• Har du svært ved at koncentrere dig – især når du keder dig?
  • Falder du tit i staver ?
  • Har du altid været lidt af en dagdrømmer?
  • Bliver du nemt forvirret?
  • Får du tit at vide, at du virker fraværende?
  • Er du meget distræt, fordi du har tankerne andre steder, end det du er ved at gøre?
  • Kunne du glemme at aflevere dine skoleopgaver?
  • Lukker du dig tit inde i din egen verden?
  • Er du langsom til at bearbejde informationer og beskeder?
  • Er du eller har du været tilbageholdende, genert og ængstelig, når du er sammen med mange mennesker?
  • Fortaber du dig tit i dine egne tanker i stedet for at deltage i mødet/undervisningen?
  • Har du svært ved at gøre ting færdigt og tager du længere tid om det, end de andre gør?
  • Mister du hurtigt interessen for en opgave, så du ikke får den gjort færdig?
  • Er du ofte sløv, træt og inaktiv, fordi du mangler energi?

Hvis du genkender 5 eller flere af punkterne og de ofte kommer til udtryk i din hverdag, så har amerikanske forskere en ny diagnose til dig: SCT – Sluggish/Slow Cognitive Tempo. Den nye diagnose tænkes at kunne dække en stor gruppe af dem, der tidligere har fået diagnosen ADD, altså udviklingsforstyrrelsen ADHD uden hyperaktiviteten, samt en masse børn og unge, som hidtil ikke har fået en diagnose, fordi de er blevet overset. Diagnosen er ved at blive videnskabeligt underbygget og endeligt godkendt.

Du kan læse mere i den tankevækkende artikel her: Dagdrømmeri er det nye ADHD eller se videoen, hvor den amerikanske professor Russell Barkley uddyber forskningen omkring diagnosen: Slow Cognitive Tempo

 

Nyt modefænomen eller en hjælp til at opdage flere begavede børn?

Antallet af børn med diagnosen ADHD har vundet voldsomt frem i løbet af de seneste år: I 2001 fik ca. 1.000 børn diagnosen og i 2011 var det ca. 8.000. Man fristes til at give Peter Lund Madsen ret, når han kækt oversætter diagnosen til dansk: Alle Drenge Har Det!

Tilsvarende er antallet af personer med Aspergers syndrom – i den milde ende af autisme-spektret – vokset over årene. Den diagnose vil amerikanerne imidlertid afskaffe igen, hvilket dog trækker i langdrag, så en hel del voksne danskere hænger fast i systemet, mens de venter i månedsvis på at få resultatet af deres udredning.

Tilhængerne af SCT-diagnosen forventer, at den kan omfatte en million amerikanske børn, så det kan meget vel gå hen at blive den næste mode-diagnose også i Danmark. Modstanderne frygter, at alt for mange børn bliver sygeliggjort og fejlmedicineret.

Jeg er absolut ikke tilhænger af diagnoser og sygeliggørelse af børn og voksne, der dybest set bare er anderledes og dermed adskiller sig fra det brede gennemsnit. På den anden side kan vi nok takke disse diagnoser for, at så relativt mange højt begavede børn overhovedet er blevet opdaget, fordi de har gjort sig ud til bens i folkeskolen og til sidst er blevet sendt til udredning for deres forstyrrende adfærd hos PPR – og hovsa! Så har testen vist, at barnet sørme var højt begavet.

Det er derimod dybt bekymrende, at der ikke er nogen/flere, der undrer sig og spørger den anden vej rundt:

Hvor mange af disse børn – og voksne –  med diagnoser er i virkeligheden bare begavede,
der keder sig og forsøger at gøre opmærksom på det?

 

Dækker SCT-diagnosen ikke bare over at være introvert, sensitiv og begavet?

Michael Kaster, psykolog med speciale i børn- og ungeterapi, har efter min mening fuldstændig ret, når han siger:

SCT-diagnosen vil sygeliggøre børn, som egentlig bare er anderledes. Hvis vi ikke passer på bliver diagnoserne en skraldespand, hvor vi putter alle dem ned, som ikke lever op til vores idé om normalitet.

Jeg er nemlig ret overbevist om, at en stor del af mine læsere og kunder vil genkende mange af kendetegnene for SCT. Men du er da ikke syg! Du har bare den til tider udfordrende kombination, som kan vise sig i personlighedstesten:

  • Lav mental modstandskraft – du mangler i nogen grad filter ift. omverdenen
  • Lav personlig bearbejdning – du har brug for tid til at bearbejde især de negative indtryk
  • Høj empati – du har antennerne helt ude ift. dine medmenneskers humør og reaktioner

De tre træk, der kendetegner særligt sensitive, som kan medføre at du også har:

  • Lav koncentration – fordi du tager alt for mange indtryk og lyde ind gennem dine vidt åbne sanser

Kombineret med:

  • En IQ over gennemsnittet – med den deraf følgende tendens til at tænke vel meget over tingene, bare fordi du kan

Personer som menes at have diagnosen SCT adskiller sig fra personer med ADHD ved at have sociale hæmninger i stedet for at mangle hæmninger. Mit gæt er, at de SCT-diagnosticerede blot er introverte, særligt sensitive med lav selvtillid, som er bange for at stikke næsen for langt frem og få den hugget af!

Det er jo ikke sygeligt. Det er derimod en helt logisk reaktion og instinktiv fornuftig adfærd, hvis man er særligt sensitiv og sårbar!

Hvad mener du?

Related Post

Få 5 tips til markant mere selvtillid

* 5 effektive og nemme ting, du selv kan gøre fra i dag 

* Hjælper også mod hæmmende impostor-følelser

* Samtidig får du nyheder, tips og særlige tilbud fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!