Ny bog på dansk om et udbredt fænomen
Impostor-fænomenet er en slags mindreværdskompleks, som blev opdaget af dr. Pauline Clance og kollegaen Suzanne Imes tilbage i 1970’er. Det rammer især de dygtigste og mest intelligente, som fejlagtigt tror, at det, der er nemt for dem, også er nemt for alle andre. De er ubevidst kompetente og pinefuldt bevidste om alt det, de ikke kan og ikke ved – så nu venter de bare på, at andre skal opdage det.
Da jeg i 2015 fik Pauline Clances tilladelse til at oversætte Clance Impostor Phenomenon Scale til dansk, lagde hun stor vægt på, at det netop ikke var et syndrom, en diagnose eller noget, man fejlede. Mens jeg studerede på Jung Instituttet, forstod jeg, at det nærmere var en slags mindreværdskompleks.
Siden 2012 har jeg hjulpet flere hundreder impostor-ramte, og i 2016 var Rebekka J. Knudsen en af dem. Hun scorede 100 af 100 mulige i impostor-testen, men efter sit udviklingsforløb scorede hun under 40, og så spurgte hun, om jeg ville skrive en bog om det sammen med hende. Det har vi nu gjort.
Læs også interview med Rebekka i Magisterbladet: Mindreværd på jobbet? Ny bog undersøger impostor-komplekset
Uddrag fra bogen
Impostor-fænomenet er som kompleks særligt knyttet til at skulle præstere, uanset om det er i forbindelse med studiet, jobbet, kunstnerisk skabelse eller egen virksomhed. Det er særligt udbredt i kreative og akademiske miljøer, hvor kriteriet for, hvornår man er en succes, ofte er udefinérbart og flydende, kravene tårnhøje og selvkritikken derfor også kan tage overhånd.
Hvis man bruger computersprog, kan man sammenligne impostor-komplekset med en slags ondartet virus eller malware, der har installeret sig selv på personens harddisk (hjerne) og derfra saboterer, ødelægger og forstyrrer alle andre programmer (tanker).
Ud fra min erfaring er impostor-fænomenet oftest et grundlæggende adfærds- og tankemønster eller kompleks, som kan mindskes markant, men som aldrig helt forsvinder. Det synes at gå i dvale i det ubevidste, og man kan glemme alt om det en tid, men i forbindelse med jobskifte, påbegyndelse af en uddannelse, en ny kæreste eller lignende situationer, hvor man bliver bragt ud af sin komfortzone eller begynder på noget nyt, kan impostor-følelserne pludselig dukke op til overfladen af bevidstheden igen. Forskellen er imidlertid, at man nu ved, hvad tankerne og følelserne handler om, og bedre kan håndtere dem.