Når det gælder børn, er der en stigende opmærksomhed omkring diagnoser og det at være særligt sensitiv (som ikke er en diagnose). Der er efterhånden også et svagt øget fokus på begavede børn og deres særlige behov for anderledes og udfordrende læring.

Men tilsyneladende er der stadig en lille gruppe børn, der bliver overset, nemlig de børn, der både er højt begavede og har en diagnose. Typisk vil de blive udredt af PPR, fordi de er udadreagerende og forstyrrer klassen eller er i stærk mistrivsel, og hovsa, så opdager man, at de faktisk også er godt begavede. I “behandlingen af problemet” synes der at være en tendens til at fokusere på diagnosen, mens intelligensen tillægges mindre betydning – det er jo bare fint, at de ligger over gennemsnittet. Eller de bliver slet ikke udredt, fordi diagnosen ikke er markant nok, og de trods alt trives nogenlunde i klassen.

På engelsk har det fået navnet Twice Exceptional – “dobbelt undtagelse” – underforstået at barnet skiller sig markant ud på mere end en måde i forhold til andre børn.

Men hvad hvis du er voksen, godt begavet og samtidig har en diagnose, der aldrig er blevet opdaget? Fordi du f.eks. er højt begavet og ordblind. Eller velbegavet med mild ADHD, Aspergers syndrom, ADD eller andet?

Under radaren

Både børn og voksne med en kombination af høj IQ og en diagnose eller indlæringsforstyrrelse kan flyve under radaren. Fordi den høje IQ kan skjule deres særlige udfordringer. Ligesom diagnosen eller indlæringsforstyrelsen kan “trække ned” så deres IQ i en given test bliver lavere, men stadig over gennemsnittet. I bestemte typer tests eller del-tests uden tidspres kan de score ekstra højt, så deres intelligens skinner klart igennem, mens de i andre kan kæmpe en hård kamp for at score omkring gennemsnittet. På samme måde vil der typisk være fag, hvor de kan excellere og andre fag, hvor de kun med nød og næppe kommer over målstregen.

Hvis du er en af de voksne, kan din intelligens med stor sandsynlighed have gjort, at du har kunnet klare dig igennem folkeskolen og en videregående uddannelse, fordi du har kunnet udtænke overlevelsesstrategier og måder at kompensere. Måske har du kunnet læse pensum op på 2-4 uger inden eksamen. Eller du har klaret dig nogenlunde mundtligt på charme og selvtillid i løbet af året, mens dine eksamenskarakterer svinger ekstremt alt efter interesse og almindeligt held. Eller du har klaret dig igennem med et middelmådigt resultat, som ingen har spekuleret så meget over.

En lurrende mistanke

Har du (altid haft) en mistanke om, at du er ordblind eller måske har en diagnose?

Så kan du forsigtigt prøve dig frem med diverse selv-tests på nettet for at få det be- eller afkræftet. Hvis du ligger på grænsen af en diagnose, kan du overveje at blive udredt af en klinisk psykolog. Om ikke andet, så blot for at få vished omkring det. Hvis du har en diagnose, så går den ikke over af at blive ignoreret, ligesom den heller ikke bliver værre af at blive konstateret. Eller du kan vælge at leve med mistanken og acceptere, at det blot er endnu en side af din nuancerede personlighed, hvis du altså i øvrigt er velfungerende og har et godt liv. Som amerikanerne siger: If it ain’t broken, don’t fix it.

Læs f.eks. disse blogindlæg:
SCT – ny diagnose til at stemple begavede og sensitive med?!
Test dig selv: Diagnose eller uudnyttet potentiale?
Den tabte barndom eller Aspergers syndrom?

På samme måde, hvis du har en mistanke om, at du nok er bedre begavet end gennemsnittet. Så kan du f.eks. få en pejling via “selv-testen” her, eller du kan prøve Mensas test for sjov eller andre gratis test på nettet. Eller du kan tage springet og prøve denne intelligenstest. Dit højeste resultat vil være det mest retvisende, for du kan sagtens have en dårlig dag eller præstere dårligt under tidspres, men du kan altså ikke snyde dig til en høj IQ (hvis du vel at mærke ikke får hjælp).

I begge tilfælde vil den store forskel for dig være mental: At du får vished!

Et uforløst potentiale

Jeg kan sagtens forstå, at du ikke nødvendigvis har lyst til at finde ud af, om du har en diagnose. Hvis du er rimeligt velfungerende og er glad for dit liv, er det jo også underordnet. For så vil du ikke få det bedre af at få en diagnose og evt. blive medicineret. Hvis dit liv derimod hænger i laser, må du nok hellere få gjort noget ved det hurtigst muligt.

Det, som jeg finder interessant, er dit potentiale. Hvis du er godt begavet – og har haft noget at tumle med, der har spændt ben for dig – så har du med meget stor sandsynlighed også et stort uudnyttet potentiale, som ligger i dvale og venter på at blive bragt til live, komme i spil. Og så er det bare på med vanten, op på hesten og ud i eventyret!

Læs mere her: Vil du bruge dit potentiale?