– og bliv leder i dit eget liv.
- Drikker du (lidt) for meget alkohol?
- Ryger du og vil gerne stoppe?
- Spiller du for meget computer, Wordfeud eller andre spil?
- Zapper du for meget TV?
- Er du pinedød “nødt til” at læse samtlige aviser og se alle nyhedsudsendelser?
- Læser du for mange ugeblade?
- Forfalder du til junkfood, fordi du ikke får planlagt indkøb og madlavning?
- Tager du hele tiden dig selv i overspringshandlinger?
Går du konstant rundt med dårlig samvittighed over alt det, du gør, som du ikke burde gøre, og alt det du ikke gør, som du burde gøre?
Så har jeg lige ét spørgsmål mere: Hvor længe vil du fortsætte med det?
Smid den dårlige samvittighed i skraldespanden
En af de indledende øvelser, jeg faciliterer for mine kunder i udviklingsforløb, kalder jeg “Rygsækken & Skraldespanden”. Inden du påbegynder din udviklingsrejse, bliver du nødt til at gøre op med dig selv, hvor meget af det, du slæber rundt på fra fortiden og i nutiden, som du vil have med ind i fremtiden. Nu har du nemlig muligheden for at tømme rygsækken og vurdere, om der er noget, du får brug for senere, eller du bare slæber rundt på en rygsæk fyldt med store, tunge sten:
- Dårlig samvittighed
- Frygt for afvisning, udstødelse osv.
- Skyldfølelse
- Skam
- Fornægtelse af følelser
- Fortrængt sorg
- Afhængighed og dårlige vaner
- Andet skidt
Giv dig god tid og mærk efter. Erkendelsen af, hvad og hvor længe du har slæbt rundt på noget af det, du smider i skraldespanden, kan gøre ualmindeligt ondt. Jo større smerte du føler, når du skriver noget på listen, desto større effekt vil det have at lægge det bag dig. Derfor får du ofte mere ud af at få faciliteret den del af øvelsen, end hvis du selv gennemfører den.
Når du har gjort din liste til skraldespanden færdig, tager du en beslutning: Det her vil jeg ikke mere!
Og så slår du et stort kryds hen over det.
Derefter skriver du en liste over alt det, du gerne vil have med på din videre rejse i livet:
- Glæde
- Frihed
- Indre ro
- Gode kost- og motionsvaner
- Ny viden
- Dybe relationer
- Musik, kunst osv.
Listerne er meget individuelle, og der er ikke noget facit. Du må tage præcist det med, som giver mening for dig. Alt det, som du “lægger i rygsækken” fungerer som erstatninger for de tunge sten, du slæbte rundt på.
Du kan hænge listen over ting til rygsækken op og være bevidst om at “tage noget frem” fra den hver dag, eller hver gang du er lige ved at falde tilbage til de dårlige vaner.
En kold tyrk i 4 uger
Alkohol er en væsentlig årsag til kræft og mindst 60 forskellige sygdomme. Alligevel var jeg – ligesom flere andre – blevet forfalden til at drikke lidt for meget alkohol. Et glas vin til hverdag og lidt mere i weekenden, men stadigvæk kun omkring de 14 genstande om ugen. Så opdagede jeg til min skræk, at Sundhedsstyrelsen uden videre havde halveret det ugentlige maksimum til 7 for kvinder og 14 for mænd! Det var ikke som med dagpengereformen, hvor man dog trods alt får det at vide i god tid: Nix, det var uden kompensation eller nedtrapning i en overgangsperiode. Dermed var vi nogle stykker, der uden varsel mistede bedøvelsesretten.
Arh, mand hvor jeg savnede min hvidvin og min fredags-Martini de første uger! Jeg savnede smagen, savnede den behagelige afslappede fornemmelse, savnede det filter og den overbærenhed, det gav mig. I stedet drak jeg vand til maden og te under madlavningen – ikke særligt spændende vel? Smagen og effekten manglede ligesom.
Meningsfuld erstatning
Jeg mediterede også hver dag. Gik lange ture. Cyklede. Hørte musik. Var sammen med mine børn. Havde dybe samtaler med min mand. Talte med mine veninder og venner. Jeg gjorde med andre ord nogle af alle de ting, som jeg nyder at gøre, og som giver mit liv mening.
Undervejs i afvænningsprocessen dukkede monsteret op: Min følsomhed!
I Guder, hvor var jeg hypersensitiv! Over for lyde og lugte, andres handlinger og mangel på samme: Alt flåede og rev i mine nerver, gjorde mig irritabel og tyndhudet. Jeg var ca. 5 cm fra at flytte for mig selv, for sådan en sensibel mokke kunne jeg ikke holde ud at være – eller udsætte andre for, at jeg var!
Men netop det var den vigtigste del af min afvænning: Jeg kom i kontakt med mig selv.
Og efter 4 ugers afholdenhed kom en helt ny og suveræn følelse af at hvile i mig selv! Wow!
Dén følelse af indre ro var det hele værd!
Det interessante er så, at efter 4 uger, er det lettere for mig at lade være med at drikke alkohol end at begynde igen. Jeg synes ikke engang, at det smager særligt godt. Og endnu mere mærkeligt var, at da jeg fik alkohol i forbindelse med et bryllup, så havde den fuldstændigt mistet sin effekt, og jeg var skingrende ædru hele aftenen. Alligevel var det en herlig fest. 🙂
Fordi jeg skiftede strategi: Fra fortrængning til accept.
Og det var i grunden ikke så galt…