Oplever du, at dit barn er anderledes end de jævnaldrende – og til tider virker mere intelligent?

  • Har du flere gange bemærket, at dit barn kunne ting før de jævnaldrende børn? – Det kan være alt fra at kunne kravle eller gå før andre babyer til at interessere sig for tal og bogstaver længe inden den officielle skolealder
  • Bombarderer dit barn dig med spørgsmål, som du faktisk ikke kender svaret på? – Så du må snige dig til at google svaret?
  • Har dit barn meget få legekammerater? – Eller søger han/hun hellere voksenkontakt?
  • Har dit barn været igennem en lang og nerveopslidende udredning uden at der kunne sættes en diagnose på? – Er barnet bare udadreagerende og ”umulig” uden at det skyldes ADHD, men kan til gengæld opføre sig som en engel, når en voksen tager sig tid til en ligeværdig dialog? Det sidste kaldes at være asynkron.
  • Har din teenager en hård tid på gymnasiet, fordi han/hun ikke er vant til at lave lektier og stadig har tårnhøje forventninger til sig selv? Han/hun har nemt ved at tilegne sig ny viden, især hvis det fænger, men har tilsvarende svært ved at få skrevet de skriftlige opgaver til tiden?

Så kan det meget vel være fordi dit barn er højt begavet. Tillykke! Det er ikke en sygdom eller diagnose, men dit barn er heller ikke normalt – forstået som gennemsnitlig og som de fleste jævnaldrende. At være højt begavet betyder, at dit barn statistisk set er et sted blandt de øverste 5%, så 95% eller flere af de jævnaldrende dit barn møder i børnehaven, skolen eller på gymnasiet vil være mindre begavede. Alle børn er forskellige og unikke på hver deres måde – højt begavede børn er det især inde i hovedet.

 

Hvad har jeg da gjort for at få et højt begavet barn?!

Det kommer måske som lidt af et chok for dig at få at vide, at dit barn er højt begavet. Du har 100 spørgsmål og aner ikke, hvad du nu skal stille op. Tag det helt roligt! Du kan lige så godt trække vejret dybt og vænne dig til tanken om, at du har fået en særlig opgave som forælder. For det går ikke over. Måske bliver det endda værre efterhånden som barnet bliver ældre, men til gengæld smitter det ikke. 😉

Men hvordan kan det gå til, at lige netop du har fået et højt begavet barn? Ifølge forskningen på område skyldes ca. halvdelen eller mere af et menneskes intelligens arv, mens den anden halvdel eller mindre skyldes miljø, så medmindre barnet er adopteret, kommer den anden del af chokket nu: Du er sandsynligvis også selv højt begavet eller i hvert fald velbegavet – så du befinder dig selv et eller andet sted blandt de 10% bedst begavede. Mange af de ting, som dit barn oplever, har du også selv oplevet.

 

Hvad skal jeg gøre nu?

Det bedste, du kan gøre for dit barn, er at forsøge at forstå det, rumme og elske dit barn præcist, som det er. Det er dig, der er den voksne, så du bærer – sammen med dets anden forælder – det fulde ansvar for, at dit barn får en god opvækst og vokser op som et rimeligt harmonisk og velfungerende menneske. Din opgave er bare lidt anderledes, end hvis du havde fået et normaltbegavet barn.

Her er en lille lynguide til, hvad du kan gøre:

  • Læs om høj begavelse – internettet rummer mange artikler og informationer, hvis du f.eks. googler højt begavet, højt begavede børn, Gifted Children, intelligens osv. Her finder du sikkert også henvisninger til bøger om emnet, du kan låne på biblioteket eller købe – det bliver nok ikke sidste gang, du får brug for det.
  • Tænk tilbage på din egen opvækst og skoletid – hvordan var den? Følte du dig anderledes? Følte du dig klog på de forkerte tidspunkter, så du endte med nærmest at føle dig dum? Søgte du voksenkontakt, f.eks. hos dine bedsteforældre? Hvem var du venner med? Hvornår holdt du eksempelvis op med at lege med dine jævnaldrende? Hvornår begyndte du at interessere dig for matematik eller skak eller for at læse?
  • Tal med barnets anden forælder – hvordan var hans/hendes opvækst og skoletid? Hvad er jeres fællesnævnere? Kan I genkende noget hos jeres barn?
  • Tal med dit barn om det – stil dit barn nysgerrige, åbne spørgsmål. Barnet føler sig meget ofte anderledes, uden at det nødvendigvis kan forklare hvorfor. Hvis barnet er blevet intelligenstestet skal du ikke partout læse højt af resultatet og stemple det med et IQ-tal i panden. Det er bedre at give barnet et billede (især børn under 10 år): ”En blå bil kan køre 100 km i timen, en grøn bil kan køre 80 kilometer i timen og den røde kan køre 150 km i timen. Hvad sker der, hvis de 3 biler starter samtidigt og skal køre den samme rute? Hvilken bil kommer først i mål? Hvilken en af bilerne er din? Hvorfor tror du det?”
    Teenagere kan bedre håndtere et tal. Faktisk kan det for nogle være en lettelse at få “en videnskabelig forklaring” på følelsen af at være anderledes. Den følelse fylder ekstra meget hos teenagere, der helst vil være som de andre.
    Vær dog opmærksom på, at  IQ-tallet ikke siger noget i sig selv, da forskellige test har varierende standardafgivelser, så percentilen siger mere, ligesom resultatet bl.a. afhænger af barnets trivsel og dagsform, så det kan score både højere og lavere IQ senere i livet.
  • Tal med de voksne i barnets omgivelser om det – pædagoger, lærere, nære familiemedlemmer og evt. forældre til dets bedste legekammerater. Kendskabet til høj begavelse er langt fra så godt og almindeligt udbredt, som man kunne ønske. Vær forberedt på meget forskellige reaktioner. For nogen er intelligens et tabu, de helst ikke taler om – så hvis du glad fortæller, at dit barn er højt begavet, kan der blive skiftet emne meget brat. Enten fordi de ikke ved, hvad de skal sige til det, de bliver lidt forlegne eller ligefrem føler sig trådt over nogle ømme tæer, fordi deres barn er almindeligt begavet (hvilket dog næppe er tilfældet, hvis det er dit barns bedste ven, for lige søger lige).
  • Søg ligesindede til dit barn – på dit barns præmisser, f.eks. i foreningen Gifted Children. Her finder du både ligesindede potentielle legekammerater til dit barn og ligesindede forældre til højt begavede børn, der hellere end gerne vil dele deres erfaringer med dig. Gifted Childrens årlige sommerlejr er et sandt paradis for børnene, fordi det her får en – desværre meget sjælden – oplevelse af at være ”normale”. Der er højt til loftet og stor rummelighed, som kan være befriende at opleve – både for barnet og forældrene.

 

Du behøver ikke at gennemføre forslagene i ovenstående rækkefølge, og nogle af dem kan gennemføres sideløbende over en længere periode – find det tempo, der passer til dig og dit barn.

Har dit barn søskende (med samme forældre), er der meget stor sandsynlighed for, at de også er højt begavede, men det kommer måske til udtryk på helt andre måder. Større børn kan eksempelvis holde lav profil med deres viden og kunnen for at passe ind socialt, og hvis de i længere tid har manglet udfordringer i skolen, kan de være blevet underydere – dvs. præstere væsentlig mindre, end de egentligt kan. Det er heller ikke alle højt begavede børn, der er udadreagerende eller socialt utilpassede – faktisk kan de være utroligt upåfaldende og velfungerende, så deres lærere og forældre slet ikke fatter mistanke.

Du kan læse mere om højt begavede børn på  Højtbegavedebørn.dk eller GiftedChildren.dk

Og du kan teste dig selv her: Er du belastende begavet?

Endelige kan du læse mere om at være velbegavet som voksen på min erhvervsblog: Potentialefabrikken
Skriv eksempelvis Begavet eller intelligent i søgefeltet.

Related Post

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Nemme og effektive ting, du selv kan gøre fra i dag.

 

Samtidig får du nyheder, flere tips og særlige rabatter fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!