- Var du tilbøjelig til at søge voksenkontakt i stedet for at lege med jævnaldrende, da du var barn?
- Søgte/søger du ofte tilflugt i bøger, film eller computerspil, når du skulle/skal slappe af frem for at gøre noget sammen med andre?
- Tog/tager du kritik og irettesættelser meget nært?
- Foretrak/foretrækker du tit at arbejde alene, fordi gruppearbejde var/er for krævende?
- Er flere af dine venner en del ældre eller en del yngre end dig?
- Er din partner en del ældre eller yngre end dig?
- Havde du som barn svært ved at lege med jævnaldrende?
- Synes du som voksen, at det kan være vanskeligt at regne ud, hvad der forventes af dig i sociale sammenhænge?
- Har du svært ved at small-talke, især med mennesker du møder tilfældigt?
- Synes du, at det er lidt ubehageligt at gå til reception eller andre arrangementer med mange mennesker, du ikke kender?
- Tænker du meget over, om andre kan lide dig?
- Har du ofte haft en følelse af, at du ikke rigtigt passer ind, når du er sammen med andre?
- Ender du tit i udkanten af selskabeligheden, f.eks. i dyb samtale ude i køkkenet, mens de fleste andre fester og har det sjovt inde i stuen?
- Har du generelt svært ved at gennemskue de sociale spilleregler eller uskrevne høfligheder?
- Er du ret uinteresseret i magtkampe og politiske agendaer?
- Er du som regel en af de sidste, der hører sladder om kolleger eller chefer?
- Kan du nogle gange komme til at tale meget åbent og direkte om noget, som andre opfatter som meget privat?
Hvis du kan svare ja til de fleste af disse spørgsmål, så har du højst sandsynligt udviklet dig asynkront i din opvækst, dvs. at du ikke har udviklet dig i samme takt og hastighed som dine jævnaldrende.
Asynkron udvikling
De fleste velbegavede (øverste 3-10%) og højt begavede (øverste 2%) har haft en asynkron udvikling.
Typisk har deres høje IQ gjort, at de har kunnet forstå abstrakte begreber og tilegne sig mere viden hurtigere end deres jævnaldrende, så de f.eks. har læst flere bøger, undersøgt emner mere dybdegående osv. end deres klassekammerater. Det gør, at de mentalt/intellektuelt udvikler sig hurtigere, så de tænker som nogen, der er en del ældre.
Men erkendelser gennem følelsesmæssige erfaringer og udviklingen af den empati, som børn eksempelvis kan tilegne sig gennem rollelege, følges ikke altid i samme tempo. Måske er barnet perfektionistisk – ret hyppigt forekommende blandt højt begavede børn – og kan derfor have svært ved at håndtere at fejle eller tabe i spil, hvormed barnet kan reagere på en måde, som virker barnlig for de andre børn (og især de voksne). Barnet på 6 år kan måske få hysteriske anfald, raseriudbrud eller uforståelige nedsmeltninger over bagatelagtige episoder – altså reagere som en 3-årig få øjeblikke efter at det stillede kloge, eftertænksomme spørgsmål som en 12-årig.
Eller barnet kan være særligt sensitiv og derfor reagere ekstra kraftigt på et ublidt puf under en leg eller klassekammeraters drillerier – barnet bliver såret, græder eller trækker sig ud af legen og ekskluderer dermed sig selv fra de jævnaldrenes fællesskab. Nogle børn intensiverer deres drillerier over for de sensitive børn, fordi de deres reaktioner virker komiske eller overraskende kraftige, så det kan nemt udarte sig til regulær mobning.
Eller barnet kan, f.eks. pga. en traumatisk eller meget svær, kriseagtig oplevelse, være modnet hurtigere emotionelt end sine legekammerater/klassekammerater, så det bevidst trækker sig socialt, fordi de andre virker barnlige og irriterende eller bare ikke siger barnet noget som helst at være sammen med. Modningen kan komme så brat, at det kommer bag på barnet selv, og gøre, at barnet i en periode bliver indelukket og frivilligt isolerer sig. Her kan barnet pludselig blive en lille voksen, og broerne til “den tabte barndom” med uskyldig leg og fjollerier er blevet brændt en gang for alle.
Fysisk kan barnet også være både tidligere eller senere udviklet end sine jævnaldrende. Det kan måske være finmotorisk langt foran de andre i børnehaven, men grovmotorisk bagud eller ligefrem lidt klodset. Det kan være bekymrende tegn for de pædagoger, der går op i, at børnene udvikler sig alderssvarende, så det bliver forældrene sikkert gjort opmærksomme på. Puberteten kan melde sig allerede når barnet er 9-10 år, eller den kan komme langt senere, så den 13-årige stadig leger med legetøj, som klassekammeraterne for længst har mistet interessen for til fordel for det andet køn. Igen er de ude af takt med de jævnaldrende.
Der synes at være en meget tydelig sammenhæng mellem høj begavelse og asynkron udvikling, men der er ingen naturgivne regler for, om udviklingen går den ene eller anden vej. Så de begavede børn kan rumme mange forskellige aldre mentalt, fysisk og emotionelt, og det kan selvsagt give dem nogle ekstra udfordringer i omgangen med deres klassekammerater i skolen og de jævnaldrende til fritidsaktiviteterne. Ofte bliver sociale sammenhænge bare generelt vanskelige at håndtere. Derfor vil de begavede børn ofte søge voksenkontakt i stedet, også fordi voksne lettere kan rumme de forskellige alders- og udviklingstrin, de selv har været igennem, og samtidig kan svare fornuftigt på nogle af alle de mange spørgsmål, som begavede børn har hovederne fulde af.
Kan du genkende det fra dig selv?
Kan du genkende det fra dit barn/dine børn?
Sammenhæng til Aspergers syndrom?!
Her må jeg komme med en hypotese for egen regning:
Nogle af de børn og voksne, som har været til observation for Aspergers diagnosen, er i virkeligheden bare begavede og særligt sensitive med meget asynkron udvikling.
Det stærkt asynkrone i deres udvikling har gjort, at de ikke har kunnet begå sig socialt eller finde takten med deres jævnaldrende, og dermed har de misset nogle af de sociale og uskrevne spilleregler.
På en måde har de været på en anden – mental – planet end deres klassekammerater. Som unge og voksne interesserer de sig ofte for helt andre (nørdede) ting og kan derfor ikke tale med, når de medstuderende eller kollegerne snakker fodbold, mode eller de kendtes/politikernes eskapader.
Socialt kommer de nemt til at befinde sig ude i periferien. Ofte længes de efter at være en del af det sociale fællesskab, men når de er sammen med andre kan det virke kedeligt eller uinteressant, så de måske ender med at savne at være alene og dyrke det, de selv går op i.
Men det er jo ikke det samme som, at de har Aspergers. Måske er det derfor man stadig ikke er nået til en endelig afgørelse omkring afskaffelsen eller bevarelsen af Aspergers som diagnose.
Du kan læse mere her: Aspergerforeningen
Test dig selv
Der findes en del forskellige tests på engelsk, som måler de fire parametre, som, Simon Baron-Cohen i sin forskning omkring Aspergers syndrom er nået frem til, er relevante:
- Autismespektret (AQ) – test
- Emotionel intelligens (EQ) – test
- Systematisk intelligens (SQ) – test
- At aflæse andres ansigtsudtryk – test
Testenes kvalitet er lidt svingende. Det kan eksempelvis ikke komme bag på mig, at der ikke er så mange kvinder, der scorer højt på den systematiske intelligens, når der spørges til interesse for motorer, teknik, tabeller over fodboldresultater og aktiekurser. Hvis der var spørgsmål omkring evnen til at følge en mad- eller strikkeopskrift, ville kønsfordelingen nok blive anderledes. Umiddelbart synes jeg, at den sidste test med øjnene er mest interessant, men det kan tage lidt ekstra tid at konsultere ordbogen for at være sikker på at forstå de udtryk, de bruger.
Hvordan er dine scores?
Og i hvor høj grad har du oplevet at have en asynkron udvikling?
Du må meget gerne dele dine resultater og tanker herom med med mig – fortroligt selvfølgelig – for jeg synes, at det er utroligt spændende og vil gerne have testet min hypotese. Ring eller skriv til mig.
Læs også:
SCT – ny diagnose til at stemple de begavede og sensitive med?!
Hjælp mit barn er højt begavet – og måske er jeg også!?
Ja til de fleste. Denne her fandt jeg lidt ironisk:
“Ender du tit i udkanten af selskabeligheden, f.eks. i dyb samtale ude i køkkenet, mens de fleste andre fester og har det sjovt inde i stuen?”
Nej, for hvem skulle jeg tale dybt med i køkkenet?
OK, nogle gange talte jeg dybt i køkkenet, men det er nok 20 år eller mere, siden jeg har været til den slags fest.
Du har i øvrigt interessante blogs, ikke mindst for en far til to meget forskellige drenge, hvoraf den ene er blevet kaldt Aspergers-dreng, og den anden er supernormal. Om min ældste se http://www.aspergerdk.org/gress.htm. Der er sket meget siden. Nu skal han endda giftes!
Tak for din beskrivelse af udviklingen af symptomer på Asbergers syndrom og den tabte barndom. Det vækker SÅ meget genklang. Jeg har arbejdet med børn i en menneskealder, arbejder nu som tale-hørekonsulent. Har fundet stor inspiration i Neufelds paradigme. Han beskriver diagnoser som naturlige processer, der udvikles i barnets erfaringer med kontakt, tilknytning og relationer. Vores kultur med overdrevet institutionalisering og for meget adskillelse fra nære omsorgspersoner giver næring til udvikling af diagnoser. Vi skylder vores børn at forstå deres udviklingsprocesser indefra og ud og interesse os mindre for diagnosticering. Tusind tak for dine overvejelser.
Åh, ja. Kan sagtens genkende det meste. Er mensaner med en score på over 155 – og har altid følt mig fanget i en parallel-verden, hvorfra jeg sidder og observerer andre mennesker og deres uforståelige, følelsesmæssige overreaktioner, der også tit er rystende irrationelle. Har to unger, der har samme træk. Jeg støtter dem alt det, jeg kan, i, at det er helt ok, ikke at orke at være social. Og så forsøger jeg at give mine egne erfaringer videre til dem i form af enkle tommelfingerregler, hvilket reelt set er en oplæring i bevidst manipulation. Men det er man jo nødt til i dagens Danmark, hvor det åbenbart er en sygdom at være asocial. Egentlig lærer jeg dem at spille dum, når de er i gruppearbejde. At lade være med at insistere på den rigtige løsning – i hvert fald for hurtigt. At tvinge sig selv til at bruge tid på small-talk, selv om de synes, det er spild af tid. At foregive at være interesseret i andres interesser og person, selvom de ikke er. Alle de ting, jeg kan se, er en del af det sociale spil. Men samtidigt fortæller jeg dem også, at det er ok at være, som de er. Vi er vel bare en slags aliens, der er havnet i en verden, hvor vi mangler en egenskab, der sættes meget højt. Og så må vi bare forsøge at passe ind så godt, som vi kan.
Jeg har fået gåsehud og en skøn aha følelse. Så genkendeligt.
Elsker den måde du beskriver min verden
Det er da helt vildt så lidt selverkendelse Aspergere har. Ikke særlig mange er belastende begavede – de er bare højtfungerende ift. infantil autister. Som altid kommer det an på, hvad der sammenlignes. De fleste med ASF er sent udviklede socialt såvel som kognitivt. Mange med ASF har bare svært ved at bedømme, hvad der er normalt og bruger sig selv som målestok.
Ligeledes mensaner med IQ over 155 ….
Scorer 70 %, 35/50 i AQ
31 %, 25/60 i EQ
19 i SQ, (enig, alt for mange ingeniørspørgsmål, er
faktisk ganske organiseret)
25/36 i eyes test
hmmm læner mig lidt op ad Aspergers måske?
Er meget enig med Helle ovenfor, desværre.
Kan slet ikke måle mig med flertallet af de øvrige kommentatorer, da min IQ “kun” er omkring 124. Har endvidere lige fundet ud af (via testen), at jeg i SQ scorer påfaldende lavt.
Alligevel kan jeg stort set krydse ja til det meste af listen ovenfor.
De to tests i AQ og EQ tyder på, at jeg læner mig i retning af asperger spektret. Det har jeg længe haft en mistanke om.
Aspergers i kvinder kan have mange af de symptomer, der er listet ovenfor som asynkron udvikling. Så vidt jeg kan forstå på diverse kilder.
Jeg har taget AQ-testen og får mellem 31-35 og antager at jeg godt kunne have aspergers.
Alene denne mulighed og i det mindste lighed er en kæmpe lettelse for mig. Allerede nu kan jeg se, hvor meget energi jeg rent faktisk har brugt
for at lære og afkode mikro-kropssprog.
“Ok, min kollega har lige været til eksamen. Jeg er selv kontaktsøgende, når jeg har været til eksamen og vil have anderkendelse/mm.. Ergo må han også ville det. Jeg må sørge for at han føler sig imødekommet.
Hm. Han ser akavet ud på den måde han smiler på- han vil sikkert gerne føle sig som en del af gruppen. High-fives er en god måde at skabe sammenhold i grupper. Jeg spørger ham om han vil have en high-five”.
Sådanne tankerækker har jeg inde i hovedet konstant når jeg er sammen med folk – og jeg har lært det så indgående, at det sker lynhurtigt og næsten automatisk. Men det er energi jeg bruger for at få folk omkring mig til at føle sig tilpas (energi som jeg tager fra min egen batch), så jeg i sidste ende ikke behøver at forholde mig til folk, der er sure, ked af det (for så har jeg gjort mit for at de ikke er det).
Det er sgu hårdt arbejde, så i sidste ende er det så meget nemmere at være alene. Plus al den energi jeg skal bruge på at sikre mig at jeg ikke gør noget forkert, fordi jeg misforstår ting.
Så det ville give mening for mig med en diagnose – og synliggøre de ting ved mig selv, jeg ikke før har set.
Sorry for langt svar.
Hej, spændende indfaldsvinkel!
Jeg ser det som, at hvis man har en stærk hjerne er man tilbøjelig til at ‘leve der’ og betragte verden ud fra den højde og de vilkår. Men der er koldt og hårdt på toppen alene.
Arbejder man på at komme mere ned i kroppen, opdager man at den også har sine intelligenser, såsom mavefornemmelse og et hjerte som er mere end et organ, mere end en pumpe. Føler man fx en dyb fysisk svulmende varme og glæde når en kær ringer og man hører deres stemme? Hvorfor skulle man ikke interesserer sig for andres interesser…? også selv om man ikke ved noget om det, eller deler interesse for emnet. Der er da næsten ikke noget så fantastisk som når et menneske har en dyb oplevelse eller passion de vil dele. Den bølge er jeg ihvertfald vild med at ride med på. Jeg elsker at se fodbold med enthusiaster selvom jeg ikke aner en dyt om spillet:) At se andres feriebilleder er også et must!! Det er jo næsten som at være der selv!
Jeg er diagnosticeret med Asperger og har brugt min iagttagelsesevne til bevidst at finde glæden ved at søge værdsættelsen af andre, komme tildels ud af hovedet og ned i kroppen. Og livet er meget mere rigt, smukt og sjovt! Nuancerne er ikke længere så opdelte og hårde. De svømmer mere sammen og bliver til en blødere, dybere og dimensionel oplevelse a livet. Ens klodsethed bliver også mere udvisket fordi man er mere kropsbevidst, og den sociale kejtethed bliver en en ‘cute awkwardness’ . At kaste sig ud i bevidst at gøre sig ‘dummere’ kan faktisk være en sjov opgave, måske kan man give sig selv den opgave at have det sjovt. At lege med fingermaling og andet skørt er faktisk klogt for en klog. At gå til squaredance fordi en kammerat vil have en partner med er et dejlig meningsfuldt eventyr, selv om man har ‘to venstrefødder’. Måske er meningen med det hele at vende det på hovedet for at komme ud af hovedet. Bare rolig…det render jo ingen vegne(;
Kærlig hilsen
Anne-Katrine
Kære Anne-Katrine,
Tusind tak for din fine og værdifulde kommentar.
Du har helt ret i, at vi skal huske at mærke vores krop. Det er faktisk noget af det, jeg hjælper mange af de begavede og sensitive med, når de kommer hos mig. Fordi kroppen husker meget bedre, og den forsøger tit at kommunikere, når en situation eller relation ikke er god for os, men ofte forhindrer dårlige oplevelser og traumer os i at mærke os selv og være i kontakt med kroppen og følelserne.
Derfor er det så fantastisk hver gang det lykkes en af mine klienter at komme bedre i kontakt med sig selv og blive i stand til at bryde mønstret, være mere autentisk og til stede i nuet. 🙂
Kærlig hilsen
Ann C.
Hej Ann
Ja, jeg har først nu efter surfet rundt på din hjemmeside, og synes rigtig godt om din indstilling og tilgang (og sprogbrug =‘ordensfascister’)
Kh
Anne-Katrine
…den glemte min grinende-tårevædet smiley efter ‘ordensfascister’ 😀
Du beskriver min verden virkeligt godt. Det er en værdifuld hjemmeside du har lavet med mange gode beskrivelser.
Jeg er også sikker på at Aspergers er en stempling, i stedet for en forståelse af, hvad det vil sige at have en høj intelligens.
Jeg har en dejlig dreng med en meget høj intelligens, som netop har fået stemplet og absolut ingen hjælp… Han er i dag kontanthjælpsmodtager og har isoleret sig helt fra omverden, og jeg forstår ham godt… desværre…