• Har du et højt begavet barn? (Gifted Children: Øverste 5%)
• Har du en partner, der virker meget klog?
• Nyder du at have dybe samtaler med spændende, anderledes mennesker – om hvad som helst?
• Har du en særlig interesse eller sag, som du brænder -intenst – for? (Lidt nørd er man vel altid.)
• Har du klaret dig godt i folskeskolen (næsten) uden at lave lektier?
• Mødte du muren i gymnasiet, fordi du her var nødt til at læse lektier?
• Har du en eller flere uddannelser, uden at du synes, at du har fundet din helt rette hylde endnu?
• Har du en hæmning som f.eks. tal- eller ordblindhed, omhyggelighed/ perfektionisme, lav selvtillid eller langsom læsning, der gør, at du har klaret dig dårligt eller middelmådigt i en evt. intelligenstest?
• Eller bilder du bare dig selv ind, at du f.eks. ikke dur til matematik?

Så er du højst sandsynligt meget bedre begavet, end du selv regner med. Hvis du alligevel er bange for at få teste din intelligens, kan det skyldes lav selvtillid, lavt selvværd, impostor syndromet eller dårlige oplevelser, som stadig sidder i dig og provokerer en præstationsangst, når du skal testes.

Ordblindhed, talblindhed og andre konkrete hæmninger

Tal- og ordblindhed kan faktisk skjule en høj begavelse, fordi det i din skoletid betød, at du ikke kunne præstere optimalt i dansk og/eller regning, som er grundfag i den danske folkeskole. Din lærer har måske fokuseret på dine vanskeligheder frem for at se dit potentiale? Måske er du også blevet drillet med det, så din selvtillid fik et skud for boven?

Diagnoser som ADHD, Aspergers og dysleksi kan også camouflere en (høj) begavelse, som desværre for indehaveren og samfundet i øvrigt betyder, at vigtigt potentiale ikke bliver udviklet, men går til spilde. Læs i øvrigt her om problematikken med for mange diagnoser: Baryleren, der blev DAMP-barn, der blev psykiatrisk patient 

Prøv en anden test eller træn dig selv

En af mine begavede netværks-venner scorede lidt over middel i intelligenstesten, men jeg havde lagt mærke til, at retstavning og grammatikken ikke var hans stærke side. Derfor anbefalede jeg ham at prøve testen på Mensas hjemmeside: Her scorede han over 130, så han er sandsynligvis blandt de 2% bedst begavede.

Andre har begyndervanskeligheder, er langsomme læsere eller for omhyggelige eller perfektionistiske, og så klarer de sig dårligt i test på tid. Dem er jeg selv en af. Første gang jeg prøvede PTL, var jeg blandt de 10% bedst begavede. Da jeg prøvede testen igen et år efter og trådte speederen i bund, kom jeg ud som værende blandt de 3% bedst begavede. Første gang jeg prøvede Mensas test, var jeg omhyggelig og fik kun løst 39 opgaver, mens jeg nu to år senere har øvet mig og nåede at løse alle 45. (Nu må jeg så vente 3-4 uger på at få resultatet.)

Netop det, at man kan forbedre sine resultater i en intelligenstest, har fået nogen til at protestere: Intelligenstest viser kun, at man kan blive bedre til at klare en test. Så det at træne er nærmest snyd! Men hvem ville nogensinde stille op til et Marathon-løb eller triatlon uden at træne først? Hjernen er plastisk og kan trænes som en muskel. Hvis du er bange for matematikken, så træn gangetabellerne og hovedregningen – det er jo ikke alle, der arbejder med tal hver dag.

Det er usandsynligt, at du kan huske de enkelte opgaver efter et halvt år, og selv hvis du kunne, så har du ikke fået at vide, hvilke opgaver du løste rigtigt eller forkert. Så derfor kan testresultatet anden gang være mere retvisende – altså vise hvad du rent faktisk intelligensmæssigt kan forstå og ikke kun, hvad du kan præstere uforberedt under tidspres.

Jeg er bange for at få bevist, at jeg er dum!

Forskellige variationer over den sætning hører og læser jeg alt for tit, og af en eller anden grund kommer den altid fra kvinder. Jeg har endnu ikke mødt en begavet mand, der følte sig dum. Højst nogle stykker, der var lidt nervøse for intelligenstesten.

Det intelligensmæssige mindreværd rammer mest mødre til højt begavede børn og partnere til meget begavede mænd. De går rundt og bilder sig selv ind, at de ikke er særligt kloge. Men det kan være et meget lokalt fænomen: Måske er du – ifølge iq-testen – den mindst begavede i jeres husstand, men hvordan tror du, at du vil klare dig sammenlignet med en af naboerne?

Det er jo ingen skam at være den “dummeste” blandt de 1% bedst begavede! Det er også muligt, at din mand er blandt den ene procent, og du er blandt de 2%, men så kan I stadig følges ad i Mensa, hvis det skulle have jeres fælles interesse. Og hvis I er blandt de 10% bedst begavede, kan I følges i Netværk for begavede. 😉

Hvis du stadig tror, at alle andre er klogere end dig, så prøv lige impostor-testen her – måske er det ren indbildning fra din side.

Jeg har ikke brug for at blive testet!

Fint nok, så lad endelig være. Jeg korresponderer af og til med mænd, der anmoder om at komme med i Netværk for begavede, men ikke synes, at de har brug for at bevise deres høje intelligens med en test. Helt ok med mig, så kan de bare ikke komme med der. Nogle af dem sender links til artikler eller andre “beviser” på deres intellektuelle præstationer.

Der er bare ingen lighedstegn mellem høj IQ og akademiske præstationer. Der findes højt begavede, som aldrig fik taget en studentereksamen, ligesom der findes normaltbegavede (sikkert i den øvre ende af normalområdet), som har både kandidat- og doktorgrader.

Da jeg holdt foredrag for de voksne på Gifted Childrens sommerlejr 2013, læste jeg spørgsmålene fra “selvtesten” op, og på nær nogle ganske få kunne alle svare ja til mere end 10 af spørgsmålene. Altså genkendte de sandsynligvis velbegavede forældre langt de fleste af de typiske kendetegn for intelligente. Selv-evalueringen giver et godt fingerpraj, men ikke et præcist og veldokumenteret billede af deres intelligens eller hvor høj deres IQ er. Lige såvel som den første intelligenstest ikke altid giver et helt retvisende resultat.

Hvorfor skal jeg teste min IQ?

Det skal du heller ikke nødvendigvis. Men hvis du går rundt og er bange for at få “papir på” at du er dum, så kan jeg klart anbefale, at du får afkræftet den vildfarelse hurtigst muligt! For jeg tror ikke på, at du læser mine blogs og kan genkende dig selv, hvis du er helt gennemsnitligt begavet. Derimod er der en risiko for, at din IQ blot er en del af det potentiale, som du ikke får bragt i spil. Og det er et sørgeligt spild! Både for dig og for andre!

At få et tal på din IQ kan forbedre din selvforståelse, og for nogle kan det også forbedre selvtilliden.