Klappen går ned!

Blandt de over 200 personer, jeg har intelligenstestet siden 2010, har der været omkring en håndfuld, som har blokeret totalt over for testen. Klappen går ned og hjernen går helt i sort, så de må opgive at gennemføre testen.

Det er mere udbredt, at personerne har svært ved at disponere tiden – 30 minutter til 80 opgaver – og kommer til at bruge for lang tid på bestemte opgaver, som virker vanskelige. Resultatet bliver, at de ikke når så mange opgaver, og det trækker ned ift. IQ’en.

Normalfordelingskurve for intelligens

Hvorfor blokerer du over for intelligenstest?

Der kan være flere grunde til, at klappen går ned, og du har svært ved eller må opgive at gennemføre intelligenstesten:

  • Et traume eller en ekstremt dårlig oplevelse
  • Problemer med at præstere under tidspres
  • Impostor-fænomenet og negativ selvopfattelse

Når traumet blokerer

Der findes voksne mennesker, som stadig er dybt mærket af dårlige oplevelser i deres opvækst. Især de mere sensitive kan (ifølge G.C. Jungs traumeteori fra 1921) lide mere under de ubehagelige oplevelser, end deres eventuelle søskende eller klassekammerater, der har oplevet det samme eller tilsvarende.

Traumer virker som magneter, der ligger nede i det ubevidste og tiltrækker lignende oplevelser – og dermed bliver det ofte selvforstærkende.

Hvis matematiklæreren eller en skrap far hånede eller latterliggjorde barnet for ikke at være supergod eller hurtig til at regne, så er det kodet ind på harddisken. En gang for alle.

Efterfølgende oplevelser med matematikopgaver vil derfor vække og genoplive den oprindelige dårlige oplevelse og de negative følelser forbundet med den: Lav selvtillid, lavt selvværd og følelsen af utilstrækkelighed.

Når du har det svært med tidspres

Nogle af os har det usædvanligt svært med at præstere under tidspres. Enten går klappen ned, vi stresser helt vildt over det eller laver mange flere fejl, end hvis det ikke var på tid. Jo kortere tid, desto værre.

Andre glemmer alt om tiden og fokuserer på at løse opgaverne korrekt, og så får de ikke løst så mange opgaver.

I en intelligenstest på tid trækker det ned.

Det kan hænge sammen med dit præstationsmønster: Hvis du har meget lidt eller slet ikke noget af det svingende præstationsmønster, vil der være større sandsynlighed for, at du har svært ved at præstere på tid.
Og omvendt, hvis du har meget af det svingende præstationsmønster.

Her kan du tjekke dit præstationsmønster.

Når impostor-fænomenet spiller ind

Impostor-fænomenet blev opdaget af psykologerne Pauline Clance og Suzanne Imes tilbage i 1970’erne, hvor de især fandt det blandt de dygtigste og mest intelligente studerende, der trods tidligere gode resultater var overbeviste om, at næste gang, næste eksamen ville gå helt galt.

Det er en slags professionelt mindreværdskompleks, der især dukker op, når du skal præstere under pres, bliver synlig og eksponeret for andres bedømmelser af dig.

I praksis kan det være forbundet med en negativ selvopfattelse og overbevisning om, at du tidligere bare har været heldig, har snydt eller er blevet positiv bedømt, fordi de kendte dig, havde ondt af dig eller ikke vidste nok om stoffet til at kunne se, hvor lidt du vidste eller kunne.
Så du bedømmer dig selv langt hårdere, end andre gør.

Du kan også have helt urimeligt høje forventninger til dig selv. Eller du kan være så bange for at skuffe andre (og dig selv!), at det kan tendere præstationsangst eller udløse regulære angstanfald.

Prøv selv impostor-testen

Læs mere her:
10 tegn på, at du er ramt af impostor-fænomenet

Hvis du alligevel vil teste din IQ

Hvis det er vigtigt for dig at dokumentere din IQ, kan du øve dig med denne på Illustreret videnskab: IQ-test
Og jeg mener ØVE DIG. Og helst kun for sjov og for din egen skyld.

Det er en fin, bred test, hvor kun en del af den er på tid, og når jeg sammenligner med resultatet af den intelligenstest, jeg bruger, er den rimeligt valid og retvisende.

Du kan også prøve Mensas for sjov: Test din IQ
Fordelen ved den er, at du har 40 minutter og opgaverne bliver gradvist sværere.

Den måler dog kun en slags intelligens – logisk opfattelse – og tager derfor ikke højde for, at du eksempelvis er mere sprogligt end logisk begavet. Til gengæld er den god, hvis du er ordblind eller har svært ved at forholde dig til længere tekster og logisk tænkning.

Hvis du stadig står helt af på alle former for test, kan du i stedet prøve denne selv-evaluering: Er du belastende begavet?

Det er netop IKKE en test, men en selv-evaluering af de typiske kendetegn for begavede. Hvis du svarer ærligt og spontant, kan den give dig et udmærket fingerpeg om, hvor du cirka befinder dig på skalaen.

Hvad skal du bruge en IQ-test til?

Inden du kaster dig ud i de forskellige tests eller fortvivler over, at du åbenbart ikke kan gennemføre en bestemt test, kan det være en god idé at overveje, hvad du egentlig ønsker at opnå ved at få et tal på din IQ.

Her er nogle input til dine overvejelser:

  • IQ-tallet kan være endnu en brik i dit livs puslespil, som kan få en masse andre brikker til at falde på plads – det kan være en både befriende og lidt skræmmende aha-oplevelse
  • IQ-tallet kan give dig en mere realistisk selvopfattelse og forståelse for, hvordan du tænker sammenlignet med en given normgruppe (befolkningen som helhed eller – som PTL – ledere og funktionærer i alderen 20-60 år)
  • IQ-testen kan fungere som dokumentation og adgang til foreningen Mensa (øverste 2 %) og Netværk for begavede (øverste 10 %) – gruppe på LinkedIn
  • En bred IQ-test kan gøre dig klogere på dine kognitive styrker og svagheder, samt hvordan du arbejder under pres – hvilket kan være relevant i forhold til dit arbejde
  • En høj IQ er et potentiale – det siger ikke noget om, hvordan du bruger eller bringer din intelligens i spil i din dagligdag – privat eller på jobbet
  • IQ-tallet kan styrke din selvtillid og/eller din selvforståelse

Hvad kan du gøre nu?

Du kan reflektere over, hvad det vil betyde for dig at få tal på din IQ. Hvilken forskel vil det gøre?

Du kan også vælge at acceptere, at du nok ikke dur til IQ-test, men at det ikke nødvendigvis siger noget om din faktiske intelligens. Og så lade det være ved det.

Eller du kan udfordre dig selv, tage forskellige tests for sjov og øve dig i at blive bedre til at præstere under tidspres.

Hvis det er vigtigt for dig, og du ved, at du er hæmmet af et traume eller en meget dårlig oplevelse, så giv testene en pause og gør noget ved det i stedet for. Det er noget af det, jeg måske kan hjælpe dig med via en konsultation som “Slip fortiden” eller “Mental U-vending”.

Endelig kan du læse min(e) roman(er) om at være begavet:
Fra et hjørne af Martin
Omkring Martin
Der er sikkert en del, du kan genkende og spejle dig i.

Læs også:

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Nemme og effektive ting, du selv kan gøre fra i dag.

 

Samtidig får du nyheder, flere tips og særlige rabatter fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!