God kemi mellem to mennesker handler selvfølgelig om flere ting, men enten er den der, eller også er den der ikke. Ligesom intelligens. Lige søger lige. Og lige børn leger bedst.

Har du oplevet,

  • at der er mennesker, du bare snakker supergodt med – på af tværs køn og stor aldersforskel?
  • at I bare svinger enormt godt sammen fra første øjeblik?
  • at jobsamtalen kommer til at handle om alt muligt andet end jobbet?
  • at I tager tråden op, som om i talte sammen i går, selvom der er gået et halvt år?
  • at I kan tale i timevis om alt mellem himmel og jord?

Så har du sandsynligvis fundet en, der intelligensmæssigt er på samme bølgelængde som dig.

 

Jamen, jeg er da ikke så intelligent…

Den protest hører jeg utroligt tit. I forskellige varianter:

“Jamen, alle mine venner er direktører/højt uddannede, og det er jeg jo ikke!”

“Min kæreste/mand er meget intelligent, men det er jeg ikke.”

“Nå, hvorfor tror du ikke, at du er lige så intelligent som dem/ham/hende?” spørger jeg så.

Stilhed.

Eller flere bortforklaringer.

Det kan da godt være, at I ikke har præcist samme IQ. At du f.eks. er mindre matematisk begavet, men til gengæld mere sprogligt begavet. Eller omvendt. At du er generalist og den anden specialist. Eller omvendt. Men hvis I har nemt ved at kommunikere og nyder at snakke sammen, så er der meget stor sandsynlighed for, at I intelligensmæssigt matcher hinanden.

Læs også:
Belastende begavet – forstår de ikke, hvad du siger?
Tror du, at de andre er mere begavede end dig?
Belastende begavet – er du blandt de oversete 8%?

 

Konkrete eksempler

Her er nogle konkrete eksempler på min påstand i overskriften – eller beviser om du vil. 🙂

Som Human Resource Manager arbejdede jeg blandt andet med rekruttering og brugte en personlighedstest, men på det tidspunkt ikke en IQ-test. Flere af dem, jeg var med til at ansætte har siden vist sig – med intelligenstesten – at være blandt de 3-9% bedst begavede. Og dermed på mit eget niveau.

For nylig faldt jeg i snak med en person, hvor jeg både kunne mærke på kemien, høre på vores dialog og se i hans øjne, at han var godt begavet. Jeg har de seneste 4 år mødt så mange begavede, at jeg kan se og høre det med det samme. Da han senere prøvede Mensas test for sjov, viste det sig (til hans egen overraskelse), at han var blandt de ca. 6% bedst begavede, altså blandt de 3-10% velbegavede. Bingo igen!

Da jeg i sin tid blev certificeret i intelligenstesten, skulle jeg øve mig. Så jeg testede en tidligere chef, jeg altid havde talt godt med, tre personer jeg var faldet i snak med efter et foredrag/til et fagligt arrangement, tre andre fra forskellige netværksgrupper, jeg var med i og flere andre i mit netværk, jeg talte godt med. Alle var blandt de 10% bedst begavede!
Så jeg troede, at der var noget galt med testen – at den simpelthen var for nem. Det var først senere til et erfa-arrangement hos testudbyderen – People Test Systems – at en rekrutteringskonsulent spurgte, om vi andre også oplevede, at kandidaterne scorede under 100, altså gennemsnittet for befolkningen. Så gik det op for mig, at det ikke var testen, der var noget galt med, men derimod os.

Og som Torben Tolstøj, direktøren for PTS, venligt forklarede mig, da jeg spurgte til en forklaring: “Krage søger mage. Lige børn leger bedst.”

PS. En anden ting, der kan afsløre, at I er på samme intelligensmæssige niveau, er, at I har den samme humor. Højt begavede og velbegavede har oftest en helt skæv, sort eller sarkastisk humor. 😀

 

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Nemme og effektive ting, du selv kan gøre fra i dag.

 

Samtidig får du nyheder, flere tips og særlige rabatter fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!