Diagnose eller perifert normal?
Har du altid følt dig anderledes, uden at du helt kunne sætte fingeren på hvorfor? Har du fået at vide, at “du da må have en diagnose”? Samtidig med at du egentlig har klaret dig godt. Det kan hænge sammen med, at du har en højere IQ end de fleste, og så er du vitterligt anderledes end flertallet. Du er ‘perifert normal’. Og så kan du have et stort potentiale.
I mit arbejde med personlig udvikling for de 10 % bedst begavede, har jeg mødt rigtigt mange spændende og specielle personligheder. Det er nærmere reglen end undtagelsen, at de bruger hele skalaen inden for de forskellige personlighedstræk og derfor på flere måder skiller sig ud fra gennemsnittet. Nogle af dem ligger også i grænseområdet for en diagnose.
Hvis du har en høj IQ, har du også nogle personlige ressourcer, som gør, at du kan kompensere for en eventuel diagnose. Høj begavelse kan eksempelvis maskere eller skjule autisme, også kaldet højt fungerende autisme eller Aspergers. Ligesom der findes personligheds- og adfærdstræk, der er ekstreme og til tider meget besværlige eller uhensigtsmæssige, men som ikke er ensbetydende med en diagnose. Det kan imidlertid være svært at skelne.
Hvis du er i tvivl, om du har en diagnose, kan du prøve de nedenstående tests. De kan give dig et fingerpeg.
Test dig selv – har du en diagnose?
Her er links til en række selvtests, som kan give dig et fingerpeg om en eventuel diagnose:
- Stress – når travlheden begynder at være farlig for dit helbred
- OCD – (symptomerne) når renlighed og orden bliver til angst og tvangshandlinger
- ADHD – når et højt energiniveau følges med koncentrationsbesvær og ringe selvkontrol
- Autisme /Aspergers – når sociale sammenhænge giver problemer
- Depression – når du er ofte er træt og har ualmindeligt svært ved at tage dig sammen
- Angst – når frygten for at fejle eller bestemte situationer tager overhånd.
Hvis du døjer med nogle af disse ting, bør du tale med din læge og finde ud af, om der er noget om det.
Test dig selv – træk i din personlighed
Her er links til karakteristika, som kan give dig udfordringer:
- Belastende begavet – når du føler dig anderledes, og dine kolleger ikke forstår, hvad du siger
- Perfektionist (engelsk) – når du er tilbøjelig til at gøre alting selv, fordi du ikke synes, at andre kan gøre det godt nok
- Impostor-fænomenet – når selvtilliden/selvværdet er lav/lavt, uanset hvad du gør eller opnår.
Hvis du ikke har tegn på diagnoser, men scorer højt i en eller flere af disse tests, så er der håb forude, for så er du bare perifert normal og har måske et uudnyttet potentiale. Vær dog opmærksom på, at specielt perfektionisme og impostor-fænomenet i ekstreme tilfælde kan være medvirkende til stress, angst eller depression.
Testene kan vise, hvordan du er anderledes end flertallet – og perifert normal.
Intelligens og personlighedstest
Personlighedstesten og intelligenstesten kan give et mere præcist billede af dine ressourcer, styrker og eventuelt udnyttet potentiale samt konkret input til, hvor du får brug for hjælp fra kolleger, støtte fra en empatisk leder og praktiske værktøjer til at kompensere for dine svagheder.
Lav koncentration er eksempelvis et meget uheldigt personlighedstræk at have, hvis jobbet kræver, at du skal fokusere på vigtige detaljer, hvis du samtidig skal sidde i et åbent kontormiljø med mange telefonopkald og højrøstede kolleger. Men det findes der heldigvis praktiske råd for: Mødelokaler, hjemmearbejdsdage, at alle sætter telefonerne på lydløst og forlader kontoret, når de får private opkald osv.
Det uudnyttede potentiale
Et uudnyttet potentiale kan typisk identificeres hos personer nederst i modellen: Dem, der har lav selvtillid. Fordi lav selvtillid (og/eller lavt selvværd) gør, at de ikke tør vise, hvad de faktisk kan eller sige, hvad de mener – så de brænder inde med deres viden og kompetencer. Det er især udpræget hos personer, der lider af impostor syndrome eller impostor-fænomenet: Det er ikke er en diagnose, og personerne kan være ualmindeligt dygtige og succesfulde i deres erhverv – de kan bare ikke selv se det.
Når det handler om impostor-fænomenet og lav selvtillid er der mange konkrete ting, du kan ændre i din dagligdag og gøre noget ved: Vanemæssige handlinger kan gradvist ændres, negative tankemønstre kan erstattes med positive, gamle adfærdsmønstre kan udfases og erstattes med assertiv adfærd.
Det kræver tid og træning: Jo længere tid du arbejder fokuseret med at indarbejde nye, gode vaner, sige positive sætninger til dig selv, tage små chancer og skabe forandringer i din hverdag, desto hurtigere vil du styrke din selvtillid, udvikle dit potentiale og opnå imponerende resultater.
I udviklingsforløbet støtter jeg dig hele vejen – så du kan bringe dit potentiale i spil og få et bedre liv. Det har jeg gjort med flere hundrede personer siden 2012.
Er du klar til at komme videre? Så skriv til mig på Annc@potentialefabrikken.dk og lad os tage en indledende snak om, hvad du tumler med og har brug for.