Der er efterhånden ved at være et fornuftigt fokus på de intelligente børn, men hvad med de intelligente voksne? Dem, der kom igennem folkeskolen (stort set) uden at lave lektier. Som kedede sig dengang og keder sig nu. Som ikke passede ind og heller ikke gør det nu. Som savnede udfordringer dengang og stadig gør det.

 

Som i skolen, således også på jobbet

Lørdag den 2. september 2017 bragte Berlingske en artikel af Katrine Sonne med overskriften “Intelligente børn fortjener en bedre skolegang, mener ny forening“. Initiativtageren til den nye forening, Kidstarter Aktivitetsforening, Fadia El-Tal lægger vægt på, at børnene bliver rummet og får de nødvendige udfordringer. Hun begrunder det: “Vi går glip af et kæmpe potentiale, hvis vi ikke løfter samfundets mest intelligente børn”.

Det kan jeg kun være enig i, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på deres intelligente forældre. For hvem tænkte på, at de skulle have en god skolegang?
Hvad skete eller sker der med de intelligente voksnes potentiale?

Mange af dem synes at gentage de dårlige vaner og mønstre fra skoletiden på deres arbejdpladser som voksne:

De keder sig!

De kedede sig i skolen, og nu keder de sig på jobbet.

I skolen var opgaverne for nemme, og når de intelligente børn blev hurtigere færdig end klassekammeraterne, fik de bare nogle flere alt for nemme og kedelige opgaver. Hvad gør en ekstra kvik knægt så? Tja, enten slider han sig gennem alle opgaverne af ren og skær pligt – og måske i håb om, at der så bagefter venter mere spændende opgaver – eller også sætter han tempoet ned for at tilpasse sig klassens niveau og bliver dermed en underperformer.

På jobbet bliver opgaverne hurtigt rutine – typisk efter to gange – og kan løses på kort tid uden anstrengelser. Hvad gør en ekstra kvik mand så? Enten så bider han pligtopfyldende i det sure æble og får det overstået, så han forhåbentlig får lov at prøve kræfter med mere interessante opgaver bagefter. Eller også udskyder han de kedelige opgaver længst muligt (hvis han har det svingende præstationsmønster) eller kæmper med alle mulige overspringshandlinger (hvis han har det springvise præstationsmønster) og har konstant dårlig samvittighed. Fordi han jo ved, hvor hurtigt han kunne løse opgaverne, hvis bare han kunne tage sig sammen til det. Hvis han var motiveret.

I begge tilfælde er der et stort potentiale, der ikke bliver brugt.

Læs også: Kedsomhed er et kæmpe spild på arbejdspladserne

De passer ikke ind

De passede ikke ind i klassens brede midtergruppe, og de passer heller ikke ind på den typiske arbejdsplads.

I skolen lå de intelligente børn i den øvre ende i alle de boglige fag, de kunne hvad de skulle kunne og mere til, men de passede ikke ind socialt. De var meget aktive og tydeligt dygtige i timerne, men i frikvartererne blev de mobbet og holdt udenfor. Hvad gør en begavet pige så? Enten kan hun fortsætte med at være en af de bedste og dermed leve med den sociale isolation, mobning og bagtalelser. Eller også kan hun nedtone sig selv, tie stille i timerne og holde sig tilbage, så hun forhåbentligt kan blive godkendt og optaget i pigegruppen, hvor alfa-hunnen helst skal være den bedste og beundres af alle de andre piger.

På jobbet deler de begavede kvinder sig i to: Enten er hun markant og ambitiøs og passer bedst ind på en mandearbejdsplads, hvor det er okay at være dygtig og vise, hvad man kan. Hun har typisk et langt CV med mange ansættelser (og fyringer), inden hun endelig fandt en arbejdsgiver og chef, der kunne rumme hende. Eller hun sidder fast i rollen som den pæne pige i en administrativ stilling, holder sig beskedent tilbage og venter – som regel forgæves – på, at nogen får øje på hendes dygtighed og forfremmer hende for hendes flid.

Her er der stor risiko for, at den pæne piges potentiale ikke kommer i spil – og der er næppe nogen, der opdager det.

Læs også: Introvert – holder du dig tilbage?

De savner udfordringer

I skolen fik de intelligente børn ikke tilstrækkeligt med udfordringer, fordi der blev fokuseret på den brede midtergruppe – eller i en årrække tilmed laveste fællesnævner. Enten var de udadreagerende og lavede ballade, så de blev sendt uden for døren, op på kontoret eller blev ligefrem smidt ud af skolen. Eller de var mere introverte og stille, så de sænkede tempoet og sad og dagdrømte i timerne.

På jobbet kan de intelligente voksne enten være krævende, kritiske, effektive og præstere langt mere end den brede midtergruppe, så når der skal skæres og spares, er det typisk dem, der bliver fyret først. Fordi de er besværlige og ikke kan tie stille. Eller de går stille med dørene, tøver med at gøre opmærksom på deres behov for udfordringer, affinder sig med kedsomheden og mistrives, mens de med mellemrum søger andre udfordringer uden for virksomheden.

Her har vi opskriften på den danske middelmådighed og på, hvordan man som samfund mister et kæmpe uopdyrket potentiale.

Læs også:

Foredrag: Kan det være belastende at være begavet?

Få 5 tips til markant mere selvtillid

* 5 effektive og nemme ting, du selv kan gøre fra i dag 

* Hjælper også mod hæmmende impostor-følelser

* Samtidig får du nyheder, tips og særlige tilbud fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!