Har du en høj IQ, eller er du normaltbegavet?

Er du i tvivl, er der en vis sandsynlighed for, at din IQ er højere, end du selv tror. Efter at have arbejdet professionelt med intelligenstest og udvikling af potentialet hos de 10 % bedst begavede siden 2012, kan jeg se en klar tendens:

De begavede tror ikke selv, at de er det, mens de kvikke normaltbegavede tit er overbeviste om, at de er mere begavede, end testen viser.

Når der er denne pudsige forskel, kan det hænge sammen med, hvem de sammenligner sig selv med:

De kvikke normaltbegavede sammenligner sig selv med de gennemsnitligt begavede og kan – med rette – konstatere, at de er mere intelligente end dem.

De begavede (øverste 10 %) har derimod en tilbøjelighed til at sammenligne sig selv med nogle, der er endnu mere begavede, og så konkluderer de – fejlagtigt – at de ikke selv er særligt begavede. Derfor er der en del af dem, der kæmper med impostor-komplekset, hvor de overvurderer andre og undervurderer sig selv.

Her er links til to gratis tests, der kan give dig en pejling på, hvor høj din IQ faktisk er:

• Logisk opfattelse (Mensas hjemmeside)
• Bredere IQ-test (Illustreret Videnskab)

Hvis du ikke har mod på en IQ-test, kan du få en pejling med denne selvevaluering, som er baseret på de typiske kendetegn for begavede:

Er du belastende begavet?

 

4 forskelle på at have en høj eller normal IQ

Grundlæggende kommer forskellene på at være normaltbegavet eller have en høj IQ til udtryk på fire måder:

1. Hastighed
2. Forståelse
3. Arbejdsdisciplin
4. Kommunikation og tilpasningsevne

Dermed ikke sagt, at det altid er sådan for alle – der kan være individuelle forskelle inden for alle fire områder, som kan gøre det samlede billede uklart og dermed skaber tvivl.

Når man endnu ikke har taget en IQ-test, kan man have en blind vinkel og tro, at man er normaltbegavet.

Læs også: Er du begavet uden at vide det?

 

1. Høj IQ og høj hastighed

Den mest synlige og åbenlyse forskel ligger i hastigheden, hvor begavede simpelthen er hurtigere til at lære noget nyt.

I intelligenstesten viser det sig som en indlæringsevne, der ligger et stykke over de 50, som er gennemsnittet for normgruppen af ledere og funktionærer i alderen 20-65 år. Se figuren ovenfor.

Du kan sikkert huske at have haft en studiekammerat, som stort set aldrig åbnede en bog, men når han endelig gjorde det, kunne han hurtigt skimme siderne og uddrage essensen af, hvad der var vigtigt. Mellem os kan det virke temmelig irriterende, når man nu selv har brugt lang tid på at læse det, men sådan er det altså:

De begavede kan hurtigere tilegne sig ny viden.

 

2. Høj IQ og let forståelse

Når IQ’en er høj, kan det komme til udtryk på flere måder. Typisk har de begavede lettere ved at forstå sammenhænge og større kompleksitet, fordi de har et højere abstraktionsniveau og kan se mønstre i forhold til de informationer, de får.

Det kan hænge sammen med, at de har lagret større mængde viden inden for flere områder, og når de hører eller læser noget nyt, har de flere muligheder for at koble det nye med noget allerede kendt.

I praksis betyder det, at de har lettere ved at forstå ting og ikke skal bruge lige så lang tid på at sætte noget nyt ind i en kontekst. Det giver de begavede fordele i forbindelse med løsningen af komplekse problemstillinger.

Omvendt kan nogle af dem have så højt et abstraktionsniveau, at de har tendens til at overkomplicere tingene. Derfor har de tit vanskeligt ved at forklare simple ting til andre, ligesom de konstant bliver distraheret af undtagelserne frem for at fokusere på hovedreglen.

 

3. Høj IQ og blandet arbejdsindsats

Hvis man går ind i en tilfældig 9. klasse på en vilkårlig skole, kan man allerede her se tydelige forskelle mellem elevernes arbejdsindsats:

Normaltbegavede børn er vant til at skulle lave deres lektier for at kunne følge med. Derfor har de oftere gode arbejdsvaner, og der er en rimelig proportional sammenhæng imellem deres arbejdsindsats og deres karakterer.

For de begavede børn er det mere blandet. De højtbegavede børn (øverste 2 %) er ofte kommet igennem folkeskolen uden at behøve at lave lektier, så deres arbejdsindsats er begrænset, men alligevel kan de få gode karakterer.

For de velbegavede børn (øverste 3-10 %) kan der både være nogle, der har samme ringe arbejdsindsats som de højtbegavede og mere jævne karakterer, mens der hos de mere flittige kan være en fin sammenhæng mellem deres indsats og de høje karakterer.

Endelig kan der være begavede, som får gode karakterer i de fag, der interesserer dem, og mere jævne eller lave karakterer i de fag, der ikke interesserer dem. Det kan hænge sammen med deres præstationsmønster.

Der er altså ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem arbejdsindsatsen og resultatet.

Begavede har lettere ved mange ting, og det er en af grundene til, at de som voksne kan føle sig dovne, fordi de jo ikke rigtigt har anstrengt sig. Mange af dem bliver ramt af impostor-fænomenet – en slags mindreværdskompleks, hvor de konsekvent undervurderer deres egne evner.

 

4. Høj IQ – kommunikation og tilpasningsevne

Den sidste forskel bliver ofte forvekslet med sociale kompetencer. Der synes at være en antagelse om, at hvis man har en høj IQ, så kan man ikke samtidig være “socialt intelligent”. Men de to ting har ikke noget med hinanden at gøre.

De begavede kan både være udadvendte, åbne og have nemt ved at falde i snak med andre. Og de kan være indadvendte, reserverede og have svært ved smalltalk. De kan være empatiske og have nemt ved at leve sig ind i, hvordan andre har, og de kan være mindre empatiske.

Præcist ligesom de normaltbegavede kan. Fordi det afhænger af personlighedstræk og ikke IQ’en.

Forskellene hænger sammen med noget andet:

Kommunikationen er besværlig

Begavede oplever oftere, at andre (=normaltbegavede) ikke forstår, hvad de siger. Derfor har de vænnet sig til at omformulere og gentage sig selv, når de skal formidle et budskab eller udtrykke et standpunkt. Det kan få nogle af dem til at tvivle på deres intelligens eller ligefrem føle sig dumme – for det må jo være dem, der er noget galt med.

De begavede passer ikke rigtigt ind – nogen steder.

Når du er blandt de 5 % bedst begavede, så tænker du anderledes og hurtigere end 95 % af dem, du møder i en tilfældig sammenhæng. Som regel kommer det til udtryk ved, at du har andre interesser og derfor ikke kan snakke med, når de andre taler om mode, fodbold, de kendte eller reality-TV, eller hvad flertallet nu interesserer sig for på arbejdspladsen. Men derudover kan de begavede også være meget forskellige fra hinanden, så deres interesser går i vidt forskellige retninger.

Samtidig sker der en automatisk selektion, når vi falder i snak med nogen, vi ikke kender:

Lige søger lige, og man snakker bedst og mest ubesværet med dem, der er på samme intelligensmæssige niveau som en selv.

 

Læs også:

• Hvornår opgiver du at blive normal?
• 3 grunde til at høj IQ er et tabu
• Belastende begavet: Jeg vil bare gerne være helt almindelig!
• Høj IQ eller være som flertallet – hvad vil du helst?
• Glem alt om lighed – intelligensen er uretfærdig
• De 3 største fejl ubevidst begavede begår
• 10 tegn på, at du er ramt af impostor-fænomenet