• Er du videnmedarbejder?
• Har du efterhånden oparbejdet stor viden inden for dit felt?
• Er du ansat i en virksomhed, hvor virksomhedens omsætning og succes afhænger af netop dét, du har inde mellem ørerne?
• Har du de tekniske værktøjer, systemer og medier, der gør det muligt for dig at dele din viden?
• Kan du se formålet med at dele din viden?
• Bliver du anerkendt og/eller belønnet af dem, der bruger din viden?

Kan du sige ja til (næsten) alle spørgsmål, men tøver alligevel med at dele, så kan det skyldes, at du mangler den grundlæggende tillid, som er forudsætningen for, at du bliver motiveret til og får lyst til at dele din viden med andre.

Da jeg i januar skrev en blog til og om de intelligente introverte, blev jeg overrasket over den dialog nogle af de kommenterende læsere havde omkring videndeling:

At det var bedst at holde sine idéer for sig selv. For hvis man delte sin viden eller sine idéer, var der bare en anden – f.eks. ens chef – der tog æren og profilerede sig selv på videnmedarbejderens bekostning.

Tillid afhænger af kulturen

Som et kuriosum kan jeg bevidne, at der findes kulturer, eksempelvis den italienske, hvor det altid er lederen, der tager æren for medarbejdernes arbejde og idéer. Sådan er det bare. Som ansat skal du derfor acceptere, at en af dine opgaver er at få din chef til at se godt ud, herunder at komme med idéer, der, hvis din chef synes, at de er gode, bliver brugt til at promovere ham/hende/afdelingen opadtil. Det er et vilkår, man må leve med.

• Kan du leve med, at din chef tager æren?

Nogle af jer er givet vis ansat i virksomheder, hvor der er stor intern konkurrence – hvilket eksempelvis forekommer i amerikanske virksomheder. Det kan af og til kollidere kraftigt eller være i direkte modstrid med vores danske værdier om lighed og retfærdighed.

Her kan du spørge dig selv:

• Har jeg lyst til og mod på at konkurrere (fagligt) med mine kolleger?
• Har jeg bedre muligheder for at realisere mit potentiale, bruge mine evner og omsætte min viden og ekspertise til noget værdifuldt her, end hvis jeg var selvstændig eller ansat et andet sted?

Hvis ja til begge – så må du lære spillereglerne og spille spillet – på godt og ondt.

Hvis nej til begge – så kan det vist kun gå for langsom med at finde et andet job. Men tænk dig grundigt om. Brug endelig dine analytiske evner til at lave grundig research på alternativerne. Opstil lister over fordele og ulemper ved de forskellige muligheder, så du ikke får truffet en forhastet beslutning og dermed skyder dig selv i foden ved at ødelægge dit CV.

Hvorfor har du ikke tillid?

Du kan også gøre dig nogle personlige refleksioner omkring, hvad det betyder for dig at få æren for dine idéer og hvorfor.

• Er det for at styrke din faglige selvtillid?
• Betyder det noget for din anseelse i virksomheden?
• Gør det en forskel for din karriere? For din bonus?
• Eller er det mest for dit ego og din faglige forfængelighed?

Personligt har det altid været vigtigere for mig, at en idé blev gennemført, eller et budskab kom ud, end at jeg kom op på podiet og blev hyldet. For så gjorde idéen eller budskabet nytte – og dermed gav det mening for mig. Men vi er jo forskellige og kan have forskellig motivation, uden at det gør nogen forskel for resultatet, som trods alt må være det vigtiste.

Tag springet

Nogle gange må du helt enkelt tage en dyb indånding og springe ud i det. Prøv idéen af ved at dele den med en, du har tillid til. Få den registreret i systemet, så du har sikret dig ”ophavsretten”. Skriv og beskriv internt i virksomheden eller offentligt: Læg navn til din viden og din idé – stå ved den og stå ved dig selv.

Jo, vel kræver det mod. Jeg indrømmer gerne, at ofte når jeg lægger et nyt indlæg på bloggen, så må jeg tage en dyb indånding og krydse fingre. For det er som, det jeg engang læste om, at være leder:

Du kan blive slået til ridder – eller til plukfisk!

Og du bliver nødt til at tage chancen. For det, du fortryder mest, er det, du ikke fik gjort. 🙂