IQ – arv og/eller miljø?
50-80 % af intelligensen er ifølge forskningen arvelig. Forskerne er dog ikke helt enige, men det er svært at dokumentere, hvad der er arv eller miljø, når det handler om intelligens. Det kræver enæggede tvillinger, der er vokset op i to forskellige familier, og dem findes der i sagens natur ikke så mange af.
Men altså: Hvis begge dine forældre er normaltbegavede – IQ omkring 100 – så vil du med meget stor sandsynlighed også være det. Og hvis begge dine forældre er velbegavede – øverste 3-10 % – eller højtbegavede – øverste 2 % – så bliver du det nok også. Hvis den ene af forældrene er normaltbegavet og den anden højtbegavet, bliver udfaldsrummet tilsvarende større.
Derefter kommer miljøet ind i billedet:
Er du blevet stimuleret sprogligt? Har dine forældre snakket med dig, læst bøger højt eller sunget børnesange med rim og sjove tekster? Fra du var helt lille? Eller skete der først rigtigt noget på den front, da du begyndte i skole?
Er du blevet matematisk/logisk stimuleret med tal, gåder og små logiske opgaver? Har du hjulpet med at lave mad eller bage, så du skulle måle, veje og tælle?
Er du blevet musisk stimuleret – har der været musik, sang og adgang til instrumenter i din opvækst?
Eller er du blevet sendt ud at lege, klatre i træer, spille fodbold, løbe på rulleskøjter, grave i sandkasse og på andre måder bruge din krop og få stimuleret dine sanser?
Det påvirker naturligt, hvordan du har udviklet dine kognitive, musiske og motoriske evner.
Læs også: Skal de begavede lære at opføre sig normalt?
Fordele og ulemper ved at være ekstra intelligent
Vil du helst have en høj IQ eller være som flertallet?
I virkeligheden har du ikke et reelt valg, da mindst halvdelen af din intelligens er givet på forhånd. Stress går dog ud over de kognitive evner og trækker IQ’en ned, men det er næppe anbefalelsesværdigt at sænke din IQ ad den vej.
Kan jeg ikke bytte nogle IQ-point med flere venner og højere selvtillid?
Citatet er fra en af mine klienter, og det nedslående svar er desværre nej.
Og nu må du bære over med det forslidte billede, men det er lidt som med biler:
Du kan male dem i samme farve (give dem samme tøj på), men det ændrer ikke det faktum, at nogle biler er bygget til at køre væsentligt hurtigere end andre.
Du kan også forlange, at de overholder de samme hastighedsbegrænsninger (antallet og sværhedsgraden af opgaver), men det ændrer ikke ved bilmotorens størrelse og antal hestekræfter (forudsætninger for at løse opgaverne).
Som begavet kan du lære at underspille dig selv, holde lav profil i gruppen, arbejde langsomt, ikke melde dig til at tage de udfordrende opgaver og øve dig i at smalltalke, men den ændrer heller ikke på din IQ. Det er sandsynligvis også spildte kræfter, fordi de andre sagtens kan se, høre og mærke, at du ikke er ligesom dem. Uanset hvad eller hvor lidt du så siger eller gør.
Læs også: Hvornår opgiver du at blive normal?
Hvad gør du, når du er hurtigere end kollegerne?
Hvorfor skal du få testet din IQ?
Det skal du selvfølgelig heller ikke, hvis du ikke har lyst til det. Hvis du oplever, at du på mange måder er ligesom de fleste, så er du det sikkert også, når det handler om IQ’en. I så fald får du det bare bekræftet.
Hvis du derimod altid har ligget i den øvre ende i skolen, på ungdomsuddannelsen og de videregående studier, vel at mærke uden have en oplevelse af, at du skulle anstrenge dig specielt meget, så er du med stor sandsynlighed velbegavet. Altså blandt de 3-10 % bedst begavede i befolkningen.
Som velbegavet kan du ikke komme med i Mensa (kun for de øverste 2 %), men du vil stadig være hurtigere og have lettere ved at løse diverse opgaver, end 90-97 % af dem, du tilfældigt møder eller arbejder sammen med. Med forbehold for, at du eksempelvis kan arbejde i en IT-afdeling, hvor den gennemsnitlige IQ ofte ligger i den høje ende.
Men hvad skal jeg bruge et IQ-tal til?
Til bedre at forstå dig selv. Og dermed også forstå, hvorfor du ikke er helt ligesom de andre.
Det kan få en lang række brikker i dit liv til at falde på plads, og det kan måske også forklare nogle af de udfordringer eller blinde vinkler, du har på arbejdsmarkedet:
Alt for intelligent: 4 grunde til, at de ikke ansætter dig – hvorfor var det ikke var dig, der fik jobbet, selvom du havde alle kvalifikationerne?!
Hvad gør du, når du er hurtigere end kollegerne? – hvorfor tager dine kolleger længere tid om at løse de samme opgaver?
Tør du ikke få testet din IQ?
Så er du som mange af de begavede voksne, jeg møder og taler med. I dag har jeg eksempelvis givet testtilbagemelding til en velbegavet, som havde brugt mindst fire år på at samle sig mod til at tage intelligenstesten.
Hvad nu, hvis testen viser, at jeg bare er helt normalt begavet?
Når du stiller netop det spørgsmål, er det næsten altid, fordi du netop ikke er det. De normaltbegavede er sjældent bange for at få testet deres IQ, og hvorfor skulle de også være det? De er jo som flertallet.
Det langt mere sandsynligt, at du er bange for at få din inderste frygt bekræftet: At du ikke er normal. Altså intelligensmæssigt ikke er præcist som alle dem, du omgås til dagligt.
Og så er du nok også ramt af impostor-fænomenet, så du undervurderer dig selv og overvurderer de andre.
Tjek det her med Impostor-testen
Men jeg forstår godt, at du tøver og samler mod.
Det er bedre, at de andre bliver ved med at tro, at jeg er klog og talentfuld. Jeg er bange for, at de tager fejl.
Erkendelsen af, at du er anderledes end de fleste kan også tage tid at acceptere. For nogle kan det tage år. Og koste en del tårer i starten.
For andre er det en lettelse, fordi det bekræfter en mistanke, de altid har haft, og samtidig forklarer det mange af de problemstillinger, de har kæmpet med. En kæmpe lettelse endelig at forstå hvorfor!
Du er velkommen til at ringe og få en snak med mig om det på 23934841. Jeg har telefontid på hverdage mellem 8.30-18.00, og det er gratis.
Læs også: Belastende begavet – føler du dig anderledes?
Intelligent – jeg tør ikke få min IQ testet!
