“Hvad er sammenhængen mellem at være højt intelligent, særligt sensitiv, ramt af impostor-fænomenet og perfektionisme?  Hvori baserer du din viden omkring den høje intelligens og især oplevelser fra barndommens betydning for impostor-fænomenet?” spurgte en læser.

Det vil jeg forsøge at besvare i dette blogindlæg ud fra forskningen på området samt mit praktiske og empiriske arbejde med udvikling af potentialet hos de 10 % bedst begavede og/eller særligt sensitive siden februar 2012.

Følgende indeholder også uddrag fra den første bog på dansk om impostor-fænomenet, som jeg skriver sammen med Rebekka Knudsen.

Sammenhængen mellem impostor-fænomenet og intelligens

Psykologen Pauline Clance og hendes kollega Suzanne Imes opdagede impostor-fænomenet tilbage i 1970’erne, hvor de især fandt det udbredt blandt de kvindelige studerende.

Clance har efterfølgende i sin bog “The Impostor Phenomenon – When Success Makes You Feel Like a Fake” fremhævet, at det især rammer de dygtigste og mest intelligente. Hun dokumenterer det dog ikke med høj score i intelligenstest, ligesom hun heller ikke skelner imellem akademisk/boglig dygtighed og høj IQ, men synes at antage, at det er det samme.

Der er imidlertid ikke altid sammenfald mellem høj IQ og gennemførelse af en længerevarende videregående uddannelse. En undersøgelse, som jeg har hørt om, men ikke selv har haft adgang til, viste efter sigende, at de studerende, som klarede sig bedst på studiet, typisk havde en IQ omkring 119, hvilket svarer til at være kvik normaltbegavet. Velbegavede scorer mindst 120 og højtbegavede mindst 130. (Vel at mærke i en intelligenstest med standardafvigelsen 15.)

Der findes mange eksempler på højtbegavede, som ikke har en akademisk uddannelse, eksempelvis fordi de kom igennem folkeskolen uden at behøve at lave lektier og derfor ikke fik trænet den arbejdsdisciplin, som er nødvendig for at gennemføre en uddannelse. Tværtimod har de på et tidspunkt ramt muren og måttet opgive.

I de nu seks år jeg har arbejdet med udviklingen af begavede og herunder impostor-fænomenet, har jeg set hyppige sammenfald mellem høj IQ målt med intelligenstesten og høj score i impostor-testen, uden at det er helt proportionalt. Stress har en negativ effekt på de kognitive evner, koncentration og hukommelse, så her kan IQ’en være lavere i en længere periode og scoren i impostor-testen højere. Omvendt kan højtbegavede i trivsel – professionelt og privat – have stor selvtillid og score lavere i impostor-testen.

 

Sammenhæng mellem impostor-fænomenet og sensitivitet

Jung opdagede allerede tidligt (1911-1915) i sin forskning i traumer, at to søstre[1], der havde oplevet den samme blotter i deres barndom, reagerede vidt forskelligt senere i livet. Hos den sensitive og lidt overbeskyttede søster satte det sig traumatiske spor, der dukkede op til overfladen hos hende, da hun som voksen skulle forholde sig til en mand og et muligt giftermål, mens den anden søster blev gift og ikke oplevede samme kvaler.

Toppings studier i 1983[2] viste, at der var en markant sammenhæng imellem impostor-fænomenet og ængstelighed målt med Speilberger’s State-Trait Personlity Inventory (STPI-Trait portion). Øget tendens til ængstelighed og bekymring kan være udslag af sensitiviteten.

I mit arbejde ser jeg et tydeligt sammenfald mellem høj IQ målt i intelligenstesten og score under gennemsnittet i egenskaberne mental modstandskraft og personlig bearbejdning (øget behov for at reflektere over hændelser) i personlighedstesten samt høj score i impostor-testen. Her skal der tages kraftigt forbehold for, at de begavede og sensitive, der kommer hos mig, gør det af en grund så som impostor-fænomenet, lav selvtillid og lignende og derfor næppe er repræsentative for alle begavede eller sensitive.

Læs også: Rammer impostor-fænomenet oftere særligt sensitive?

 

Sammenhæng mellem impostor-fænomenet og perfektionisme

Et kapitel i Clances bog har fået overskriften “The Superwoman Aspect and the Perfectionistic Male” (Superkvinden og den perfektionistiske mand), for her er der en klar sammenhæng. Fælles for impostor-ramte og perfektionister er, at de har meget høje forventninger til sig selv.

Men perfektionister og impostor-ramte adskiller sig på et væsentligt punkt: Selvtilliden. Perfektionister kan have en glimrende selvtillid og synes, at alle andre er nogle sjuskehoveder, mens impostor-ramte vender perfektionismen indad og aldrig bliver tilfredse med deres egne præstationer. Heller ikke selv om de får topkarakterer på studiet. Eller bliver forfremmet og har succes.

I årenes løb har jeg mødt en del impostor-ramte, som i personlighedstesten scorer lavt på detaljer, ordenssans og/eller planlægning og slet ikke opfatter sig selv som perfektionister. For andre er perfektionismen en væsentlig del af deres personlighed og derfor også deres variant af impostor-fænomenet.

Læs også: Er du perfektionist eller ramt af impostor-fænomenet? 

 

Sammenhæng til opvæksten

Bussottis[3] forskning har vist, at der er en tydelig sammenhæng imellem impostor-fænomenet og det, personen har oplevet i sin opvækst:

  • Manglende eller ringe støtte mellem familiemedlemmerne
  • Manglende eller begrænset åbenhed omkring følelser
  • Høj grad af udtrykt vrede og konflikter i familien
  • Høj grad af regler, kontrol og procedurer som styring af familiens adfærd

Det er ikke svært at forestille sig, at særligt sensitive børn med denne baggrund bliver hårdere ramt og må kæmpe længere med deres impostor-følelser, end mindre sensitive, der ikke tager ting så nært eller personligt og i øvrigt har større modstandskraft.

Tilsvarende kan man forestille sig, at de begavede børn i højere grad kan udvikle overlevelsesstrategier, men den hypotese må jeg selv stå på mål for. Jeg har efterhånden mødt mange højtbegavede, særligt sensitive og impostor-ramte, som har oplevet ting i deres opvækst, man ikke ville ønske for sin værste fjende. De er kommet igennem det uden at bukke under, men med mange ar på sjælen, og de må arbejde længe og intenst som voksne for at reparere sig selv og blive hele og harmoniske mennesker igen.

Min tilgang til at hjælpe dem i processen er konkret og løsningsorienteret. Gennem øget selvindsigt og forskellige konsultationer får de viden og værktøjer til at håndtere deres udfordringer i nutiden og fremtiden. De accepterer efterhånden deres intelligens og sensitivitet, og så bliver fortiden også lettere at give slip på.

Prøv selv Impostor-testen
Der kan du også skrive dig op til en serie mails med tips til at minimere impostor-følelserne og rabat på konsultationer.

 

Fodnoter:

[1] Jung, C.G.: Collected Works 8: The Structure and Dynamics of the Psyche: The Predisposition for the Trauma, 218 og fremefter.

[2] Topping, M.E.H.: The impostor phenomenon: A stury of its construct validity and incidence in university faculty members, 1983.

[3] Bussotti, C.: The impostor phenomenon: Family roles and environment. Doctoral dissertation, Georgia State University, 1990.

Få 5 tips til markant mere selvtillid

* 5 effektive og nemme ting, du selv kan gøre fra i dag 

* Hjælper også mod hæmmende impostor-følelser

* Samtidig får du nyheder, tips og særlige tilbud fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!