• Kommer du tit til at spille djævlens advokat og stille alle de kritiske spørgsmål?
  • Får du at vide, at du skal tænke positivt og tage ja-hatten på?
  • Vælger du at kæmpe for en sag, du brænder for, selvom det gør dig upopulær?
  • Møder du ofte modstand, når du siger din mening om noget?
  • Hader du at spilde din tid på noget, der ikke giver mening eller ikke har gang på jorden?
  • Har du en inderlig modvilje mod at “spille spillet” og være politisk korrekt?
  • Kan du nogle gange blive revet med af din retfærdighedssans og tage diskussionen for princippets skyld?
  • Har du en fornemmelse af, at du bliver opfattet som et brokkehoved?
  • Bliver du nogle gange – mere eller mindre direkte – bedt om at holde mund og makke ret?
  • Ville du ønske, at du var bedre til at vælge dine kampe?

Hvis ja, så er du langt fra den eneste. Tværtimod møder jeg en del intelligente mænd (og enkelte kvinder), der har en klar udfordring med at vælge deres kampe og alt for ofte oplever at kæmpe forgæves.

I personlighedstesten kommer det til udtryk som:

  • Lav score på positiv bedømmelse – du har ikke så høje tanker om andre mennesker, deres evner eller intentioner
  • Lav score på udtrykt positivitet – du er tilbøjelig til at ytre dig kritisk eller bare skeptisk
  • Høj score på kommunikationsmængde – du har nemt ved at sætte ord på og taler mere end de fleste
  • Høj score på visionerende – du kan tænke strategisk og har et klart billede af, hvor tingene kan føre hen

Kombineret med en høj IQ bliver du i stand til at analysere og argumentere sagligt for din sag.

Hvis du så samtidigt:

  • Scorer lavt på mental modstandskraft og personlig bearbejdning, vil du være sårbar over for kritik, tage det personligt og måske ligefrem bære nag eller i hvert fald kunne huske dårlige episoder i meget lang tid
  • Scorer højt på dominans, så kan du fylde meget, være markant i dine holdninger og have en stærkt ønske om at bestemme
  • Scorer højt på udholdenhed, så kan du komme til at trække diskussionen og kampen længere end de fleste andre
  • Scorer lavt på empati, vil du nemt komme til at tromle de andre i diskussionen eller overse nogle signaler om at stoppe

Ganske ofte kan det medføre, at du bruger uforholdsmæssigt megen energi på at diskutere, kæmpe for dine kæpheste, tænke scenarier igennem, spekulere over hvor tingene ender og/eller gøre dig for mange bekymringer. Du er med andre ord meget oppe i dit hoved og tænker for meget over alting. Mentalt befinder du dig mest ude i fremtiden i et forsøg på at få kontrol over, hvad der kommer til at ske og imødegå de værste fejltagelser, forkerte beslutninger og uheldige situationer.

Det koster rigtigt mange mentale kalorier, og du er ikke særligt nærværende.

Kender du det?
Og ville du ønske, at du var bedre til at vælge dine kampe?

Det kræver altså lidt af en personlig indsats fra din side at ændre, men jeg ved, at det er muligt.

Du kan starte med at stille dig selv 2 spørgsmål:

  1. Hvor vigtigt er det for mig?
  2. Hvor sandsynligt er det, at jeg kan vinde denne kamp?

Begge dele kan vurderes på en skala fra 1-5 og hver situation kan så sættes ind i en matrix med 4 udfaldsrum.

Kun når det er meget vigtigt, og der er stor sandsynlighed for, at du kan vinde kampen, skal du tage den.

Her er en nærmere beskrivelse af øvelsen/værktøjet: Sådan kan du vælge dine kampe med omhu

 

PS. Jeg er pt. ved at udvikle værktøjet grafisk til mine kunder, da jeg kan se, at det er et godt supplement til de to værktøjer, jeg bruger, når de skal træffe en vigtigt beslutning.

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Nemme og effektive ting, du selv kan gøre fra i dag.

 

Samtidig får du nyheder, flere tips og særlige rabatter fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få rabat på workshops mm.
Bare rolig - vi videregiver ikke dine oplysninger, og du kan altid framelde dig nyhedsbrevet igen.

You have Successfully Subscribed!