Skal du pace dit begavede barn til at læse lektier? Eller skal du lade barnet selv bestemme, hvad det skal bruge sin fritid på? Det kommer både an på barnet og på, hvad du ønsker at opnå.

Og skal barnet starte tidligere i skole?

Grundlæggende skal du som forælder finde balancen mellem at støtte og udfordre – og så skal du undgå at stå i vejen eller på anden måde hæmme dit barn i at udfolde sit potentiale.

NB! Dette indlæg er absolut ikke ment som en kritik af dygtige pædagoger og lærere, som evner at se HELE barnet – inklusiv høj begavelse – og derfor er kompetente til at komme med en samlet vurdering af barnets skoleparathed. Det er kun ment som input til forældre, der kan opleve, at barnet ikke bliver set og forstået eller føler sig underlegne i forhold til autoriteterne, når der insisteres på at fødselsdatoen er den vigtigste faktor.

 

Skal dit begavede barn starte i skole før sin årgang?

  • Er dit barn vild med bogstaver og/eller tal?
  • Stiller det hele tiden spørgsmål om alt muligt?
  • Er barnet tydeligt motiveret for at lære – nærmest alt?

Så er der meget, der tyder på, at dit barn er klar til den udfordring, det er at begynde i skole. Det vil sikkert elske at få lov at lege med bogstaver og tal sammen med de andre børn i 0. klasse. Og stadig glæde sig til 1. klasse, hvor det for alvor får lov til at lære noget.

Måske skal I tage en chance og prøve det. Finde ud af, om barnet kan komme på prøve i børnehaveklassen i et par uger, eller om det er muligt at begynde et år før.

Enten bliver det en succes, og du får et glad og topmotiveret barn.
Eller også var det for tidligt, og så har barnet gjort sig den erfaring.

Det er trods alt bedre at prøve noget, der kan vise sig at være for svært eller blive en skuffelse, end det er hele skoletiden at savne udfordringer, kede sig, holde sig tilbage, underyde og miste lysten til at lære noget.

 

Typiske indvendinger mod at starte tidligt i skole

  1. Det sociale halter bagefter
  2. Barnet er ikke færdigt med at lege
  3. Aldersforskellen vil blive ekstra svær i puberteten

 

Ad 1. Det sociale halter bagefter

Det er nærmere reglen end undtagelsen, at begavede børn er asynkrone i deres udvikling. Det betyder, at de ikke udvikler sig i samme takt mentalt, følelsesmæssigt, indlæringsmæssigt og socialt – som deres jævnaldrende. Og måske heller ikke fysisk. Oftest er de længere fremme mentalt/intellektuelt, og det er derfor de tidligt er motiverede for at lære noget.

Hos nogle af de begavede børn synes det sociale og emotionelle at halte bagefter, men det vil det måske altid gøre. Uanset om de følges med nogen, der er et år ældre, jævnaldrende eller ligefrem yngre. Og ja, så må du og de andre voksne støtte barnet i at udvikle gode, sunde relationer til klassekammeraterne.

Husk også, at begavede børn fungerer bedst sammen med andre begavede, der kan følge deres hurtige tankegang, forstå deres humor og matche dem socialt. Begavede børn kan derimod tit føle sig anderledes og forkerte sammen med normaltbegavede, jævnaldrende børn, og det er ikke just befordrende for deres selvtillid og sociale trivsel.

Ad 2. Barnet er ikke færdigt med at lege

Jo, begavede børn holder op med at lege tidligere end deres jævnaldrende. Nogle gange kan det begavede barn miste interessen for at lege med de andre børn fra den ene dag til den anden. De andre børn kan pludselig – uden varsel – virke kedelige og barnlige. Så barnet trækker sig fra legen og fællesskabet, og i stedet kaster sig over bøger eller computerspil, ligesom det med et foretrækker voksenkontakt, hvor det kan få svar på sine mange spørgsmål.

Her er det vigtigt at respektere barnets integritet og valg. Der er hverken noget galt med det begavede barn eller de andre børn – de er bare vokset fra hinanden, akkurat som voksne kan gøre det. Lad for alt i verden være med at tvinge dit barn til legeaftaler med de andre i børnehaven eller klassen, bare fordi pædagogerne bliver bekymrede. Stol i stedet på dit barns evne til at mærke sig selv og sine egne behov. Spørg hellere dit barn, hvad det har lyst til at fortage sig – alene, sammen med andre eller dig.

Ad 3. Aldersforskellen vil blive ekstra svær i puberteten

Ja, måske. Måske vil din begavede teenager under alle omstændigheder have det svært i den periode. Fordi der sker så voldsomt meget med kroppen og følelserne.

Din begavede datter vil måske aldrig komme til at forstå, hvad der er interessant ved mode, make-up eller de håbløse drenge, man ikke kan føre en ordentlig samtale med. Hun kan måske føle sig utryg ved sin krop og de hormonelle forandringer. Hvis du har en god fortrolighed med hende, vil hun sikkert dele sin tvivl, usikkerhed og frygt med dig. Hvis ikke, så kan du måske sørge for at formidle kontakten til en anden voksen kvinde, hun kan tale med.

Din begavede søn kommer måske aldrig til at spille fodbold, bore knallerter, drikke øl eller gå op i “pik og patter”. Han vil sandsynligvis hellere spille computer og holde LAN-party med vennerne. Og måske er han den romantiske type, der falder for de søde piger, han snakker godt med.

Den tid den sorg – eller forhåbentlig glæde.

 

Skal du tvinge dit barn til at læse lektier?

Der er mange paralleller mellem det at være forælder og det at være leder – bl.a. at man ikke kan læse sig til det, men er nødt til at prøve det af i praksis. I mine udviklingsforløb for voksne og unge, tager jeg indirekte udgangspunkt i Hersey og Blanchards teori om situationsbestemt ledelse, som i min model bliver til situationsbestemt udvikling.

Her bruger jeg modellen til at forstå barnets aktuelle situation – og for at gøre det enklere at navigere efter.

Situationsbestemt udvikling. Model Ann C. Schødt.

Spørgsmålet er nemlig, om dit begavede barn kan og vil lave lektier (selv).

Der er 4 udfaldsrum:

  1. Barnet både kan og vil
  2. Barnet kan, men vil ikke
  3. Barnet vil, men kan ikke
  4. Barnet hverken kan eller vil

Barnets udgangspunkt er således altid afgørende for, hvordan lektielæsningen skal håndteres.

 

Ad 1. Barnet både kan og vil læse lektier

Tillykke med det! Du har tilsyneladende et barn med god selvtillid og mod på at lære noget. Her skal du som forælder være en ressource, som barnet kan trække på efter behov. Det indebærer, at du i videst muligt omfang lader være med at blande dig, men derimod giver dit barn plads og råderum, så det selv kan tage ansvar for sin læring – inklusiv hvornår og hvordan det forbereder sig til skoledagen.

Du skal med andre ord have tillid til dit begavede og kompetente barn. Og lade være med at stå i vejen. Eller i stedet fjerne nogle af de sten, du kan forudse, at det vil snuble over.

Ad 2. Barnet kan, men vil ikke

Man kan som bekendt føre en hest til truget, men ikke tvinge den til at drikke. Det samme gælder børn og læring.

NB! Unødig tvang kan koste den gode dialog og relation til dit barn. Så træd varsomt.

Her er der stor risiko for konflikter, hvis du – ud fra egne værdier og principper – forsøger at gennemtrumfe tvungen lektielæsning. Måske har dit barn fundet ud af, at undervisningen bliver alt for kedelig og forudsigelig, hvis det har læst teksterne og lavet alle opgaverne, som i forvejen er for nemme. Måske har han/hun konstateret, at det er sjovere og mere udfordrende at læse teksterne samtidig eller løse opgaverne imens, de bliver gennemgået.

Derfor kan det være godt at tale med dit barn om, hvorfor det ikke vil lave lektier. Der kunne jo være en god forklaring.

I stedet kan du forsøge at skabe rammerne for en god stemning omkring lektielæsning, være lyttende og åben, vise ægte interesse for deres skolegang og i øvrigt have tillid til, at dit barn godt kan, hvis det vel at mærke vil.

Du kan stille truget frem og så tålmodigt vente på, at hesten selv får lyst til at drikke.

Ad 3. Barnet vil, men kan ikke

Især de yngre, begavede børn har en intens vilje og lyst til at lære, men det er ikke ensbetydende med at de også kan. Derfor har barnet brug for din – og lærernes – hjælp, støtte og konkrete instruktioner. Indtil det får knækket koden, løst mysteriet eller selv finder frem til løsningen.

Som forælder til et højtbegavet barn kan din tålmodighed tit komme på prøve. Fordi barnets iver efter at lære, ekstreme nysgerrighed og spørgelyst kan virke både uhæmmet og endeløs. Det at lære er i sig selv så sjovt og udfordrende, at det bare giver appetit til og mod på at lære endnu mere. Og gudskelov for det. Men indimellem kan man som forældre godt blive træt og trænge til en pause fra den konstante beskydning af spørgsmål. Her kan computerspil, læringsprogrammer og bedsteforældre være en kærkommen aflastning. Så kan du forhåbentlig nå at få ladet dine batterier lidt op, inden det går løs igen.

Ad 4. Barnet hverken kan eller vil

Når barnet hverken kan eller vil, er du faktisk nødt til at være bestemt, skære igennem og insistere. Men selvfølgelig på en kærlig og støttende måde, så barnet ikke går helt i baglås og får en hysterisk nedsmeltning, hver gang lektier overhovedet bliver nævnt.

I det – sikkert sjældne tilfælde – er du nødt til at tage rollen som boss på dig og gennemføre det, du ved er bedst for barnet og nødvendigt i forhold til skolegangen. Det kan være et enkelt fag, som barnet simpelthen ikke forstår eller ikke kan se formålet med. Andre gange kan barnet bilde sig selv ind, at det ikke kan finde ud af eksempelvis matematik, fordi det har nemt ved alt muligt andet og derfor også forventer, at matematik skal være nemt.

Her kan der være behov for klare og helt faste rammer for lektielæsningen, indtil barnet bliver i stand til at gøre det af sig selv – når det oplever at kunne og/eller bliver motiveret til at ville.

Sørg for at gøre lektiesituationen til noget positivt: Prøv jer frem med lege og konkurrencer, belønning og bestikkelse, indtil I finder ud af, hvad der virker bedst. For lige netop det barn. Og det er langt fra sikkert, at det er det samme, som virkede for storebror eller storesøster. Så eksperimenter og inddrag gerne barnet i at komme med idéer til, hvad der kan gøre det sjovt eller rart at læse lektier. Uden at det slipper af den grund.

Endelig kan barnet være tal- eller ordblind, også selvom det er højt begavet. Så skal I som forældre insistere på at få det testet – og derefter få den nødvendige støtte til barnet, for at undgå at det får for mange nederlag og mister selvtilliden. Jo før, desto bedre.

Læs også:

 

Related Post

Få 5 tips til markant mere selvtillid

* 5 effektive og nemme ting, du selv kan gøre fra i dag 

* Hjælper også mod hæmmende impostor-følelser

* Samtidig får du nyheder, tips og særlige tilbud fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!