+45 23 93 48 41 AnnC@potentialefabrikken.dk

I min undersøgelse om begavede unge, bliver de bedt om at beskrive deres skoletid og evt. oplevelser fra videregående uddannelser. Her er nogle eksempler på svar:

“Blev meget væk fra undervingen, kedede mig, undervisningen gik for langsom, brød mig ikke om gruppearbejde, skulle ikke anstrenge mig og kom alligevel igennem det bedre end gennemsnittet.”

“I folkeskolen kedede jeg mig hver eneste dag. Jeg lærte noget nyt ca. 2 gange om året. Jeg hørte ofte mig selv blive bagtalt. Da jeg var 6-10 år, havde jeg en depression. Jeg er droppet ud af 3 gymnasier pga. fuldstændig elendige lærere alle steder og kedsomhed. Vi lavede gruppearbejde ca. 3 gange om dagen, hvilket jeg aldrig har lært, og det var et helvede for mig til sidst, hvorfor jeg gik ned med stress og fik en depression. Man bliver udstillet, når gruppemedlemmerne kan se, man er irriteret på dem, fordi de er SÅ langsomme og ikke kan tænke så hurtigt som én selv.”

“På RUC havde jeg rigtig svært ved gruppearbejdet, navnlig fordi jeg kunne se at vores metoder og videnskabsteori var helt ude at skide. Hvordan skal jeg kunne skrive på en opgave, der ikke giver nogen mening? Jeg oplevede flere gange, at jeg ikke fik nogen respons på mine forsøg på at diskutere stoffet, på trods af at jeg ikke havde læst. Jeg fik at vide af min projektgruppe at de ikke kunne forstå, hvad jeg sagde/slet ikke følge med. Jeg stoppede efter 1 år.”

“Jeg har gennem hele min skolegang været meget tilbøjelig til at dagdrømme, kigge ud af vinduer og sidde i egne tanker. Jeg har flere gange ‘frygtet’ gruppearbejde, da risikoen for at komme i gruppe med nogen, der har lange og ligegyldige diskussioner, eller absolut ikke fatter opgaven, eller går alt for meget op i noget, der er forholdsvist ligetil, eller forventer jeg trækker slæbet, fordi jeg har nemmere ved nogle ting, er temmelig stor.”

“Jeg blev holdt udenfor, var ensom, oplevede lettere mobning pga. ‘anderledeshed’ samt ofte frustrerende gruppearbejder.”

 

5 forklaringer på, hvorfor gruppearbejdet ikke fungerer

Af en eller anden grund er det tilsyneladende en udbredt opfattelse blandt lærere, at det er “godt at blande bolsjerne”. Derfor bliver fagligt stærkeste/begavede elever ofte sat i grupper med de fagligt svageste, i en naiv formodning om, at de så kan løfte niveauet. Men det er en sejlivet myte. Hvis det synes at fungere, så er det fordi de begavede ofrer sig for gruppen, mens de ikke selv får noget ud af samarbejdet.

Derfor fungerer grupper med for stor intelligensmæssig eller faglig spredning ikke:

  1. Intelligens smitter ikke! 50-80% af intelligensen er arveligt betinget, ligesom højde. Hvis du ikke er særligt høj, bliver du altså ikke højere af at være i gruppe med nogen, der er meget høje. Tværtimod vil de lave føle sig endnu lavere og de høje endnu højere – begge parter vil kunne føle sig forkerte og utilpas i gruppen.
  2. De mindre begavede eller fagligt svage kører frihjul. De svage elever ved udmærket godt, hvem der er de dygtige i klassen, så når de kommer i gruppe med nogen af dem, vil de ofte være tilbøjelige til at læne sig tilbage og forlade sig på, at de dygtigste nok skal klare arbejdet for dem eller i hvert fald tage den største del af slæbet. De har jo heller ikke lyst til at udstille deres inkompetence eller byde aktivt ind i debatten, hvis de ikke er sikre på, at de har ret. En lille bil med 100 HK forsøger (klogeligt) sjældent at køre om kap med en sportsvogn på motorvejen.
  3. De begavede og dygtige bliver ikke bedre. Fordi de ikke får kvalificeret modspil, faglig sparring og i det hele taget ikke bliver udfordret på deres eget niveau.
  4. De begavede sætter baren højt! Mange begavede er perfektionistiske og stiller høje krav til sig selv og andre. Derfor kommer de ofte til at påtage sig at løse det meste af opgaven, fordi de så ved, at kvaliteten af opgaven kommer til at leve op til deres egne høje standarder. Eller de ender med at tjekke efter, rette igennem eller ligefrem skrive det meste om for at sikre, at det er grammatisk og fagligt korrekt.
  5. Der er stor risiko for middelmådighed. De normalt begavede har ofte bedre selvtillid end de højt begavede, fordi de statistisk set udgør flertallet og derfor kan give hinanden ret i, at deres løsning eller mening er den rigtige. De højt begavede oplever ofte, at andre ikke forstår dem, at de skal forklare tingene igen og på flere måder, så de faktisk kan ende med at føle sig dumme og tænke, at det må være dem, der tager fejl. Det kræver ekstra selvtillid og social gennemslagskraft at kunne overbevise de andre i gruppen om, at din løsning er den rigtige, hvis du ikke kan forklare hvorfor, eller hvis det oppe i dit hoved er fuldstændigt indlysende at gå direkte fra A til Z, mens de andre har brug for at gennemgå hele alfabetet langsomt og metodisk. Derfor bliver det ofte flertallets løsning, der bliver gennemtrumfet – med et middelmådigt resultat til følge.
    Forskningen viser i øvrigt, at Den mindst kompetente overvurderer egne evner – også kaldet Dunning-Kruger-effekten, mens de mest kompetente er tilbøjelige til at undervurdere sig selv, fordi de er opmærksomme på det, de ikke ved – også kaldet impostor syndrome.

Faktisk fungerer gruppearbejdet langt bedre for alle parter, hvis de kommer i gruppe med nogen på deres eget niveau. Så tør de oftere byde mere ind, de kan føle sig trygge og have en oplevelse af, at de andre forstår, hvad de siger. Når de er på samme niveau, er det mere naturligt, at alle byder ind og løser den del af opgaven, de selv vurderer, at de er bedst til. Og endelig fungerer gruppearbejdet altid bedre, når du arbejder sammen med nogen du kender og selv har valgt at være i gruppe med.

Hvad er din erfaring med gruppearbejde?