Har du OCD eller bare en overdreven ordenssans?
Hvis du ser på ovenstående foto, kan du sikkert godt se, at håndværkeren havde travlt, da han lagde dækslet tilbage på plads. Hvis du har en veludviklet visuel-rumlig sans, kan du også hurtigt se, hvordan flisen skulle vende for at mønstret kunne passe. Måske har du lyst til at få det rettet. Hurtigst muligt. Så vil du sikkert også more dig over disse billeder, hvor der er blevet ryddet op: Tidying Up Art
Men din visuel-rumlige sans og lyst til at bringe orden i mønstrene er meget langt fra en ODC-diagnose. Obsessive Cumpulsive Disorder eller på dansk Obsessiv-kompulsiv tilstand er en psykisk lidelse, der hæmmer dig i dagligdagen. Hvis du har OCD, har du ikke bare lyst til at rydde op og bringe visuel orden i tingene, så kæmper du med tvangstanker og/eller tvangshandlinger, som nægter at stoppe.
Dette blogindlæg er baseret på kapitlet OCD – Obsessiv-kompulsiv tilstand af Per Hove Thomsen i Grundbog i psykiatri. Rent neurologisk er det påvist, at OCD, PTSD og anoreksi skyldes en forstyrrelse i HPA-aksen.
Der er forskellige teorier om, hvorfor det opstår. I den psykoanalytiske teori forklares “OCD-mønstrene som indlært på et tidspunkt, hvor angsten i en speciel situation har været ekstrem, og hvor OCD-adfærden har skullet tjene til at dæmpe angsten i tilsvarende situationer“. Nu opfattes OCD af de fleste som “en kognitiv dysfunktion, hvor der kan påvises specifikke kognitive forarbejdningsproblemer“.
De skjulte tanker
Du kan ikke styre dine tanker. Men du prøver.
Problemet er, at de kredser om ting, du ikke har lyst til at tænke på. Ubehagelige oplevelser. Ting der kan gå galt. Fortiden og fremtiden. Alt det, du ikke kunne undgå eller ændre. Selv om du gjorde, hvad du kunne. Dengang. Alt det du for enhver pris må forsøge at undgå sker igen. Som gjaldt det dit liv. Eller andres liv.
Eller du bliver fanget ind i en lang tankerække, hvor det ene leder til det andet, til det tredje og bliver værre ved det fjerde, uudholdeligt ved det femte. For hvis nu du kommer til at gøre dén lille ting – ved et uheld! – så sætter kædereaktionen i gang og dominobrikkerne inde i dit hoved vælter på stribe i en endeløs række, hvor alt går galt.
Så du tæller. Remser navnene op på de personer, der står dig nær. For ellers kan der ske dem noget. Du gennemgår tankerækken baglæns for at gøre det skete ugjort. Du gennemlever alle tænkelige scenarier og forsøger at forudse alle risici i alle tilfælde. Så du kan afværge og forhindre.
Igen og igen. Og igen.
Lige lidt hjælper det.
De skjulte handlinger
Du kan ikke længere styre dine handlinger. Selvom du virkelig prøver.
Fik du låst døren, da du gik? Du går tilbage og tjekker. Låser op, låser igen, trykker håndtaget ned og rykker i døren. Den er låst. Eller er den nu også låst? Du tjekker en gang til. Og endnu en gang.
Har du sendt mailen? Fik du skrevet det rigtige navn? Du tjekker sendte mails. Jo det ser rigtigt nu. Du læser en anden mail. Og så kommer du igen i tvivl. Tjekker lige en gang til. Jamen, hvad var det lige, du fik skrevet? Hvordan vil modtageren opfatte det? Var der ikke også noget, du glemte at skrive? Noget vigtigt. Du skriver en ny mail. Forklarer mere. Men nu tør du ikke trykke send. For hvad mon personen tænker om dig, når du skriver alt det. Du tjekker den første mail igen.
Du er med offentlig transport, og det er et mareridt. Det er ikke årstiden for handsker, så du bliver nødt til at holde ved håndtaget, som alle andre også har rørt. Og de har med garanti ikke vasket hænder.
Eller du sidder på det sæde, hvor alle andre også har siddet. Også ham den hjemløse, der aldrig går i bad eller får vasket sit tøj. Du har hørt om en, der kørte i bus med en, der tissede på sædet. Tænk, hvis der også er en, der har tisset på det sæde, hvor du sidder nu. Du kan ikke læne dig tilbage, for så rører dit hår ved den nakkestøtte, som alle andre også har lænet sig op ad. Dine hænder er beskidte, dit tøj er beskidt. Dine hænder kan du tørre med en desinficerende serviet, du altid har med dig. Tøjet må du skifte og smide til vask, så snart du kommer hjem. Du må nok også hellere tage et bad.
Åh nej, nu har du igen rørt ved noget, der helt sikkert er beskidt. Hvor der er smitsomme bakterier. Inficerede partikler. Fra andre mennesker! De er jo ALLE VEGNE! Du er nødt til at vaske hænderne. Meget grundigt. En gang til. Og en gang til.
Igen og igen. Og igen.
Men lige lidt hjælper det.
Du er flov
Inderst inde ved du godt, at det ikke er normalt at tænke, som du gør. Men du kan ikke stoppe tankerne.
Du ved godt, at andre – normale – mennesker ikke gør de ting, som du gør. Men du er NØDT TIL at blive ved med at gøre det.
For ellers går alting galt. Og så vil det være DIN SKYLD. Det hele!
Så du er flov. Over dine tanker. Over dine handlinger. Du skammer dig over dig selv.
Du ved godt, at du ikke er normal. At du nok er skør. Eller at andre i hvert fald vil synes, at du er skør, hvis de vidste, hvad du tænker. Hvis de lagde mærke til alt det, du gør.
Andre ville helt sikkert dømme dig. Så du dømmer dig selv.
Hvis nu nogen opdager det …!
Én ting er dine tanker. Du ved godt med din fornuft, at de er overdrevne og urealistiske. At det er usandsynligt, at det vil gå så galt. Så du holder dine tanker for dig selv.
Én ting er dine ritualer. Du ved godt, at det er nok at tjekke en gang. At du nok ikke er beskidt. At dine hænder er rene efter en gang vask. At det ikke giver mening hele tiden at skifte tøj. Så du sørger for at være diskret og gøre det, når du er alene.
Men en helt anden ting er, hvis nogen opdagede det!
Det bliver svært at være sammen med andre mennesker. Mere svært for hver dag. Mere vanskeligt at skjule.
Så din frygt for afsløring vokser. Og det giver bare flere ubehagelige tanker, endnu flere ting, du bliver nødt til at gøre.
Det gør alting værre.
Hvad kan du gøre?
I første omgang handler det om at finde ud af, hvor meget ODC-symptomerne hæmmer dig. Netop fordi du skammer dig over dine tvangstanker og/eller -handlinger, kan der gå flere år fra det begynder, til dine nærmeste bemærker det, og derefter kan der gå endnu nogle år, før du erkender, at du faktisk har et problem, du ikke selv kan løse.
Du bliver nødt til at acceptere, at du har brug for hjælp.
Her kan du læse mere og tage en test: OCD-test voksne
Prøv at være så ærlig og realistisk som muligt i din besvarelse.
OCD og intelligens
Hvis du samtidig er begavet (øverste 10 %) kan du imidlertid være i stand til at kompensere for og skjule din OCD og udadtil virke velfungerende på jobbet eller studiet. Det kan på den ene side betyde, at det ikke bliver så socialt hæmmende for dig, eller at dine symptomer kun er i mindre omfang eller mildere grad, fordi din intelligens stadig har en væsentlig styrke til at yde modstand mod tvangstankerne. På den anden side kan det betyde, at der går længere tid, inden du får den hjælp, som du har hårdt brug for.
Intelligensen kan også gøre, at du overvurderer din evne til at håndtere din OCD. At du undervurderer, hvor slemt det i virkeligheden er. Fordi du jo har styr på tingene. Udadtil.
Derfor kan du begynde med at spørge dig selv:
- Hvor meget fylder de negative tanker hver dag? Hvordan? (Skriv tankerne ned ord for ord)
- Hvilke ritualer eller handlinger føler du dig tvunget til at gøre? (Beskriv alt det, du gør)
- Hvor længe har det stået på?
- Hvordan begyndet det?
- Hvad var omstændighederne i dit liv dengang? (Din familie, dine relationer, dit situation)
- Hvad er det, du for alt i verden forsøger at undgå? (Smerte, nærhed, risiko for svigt, at føle sorgen osv.)
- Hvad beskytter tankerne og handlingerne dig imod? (Følg helt tilbage til første gang)
Dernæst vil det være rigtigt godt for dig at tale med nogen om det. Og få hjælp.
