Har du tit lignende tanker?

  • Hvorfor sagde hun det?
  • Hvad mener han med det?
  • Hvorfor har de ikke svaret på den mail, jeg sendte i sidste uge?
  • Er det mon fordi han/hun/de ikke kan lide mig?
  • Bare jeg nu ikke laver fejl!
  • Jeg kommer aldrig til at gøre det lige så godt igen…

Eller kommer din sensitivitet til udtryk som en fysisk eller auditiv overfølsomhed:

  • Arg, den strømpesøm generer!
  • Jeg kan slet ikke koncentrere mig, når de taler så højt!
  • Nu er jeg pludselig i dårligt humør – hvorfor det?
  • Nu er jeg pludselig totalt træt og udmattet – hvor blev al min energi af?
  • Føj, hvor her lugter ubehageligt – jeg får (næsten) kvalme!

Tanker og oplevelser som disse er typiske for de særligt sensitive, og rigtigt mange velbegavede (de øveste 3-10%) og højt begavede (de øverste 2%) er også særligt sensitive. Ifølge psykologen og forskeren Linda K. Silverman er ca. 40% af de introverte særligt sensitive, mens det blandt de højt begavede er stort set alle, der er særligt sensitive inden for et eller flere områder.

Flertallet af de 10% bedst begavede, jeg møder, er også særligt sensitive, selv om de måske ikke er plaget af det i samme grad som visse højt begavede.

I den personlighedstest, som jeg altid tager udgangspunkt i, viser det sig flere steder:

  • Lav score på mental modstandskraft – næsten intet filter, så alt går lige ind
  • Lav score på personlig bearbejdning – det, der går ind, bliver der tænkt meget over
  • Høj score på empati – stor sensitivitet over for andres humør og stemninger

Det kan forstærkes af:

  • Lav score på koncentration – personen har svært ved at lukke af for lyde, lugte, stemninger mv. og dermed bliver det vanskeligt at fokusere på opgaveløsningen
  • Lav score på humørstabilitet – personens humør skifter i takt med ændringer i stemningen og humøret hos dem, der er i nærheden
  • Lav score på optimisme – personen mangler helt eller delvist troen på eller tilliden til, at det nok skal gå trods alt
  • Lav score på positiv bedømmelse – personen er skeptisk eller ligefrem kritisk over for andres – og ofte også egne – motiver, handlinger, præstationer og evner
  • Lav score på selvstændig beslutningstagen – personen har brug for andres godkendelse, anerkendelse og opbakning, fordi hans/hendes selvtillid og/eller selvværd er lavt eller næsten ikke eksisterende
  • Høj score på dominans – personen kommer bestandigt til at fylde og eksponere sig selv for meget og dermed stille sin sårbare personlighed i skudlinjen. Det harmonerer meget dårligt med at være særligt sensitiv og kommer ofte til at gøre ondt.

Pyh! Man kan blive helt udmattet og ømskindet alene ved tanken om at have det sådan. Og for nogle mennesker er det den barske virkelighed – hver dag!

 

Hvad kan du så gøre?

Heldigvis er der mange ting, du kan gøre for at beskytte dig selv. I første omgang er det vigtigste råd: Accepter dig selv, som du er. For du bliver ikke meget anderledes. Til gengæld kan du lære at:

  • Tage hensyn til dig selv
  • Skabe de rammer, du trives bedst i

Og det lyder måske nemmere, end det nogle gange viser sig at være i praksis.

 

1. Pas på dig selv

Regel nr. 1 er, at du er den bedste til at tage hensyn til dig selv, fordi du kender dine behov – i hvert fald bedre end andre gør. Derfor skal du passe på dig selv og gøre, hvad der skal til for at undgå at udsætte dig selv unødigt for ubehagelige stemninger, indtryk, modgang og dårlige oplevelser.

Hvis du har en dårlig fornemmelse af noget, inden du kaster dig ud i det, så lyt til den fornemmelse og vis respekt for dig selv. Din krop og intuition tager sjældent fejl.

 

2. Fakta, fakta, fakta!

Hver gang du er på vej ud ad en trist og selvdestruktiv tangent, skal du stoppe dig selv med det samme. Du kan tro og antage alt muligt, så dine tanker går i negativt selvsving, eller du gør dig unødige bekymringer. Stop omgående!

Få i stedet fakta på bordet. Stil direkte, konkrete spørgsmål. Bed om feedback fra din chef, dine kolleger og kunder – gerne skriftligt, så du kan læse det igen. Hvis du har bare en moderat grad af impostor syndromet (test her), så vil du være tilbøjelig til ikke at høre det positive, men derimod tillægge selv den mindste antydning af kritik alt for stor betydning.

 

3. Skab trygge og gode rammer for dig selv

Hvis du er lydfølsom, kan det være godt at arbejde på enekontor, i et mødelokale eller hjemmefra. For nogen virker det godt at bruge ørepropper eller høre behagelig musik i hovedtelefoner. Især hvis du er følsom over for stemninger, kan det være godt at høre musik, der afspejler den stemning, du ønsker at være i.

Hvis du er meget empatisk og har lav koncentration, kan enekontor eller hjemmearbejdsplads anbefales eller ligefrem være nødvendigt for, at du kan være effektiv.

Find ud af, hvornår på dagen, du arbejder bedst, og sørg så for, at du har de bedste rammer for at arbejde på det tidspunkt.

 

4. Tag gensidige hensyn

Giv udtryk for dine behov og vis hensyn til andres behov – de behøver ikke at udelukke hinanden. Tal åbent og assertivt med din chef, kolleger og partner om det.

God arbejdslyst!

 

 

Related Post

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Nemme og effektive ting, du selv kan gøre fra i dag.

 

Samtidig får du nyheder, flere tips og særlige rabatter fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!