkt i din opvækst eller skolegang, har du haft en ubehagelig eller traumatisk oplevelse, der har sat sig dybe spor. Når du er sensitiv, sætter dårlige oplevelser ekstra dybe spor og efterlader ar. Da det skete, var du ikke stærk nok til at håndtere situationen, for eksempel ved at sige fra. I stedet fik du grundlagt dit perfektionistiske og over-hensynsfulde handlingsmønster som en måde at minimere ubehaget og komme igennem det.

Ofte ser jeg, at mine begavede og sensitive klienter har frakoblet følelserne og i stedet kompenserer ved at over-tænke, analysere og fortolke det, der sker i deres liv og hverdag.

Så når du skal bryde det mønster, er der ingen vej udenom: Du skal i kontakt med din krop og dine følelser igen.

Læs:
Diagnose til de pårørende: Kroniske hjælpere
Hvordan kan du bryde den negative cirkel?

 

Frygt for at komme ud af komfortzonen

Hvis du skal ændre uhensigtsmæssige personlighedstræk og adfærdsmønstre eller relationer, der hæmmer og belaster dig, så er du nødt til at vove dig ud af komfortzone.

Derud hvor du ikke længere ved, hvad der kommer til at ske.
Derud hvor alting er uforudsigeligt.
Derud hvor du slipper kontrollen.
Derud hvor du kan begå fejl.

Er du klar til det?

Læs også: 4 grunde til, at du ikke kan slippe fortiden

Related Post

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Nemme og effektive ting, du selv kan gøre fra i dag.

 

Samtidig får du nyheder, flere tips og særlige rabatter fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!