Det var spørgsmålet fra en forælder, da jeg holdt foredrag på Gifted Childrens sommerlejr for nylig.

At være særligt sensitiv er et medfødt personlighedstræk, så – ligesom høj intelligens – er det ikke noget, der “går over” eller kan “behandles væk”. Det er et vilkår, som du/dit barn må finde ud af at leve med.

Hvis du er særligt sensitiv, vil mindst en af dine forældre med stor sandsynlighed også være det, men eftersom både du og din mor/far har mange andre personlighedstræk, kan sensitiviteten komme meget forskelligt til udtryk.

Desværre er det ikke alle forældre, der formår at håndtere deres sensitivitet hensigtsmæssig og dermed blive gode rollemodeller for deres børn. Nogle af dem kan ikke. Fordi ydre omstændigheder på jobbet eller i familien slår dem omkuld – og for særligt sensitive skal der ikke så meget til at blive slået omkuld, men de har brug for længere tid end de fleste til at bearbejde oplevelserne og komme på højkant igen. Nogle af dem kan blive deprimerede og gå psykisk ned med flaget. Og så har de bare ikke overskuddet til at være omsorgsfulde over for deres børn. Mange sensitive forældre kan også være dårlige til at vise omsorg for sig selv, så de tager alt for mange hensyn til alle andre, lige til den dag deres krop siger stop og de bliver syge.

Som i andre tilfælde er forebyggelse meget bedre end forsøg på helbredelse eller reparation, når det først er gået galt.

 

Hvad kan du selv gøre som særligt sensitiv?

Grundlæggende har du 3 muligheder i forhold til din sensitivitet:

  1. Fornægtelse – du kan ignorere og benægte din sensitivitet
  2. Overdrivelse – du kan svælge i den og lade den fylde det hele
  3. Accept – du kan acceptere – på godt og ondt – at det er sådan du er

Ad 1) Fornægtelse

Nogle gange kan fornægtelse være nødvendig f.eks. i en tid, hvor dine nære har hårdt brug for, at du bidrager ekstra, viser omsorg eller holder sammen på familien. Det kan også være nødvendigt på jobbet, hvis du i en periode er under større pres, er leder eller virksomheden er i krise. Så kan fornægtelse og fortrængning være en bevidst overlevelsesstrategi.

Men det er vigtigt, at det kun er en overgang, en periode, midlertidigt. Fordi du i praksis kun udskyder dine reaktioner og følelser. Før eller siden bliver du nødt til at stoppe op og mærke efter, hvad du selv har behov for, hvad du egentlig føler, og hvad du har brug for at få bearbejdet.

Ad 2) Overdrivelse 

Nogle gange er der så meget, der har hobet sig op, at du kan være mere eller mindre tvunget til at give efter for de mange indtryk og følelser, lade dig rive med og give dem udtryk.

Du kan skrive det ud, male, tegne, modellere, synge, spille musik eller på anden måde give alt det, som er i dig, fysisk form og facon. Kunstnere og skuespillere gør det professionelt.

Hvis du ikke selv har de kunstneriske evner eller kommunikative måder at få det ud, så dyrk det, som bedst rammer din indre tilstand. Se film, læs bøger eller hør musik, der udtrykker den stemning, du er i. Giv dig hen til det.

Indtil du kan mærke forløsningen. Giv så slip og kom tilbage på sporet i dit liv.

Ad 3) Accept

At acceptere din sensitivitet kan nogle gange være mere end almindeligt svært. Især hvis en af dine forældre har haft svært ved at acceptere din og deres egen sensitivitet. Nogle gange må du lede længe, før du finder en passende rollemodel, der håndterer og udtrykker sin sensitivitet på netop den måde, der er den bedste for dig. Ofte må du prøve dig frem og mærke efter, hvad der føles rigtigt.

Men helt grundlæggende begynder processen med, at du accepterer, at det er sådan du er. At du holder op med at ønske, at du ikke var så sensitiv. At du holder op med at bebrejde dig selv dine reaktioner og følelser. At du holder op med at forsøge at lave om på dig selv.

Accepter dig selv som du er. Skriv en liste over alle de positive ting, som din sensitivitet giver dig. F.eks. din sansning af den ekstra smukke solnedgang, fuglenes sang, roserne i din have og at du har en god føling med andre mennesker osv.

Hvis du absolut insisterer på at skrive en liste over alt det, du synes er dårligt ved sensitiviteten, så må du love mig, at du river den i stykker, sletter eller destruerer bagefter!

Når du har accepteret din sensitivitet og giver den plads i dit liv, tager hensyn til dig selv, lader op og hviler i dig selv, så vil du sikkert også nå frem til, at du faktisk ikke har lyst til at undvære sensitiviteten. Fordi den er en væsentlig del af din personlighed.

 

Hvad kan du gøre som forælder?

Der er heldigvis mange ting, du kan gøre som forælder:

  • Kommunikér nænsomt – tal ikke for højt eller hårdt, vær venlig, tålmodig og assertiv som over for en god kollega
  • Styr dit temperament – hvis du er kolerisk og opfarende, så må du meditere eller dyrke kampsport for at undgå, at dit temperament kommer til at gå ud over dit barn
  • Undgå kritik og påpegning af fejl – hvis barnet laver fejl, så røm dig let og spørg, om han/hun er sikker på, at det er rigtigt
  • Svar ærligt – lad være med at sige ”ikke noget”, for barnet spotter straks, hvis noget er galt
  • Udtryk dine ægte følelser – er du sur, skuffet eller ked af det, så sig det og forklar hvorfor, især hvis det ikke har noget med dit barn at gøre, for sensitive børn er tilbøjelige til at tro, at det er deres skyld
  • Vær autentisk – sørg for størst mulig overensstemmelse mellem dine ord, handlinger og følelser
  • Giv ekstra støtte til at prøve noget nyt – og hjælp barnet til at tage små chancer, f.eks. at stille spørgsmål i timerne, tage initiativ til kontakt med andre børn osv.
  • Giv frirum – til at være sig selv og oplade batterierne, og sørg for at du også selv får frirum til at lade op
  • Hold pauser – f.eks. 10-15 min. med ingen aktivitet, afspænding eller meditation 1-3 gange om dagen
  • Vis empati i lange baner – det værste, du kan gøre, er at underkende barnets måde at være og reagere på
  • Hjælp barnet – til at håndtere kriser, afvisninger, svigt, modgang mv. for det er en uundgåelig del af livet, der rammer sensitive lidt hårdere end andre
  • Vær en god rollemodel – der har det fint med din egen sensitivitet!

Essensen i det er, at dit barn sanser meget mere end andre børn. Det kan være fysiske sanseindtryk (lyd, lys, lugt, smag, kropsligt), stemninger og andres humør, og barnet mangler i nogen eller høj grad filter, så alle disse indtryk kan være overvældende. Det kan være alt fra små lyde, tøjmærker der kradser mod huden, smagen eller konsistensen af bestemt mad til bare en antydning af en negativ stemning og skift i dit humør.

Det, du for enhver pris vil undgå, er, at dit barn får en oplevelse af at være for sart, for pylret, for kræsen og FORKERT. Fordi det kan medføre lavt selvværd. I stedet må du (forsøge at) elske, rumme og acceptere dit barn præcist, som det er. Fordi det giver dit barn et stærkt selvværd.

Dermed kan du give dit barn den opvækst og det selvværd, som du måske ikke selv har fået. Og i takt med, at det lykkes, vil du også få det bedre med dig selv.

 

Få 5 tips til markant mere selvtillid

* 5 effektive og nemme ting, du selv kan gøre fra i dag 

* Hjælper også mod hæmmende impostor-følelser

* Samtidig får du nyheder, tips og særlige tilbud fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få rabat på workshops mm.
Bare rolig - vi videregiver ikke dine oplysninger, og du kan altid framelde dig nyhedsbrevet igen.

You have Successfully Subscribed!