Impostor-fænomenet rammer tilsyneladende oftere kvinder end mænd – blandt de 1.390 respondenter på impostor-testen er 75% kvinder.

• Tvivler du på, at du kan fortsætte eller gentage din succes?
• Er du bange for, at andre skal opdage hvor megen viden eller hvor mange evner du faktisk mangler?
• Tror eller føler du, at din succes bare skyldes en eller anden fejl?
• Er du bange for, at du ikke kan leve op til andres forventninger i fremtiden, hvis de roser dig?
• Sammenligner du dig med andre og tænker, at de må være mere intelligente end dig?
• Er du tit bekymret for ikke at lykkes med et projekt eller bestå eksamen, selvom andre er sikre på, at du nok skal klare dig fint?

Det er de spørgsmål i impostor-testen, hvor kvinder markant oftere end mænd svarer lidt eller meget sandt.

Det er især kvinder, der mener, at deres mænd er mere intelligente end dem. Og mange af dem tør ikke få testet deres IQ – som regel fordi, at de er bange for, at testen skal vise, at de slet ikke er så intelligente, som de tror. (Blandt de seneste intelligensttests, jeg har set, scorer kvinderne tværtimod væsentligt højere end mændene.)
Spørgsmålet er nok nærmere, hvor højt du skal score, for at du er tilfreds med resultatet og føler dig god nok?!

Prøv selv Impostor-testen

Kvinder er bange for ikke at klare sig godt og tror, at andre er mere intelligente

Over halvdelen af de 1.041 kvindelige respondenter (pr. dags dato) svarer meget sandt til følgende udsagn:

• Jeg har ofte klaret en prøve eller opgave godt, selvom jeg på forhånd var bange for, at jeg ikke kunne klare den.
• Jeg har en tendens til at huske de episoder, hvor jeg ikke ydede mit bedste, bedre end de gange, hvor jeg faktisk gjorde det godt.
• Jeg er af og til skuffet over, hvad jeg har opnået, og tænker, at jeg burde have opnået meget mere.
• Sommetider er jeg bange for, at andre vil opdage, hvor megen viden eller hvor mange evner jeg faktisk mangler.
• Jeg sammenligner tit mine evner med andres og tænker, at de må være mere intelligente, end jeg er.

Da dr. Pauline Clance og Suzanne Imes i slutningen af 1970’erne identificerede og navngav fænomnenet – the Impostor Phenomenon – viste deres undersøgelser, at det især var udbredt blandt kvindelige studerende, som trods deres generelt høje karakterer og gode resultater alligevel kunne få præstationsangst og tvivle på, at de kunne klare sig lige så godt til den næste eksamen.

Det kan også hænge sammen med en oplevelse af ikke at have anstrengt sig. Jeg har hørt eksempler på kvinder, der forlod eksamenslokalet med et 12-tal og alligevel ikke var tilfreds, for de kunne jo have klaret det bedre. Eller hvis censor og lærer bare havde spurgt mere ind, ville de have opdaget den manglende viden… Hvis du er en af dem, så øv dig i at sige tak og være tilfreds, når du får gode karakterer, for de mener faktisk, at du har klaret dig super godt! En høj karakter er et faktum, ligesom en høj IQ, og ikke et udtryk for, at du har været heldig eller må have snydt. Du er rent faktisk både meget dygtig og meget intelligent! Punktum.

Både mænd og kvinder har høje forventninger og svært ved at tage imod ros

Procentvist er der næsten lige mange mænd og kvinder, der mener, at det er lidt eller meget sandt:

• At de har en tendens til at huske de episoder, hvor de ikke ydede deres bedste, bedre end de gange, hvor de gjorde
• At de sjældent gennemfører et projekt eller en opgave så godt, som de gerne vil
• At de af og til er skuffede over, hvad de har opnået, og tænker, at de burde have opnået meget mere
• At de har svært ved at tage imod komplimenter eller ros af deres bedrifter eller deres intelligens

Blandt personer med impostor-fænomenet er der en klar tendens til at fokusere på hullet i stedet for osten. De sætter overlæggeren højt og i stedet for at nyde deres succes og være tilfreds med resultaterne, skubber de overliggeren længere op og føler skuffelse over ikke at have gjort det endnu bedre.

Læs også: Forventer du (alt for) meget af dig selv?

Faktum er imidlertid, ifølge David Dunning og Justin Krugers studier, at de mest kompetente er tilbøjelige til at undervurdere deres egne præstationer. (Altså det modsatte af Dunning-Kruger-effekten, hvor de mindst kompetente overvurderer deres evner mest.) Til gengæld har de mest kompetente veludviklede meta-kognitive evner, så de kan både lære af egne og andres fejl.

Konklusionen er altså:

• Du skal sænke overliggeren – så du kan se hen over den, hvis du bare står lidt på tæer
• Du skal samle på succeshistorier og skriftlig dokumentation af dine evner – både anbefalinger, gode karakterer og faktuelle resultater
• Du skal tage imod ros og være tilfreds – og lad for alt i verden være med at slå det hen med, at det ikke var noget særligt!
• Du skal være taknemmelig, hver gang du begår en fejl – for så har du lært noget nyt og kan gøre det bedre næste gang