Sådan lød kommentaren fra en af mine kunder, som for nylig var blevet testet til at være blandt de 5% bedst begavede.

  • Er der noget, du ville have gjort anderledes, hvis du tidligere havde fundet ud af, at du er blandt de 10% bedst begavede?
  • Ville du have valgt en anden uddannelse? Eller have arbejdet mere målrettet på dit studium? 
  • Ville du have valgt og gennemført en længere uddannelse, end den du har?
  • Ville du have søgt andre jobs? Valgt en helt anden karriere?

 

Den blinde vinkel og impostor syndromet

Af en eller anden grund findes der en del intelligente kvinder (og nogle få mænd), som bilder sig selv ind, at de f.eks. ikke dur til matematik. Først når de får en bred intelligenstest, der både måler logisk opfattelse og ræsonnering, sproglige og matematiske evner mm. går sammenhængen op for dem: Jo, de ligger lavest på matematisk sans, men stadig langt over gennemsnittet! De har hverken brugt længere tid eller lavet flere fejl, end de andre i normgruppen, som de bliver sammenlignet med. Tværtimod har de fået løst flere opgaver.

Det er deres egen indre oplevelse, som bliver deres blinde vinkel: Det, at de relativt set oplever, at matematikopgaverne er sværere end f.eks. de sproglige eller visuelle – som til gengæld er pærelette – får dem til at tro, at de ikke dur til matematikken.

Men sandheden er, at de faktisk er bedre end de fleste – der er bare ikke dem, de sammenligner sig med. Tværtimod er det lige præcist her, de kan fostre et impostor syndrom:

” De andre er garanteret meget bedre til det end mig. Jeg har nok misforstået noget. Måske har jeg snydt?!”

 

Jamen, jeg kan jo ikke…

Jo, du kan!

Relativt set er det bare en lille smule sværere for dig. Fordi du er mere intelligent inden for nogle andre områder, som falder dig så lette, at du slet ikke skal anstrenge dig overhovedet, vil du være uvant med oplevelsen af, at noget er svært. Men at det er svært, er ikke det samme, som at du ikke kan! Det betyder bare, at du – ligesom alle andre – har brug for at lære det, før du kan. Til gengæld har du som velbegavet (blandt de øverste 10%) eller højt begavet (blandt de øverste 2%) et bedre potentiale for at lære og tilegne dig ny viden, end flertallet har.

 

Hvad siger du til dig selv?

Mange af de velbegavede og højt begavede, jeg testet og haft i udviklingsforløb, går – helt seriøst – og blider sig selv ind, at de er dumme! Følelsen kan ofte stamme fra en eller to af de her oplevelser i din skoletid:

  • Der var noget, der var svært, mens langt det meste kom helt af sig selv, så i forhold til den svære ting gav du op og sagde til dig selv:
    “Det dur jeg ikke til. Jeg er dum til X!”
  • Når noget til gengæld faldt dig helt naturligt og var nemt for dig, var det tit svært at forstå, hvorfor det var svært for de andre. Når du forsøgte at forklare dem, hvor nemt det var at gå fra A til Z gloede de bare uforstående på dig. Eftersom de var flertallet, og du var alene, blev konklusionen:
    “Det er nok mig, der er dum. Jeg forstår ikke tingene på den rigtige måde!”

Hvor mange gange har du overbevist dig selv om, at du var dum? At du i hvert fald ikke var lige så klog som dine klassekammerater eller din søster/bror?

 

Hvad ville du gøre anderledes?

Forestil dig, at du i slutningen af folkeskolen ikke bare havde fået en afgangseksamen, men også en intelligenstest. Testen havde vist dig præcist, hvor du var superskarp, hvor du var som gennemsnittet, og hvor du selv oplevede, at du havde vanskeligheder (=havde brug for mere tid).

  • Ville det have ændret din tilgang til visse fag på den ungdomsuddannelse, du tog?
  • Ville du have valgt andre fag eller en anden linje?
  • Ville du have knoklet mere for at udvikle dit potentiale tidligere?
  • Ville du have givet op over for de samme udfordringer?
  • Ville du have lagt dig i selen for at få et højere gennemsnit, så du kunne komme ind på ønskestudiet? Eller givet den mere gas på uddannelsen?

 

Det er aldrig for sent!

Heldigvis sker det med mellemrum, at jeg får henvendelser fra mine læsere, som pludselig genkender sig selv. Nogle af dem får taget en test (på nettet, hos Mensa eller undertegnede), får styrket deres selvtillid og beslutter sig for f.eks. at gå i gang med en uddannelse. Uanset hvilket job eller hvilken uddannelse de har – og uanset set alder.

Fælles for dem er, at det er en stor positiv aha-oplevelse, der giver dem en ny selvindsigt og forståelse for andre. Det giver dem mod på at handle. Styrket selvtillid. De, der går i gang med en uddannelse, oplever nærmest en opblomstring, at tingene giver mening, og at det er SÅ fedt at lære noget igen!

Så på med vanten, du intelligente læser! Du fortryder ikke det, du gør, men kun det, du aldrig fik gjort!

 

Related Post

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Nemme og effektive ting, du selv kan gøre fra i dag.

 

Samtidig får du nyheder, flere tips og særlige rabatter fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!