Høj IQ og/eller diagnose?

Det kan ofte være svært at vurdere, hvad der er årsagen til en given adfærd, som adskiller sig fra det typiske eller forventede, fordi det foregår inden for et bredt udfaldsrum og i en bestemt sammenhæng.

Den adfærd, der er helt almindelig i familiens uformelle ramme, kan forekomme forkastelig eller uacceptabel, hvis den udfolder sig på en arbejdsplads eller i det offentlige rum. Ligesom der også kan være kulturelt betingede normer for adfærd. Eksempelvis det at smaske, tale med mad i munden eller bøvse.

Hvis personen både har en diagnose og en høj IQ, kan intelligensen gøre det muligt at skjule eller kompensere for diagnosen. Og den anden vej rundt kan persons diagnose udmønte sig i en markant anderledes adfærd, som gør, at den høje IQ ikke bliver opdaget.

I det følgende vil jeg – på baggrund af kapitlet ADHD hos voksne af Per Hove Thomsen og Erik Simonsen i Grundbog i psykiatri – beskrive symptomerne på ADHD og sammenligne med fælles kendetegn for de flere hundreder begavede, jeg har mødt og talt med siden 2012.

 

Er det ADHD?

ADHD er forkortelsen for Attention Deficit Hyper-activity Disorder. Det er en neuropsykiatrisk lidelse, der hos voksne ikke er defineret som en selvstændig diagnose i ICD-10 (internationalt anerkendte diagnoser). Det er tilsyneladende arveligt.

Kernen i ADHD er tre tydelige symptomer:

  • Opmærksomhedsforstyrrelse – svært ved at fastholde fokus og koncentration, laver sjuskefejl
  • Hyperaktivitet – vanskeligt ved at holde sig fysisk i ro, rastløshed eller indre uro
  • Impulsivitet – manglende selvkontrol, tålmodighed eller overvejelse af konsekvenser

Hos voksne kan opmærksomhedsforstyrrelsen komme til udtryk som manglende evne til at læse længere bøger eller færdiggøre arbejdsopgaver. Især større eller mere rutineprægede opgaver bliver afbrudt eller forsømt. Den begrænsede koncentrationsevne kan naturligt nok give indlæringsvanskeligheder, som ofte opdages i skoletiden.

Hyperaktiviteten er nem at spotte, fordi personen har svært ved at sidde stille til møder og under samtaler. Personen vil enten rejse sig, gå omkring, sidde uroligt på stolen, dimse eller personens hænder vil være urolige med tendens til hele tiden at pille ved noget.

Impulsiviteten kan udmønte sig i manglende evne til at planlægge, huske aftaler, overholde færdselsreglerne, betale regninger og lignende, som forventes af voksne og især ansvarlige forældre. I stedet kan personen have store følelsesudsving, foretage hyppige impulskøb, afbryde andre og have svært ved at vente på, at det bliver hans/hendes tur.

 

Kendetegn hos begavede voksne

Den høje IQ kan måles og identificeres med en godkendt intelligenstest, men det er langt fra alle velbegavede (øverste 3-10 %) og højtbegavede (øverste 2% %), der selv ved, at de er det. Mange har bare en fornemmelse af, at de nok er kvikke eller ligger lidt over gennemsnittet. En del er desideret bange for at få testet deres intelligens, fordi de frygter at score under gennemsnittet – som for befolkningen altid er omkring 100.

Læs også:
Er IQ-tests vrøvl eller videnskab?
Intelligent – jeg tør ikke få min IQ testet!

Følgende kendetegn går igen hos de fleste begavede:

  • En stejl indlæringskurve – kan hurtigt tilegne sig ny viden
  • Tænker og taler/skriver hurtigt 
  • En veludviklet retfærdighedssans eller principper de gerne kæmper for
  • Udpræget ærlighed – der kan være for meget for andre og give de begavede problemer
  • Utålmodighed – som kan skyldes det højere tempo og evnen til at gennemskue selv komplekse sammenhænge
  • Har ofte flere uddannelser – inden for vidt forskellige områder

Indlæringsevnen gør, at de begavede hurtigere løber tør for udfordringer og kommer til at kede sig. Samtidig kan netop indlæringsevnen kamuflere eventuelle opmærksomhedsforstyrrelser og koncentrationsbesvær, så en ADHD-diagnose ikke bliver opdaget.

At de begavede tænker, taler og skriver hurtigt kan gøre, at de taber andre, der ikke kan følge deres høje tempo. I den forbindelse kan de begavede miste tålmodigheden. Og komme til at sige deres ærlige mening om kolleger, ledelsen eller virksomheden. Eller til kunderne.

Til gengæld kan deres veludviklede retfærdighedssans gøre, at de overholder aftaler, færdselsloven og virksomhedens retningslinjer. Og så kan de måske hidse sig op over dem, der ikke lige gør det…

 

Ligheder og forskelle mellem ADHD og høj IQ

De mest åbenlyse ligheder er:

  • Højt arbejdstempo og tendens til at skifte mellem opgaver
  • Bliver nemt distraheret, hvis noget går langsomt
  • Kan have svært ved at få rutineopgaverne gjort
  • Mister let interessen for noget, når det ikke er nyt og udfordrende længere
  • Keder sig oftere end de fleste, især under langtrukne møder og diskussioner, der går i tomgang
  • Kan afbryde andre og færdiggøre deres sætninger, fordi de har regnet ud, hvad de vil sige
  • Får ikke altid gjort ting færdig, fordi de har fået en ny og bedre idé eller mere interessant opgave
  • Kommer til at sige deres ærlige mening eller udtrykke utålmodighed (ligner manglende impulskontrol)

De forventede forskelle hos begavede sammenlignet med personer med ADHD:

  • Kan planlægge og bevare overblikket
  • Overholder altid aftaler på jobbet og privat
  • Betaler regninger til tiden og har styr på økonomien
  • Gennemfører det, de har sat sig for, og når deres mål, eksempelvis uddannelser
  • Har en vis selvkontrol i forhold til deres følelser, reaktioner og handlinger.

Når det er sagt, kan der være andre faktorer, der spiller ind og slører billedet. Meget introverte kan eksempelvis tale mindre og have brug for tid til at formulere sig mundtlig, mens deres ekstroverte kolleger tænker imens de taler og får sagt en hel masse. Omvendt kan introverte have lettere ved at formulere sig skriftligt, hvor de ekstroverte som regel foretrækker at ringe eller mødes.

Evnen til at kunne planlægge og bevare overblikket kan også variere og afhænger mere af personlighedstræk end af IQ.

Endelig kan der være begavede, som også har ADHD og derfor som regel vil være i stand til at planlægge, overholde aftaler og betale regninger, men kan have svært ved at læse en bog, sidde stille eller lade være med hele tiden at afbryde andre. Altså bliver symptomerne mindre udtalte. Lige såvel som der kan være varierende grader af de tre hovedsymptomer, så det kommer meget forskelligt til udtryk fra person til person, eller den begavede med tiden har lært at kompensere for dem.

 

Test dig selv

 

Læs mere

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!