Foto: Ann C. Schødt

Har du en høj IQ?

Der er en del begavede, der først som voksne finder ud af, hvor høj deres IQ faktisk er. De har da nok haft en fornemmelse af, at de tænkte hurtigt, men sådan har det jo altid været. Nogle ting var nemme. Uden at de tænkte nærmere over det.

Læs evt. : Er du begavet uden at vide det?

Til gengæld var der andre ting, der kunne være vanskelige, og eftersom de ikke lykkedes med hverken en akademisk uddannelse eller en succesfuld karriere, blev konklusionen, at de ikke var specielt begavede. Åbenbart.

Læs: Begavet impostor-ramt: Hvorfor er jeg så dårlig til…
4 myter om høj IQ, de begavede selv tror på

Derfor tør de ikke tage en IQ-test. De er sikre på, at den vil vise, at de ‘bare er normaltbegavede’. Eller under gennemsnittet. Når de endelig gør det, bliver de overraskede eller ligefrem rystede over resultatet. Det kan da ikke passe…!

Læs: IQ-test: Er du normaltbegavet, velbegavet eller højtbegavet?
4 forskelle mellem at have høj eller normal IQ

 

Har du en skjult ADHD-diagnose?

En del af de 10 % bedst begavede, der konsulterer mig, har en diagnose og er blevet behandlet/medicineret. Andre finder først ud af det efterfølgende.

ADHD er en af de diagnoser, der kan skjules af en høj IQ, fordi flere tegn på ADHD også findes hos begavede. Eller din høje IQ gør dig i stand til at udtænke og gennemføre effektive strategier. Så du kan kompensere for og skjule diagnosen.

Læs: Har du høj IQ og/eller ADHD?

Ifølge Psykiatrifonden kan symptomerne inddeles i 3 grupper:

  • Uopmærksomhed
  • Hyperaktivitet
  • Impulsivitet

I personlighedstesten måles:

  • Uopmærksomhed som ekstra lav score på koncentration – under 20 af 100
  • Hyperaktiviteten som meget højt tempo – over 80 af 100
  • Impulsiviteten som ekstra lav score på planlægning og selvkontrol – begge under 20 af 100

Hvis den begavede – på den hårde måde – har lært at kontrollere sine impulser og/eller at planlægge sin tid og huske (de fleste) aftaler, vil andre måske ikke bemærke det. Især ikke hos en introvert, hvor hyperaktiviteten vender indad og foregår i hovedet og som uro i hænderne. Det kan tænkes, at de i stedet har ADD – også kaldet ‘den stille ADHD’.

Ingen opdager, hvor anstrengende det er for personen at blive siddende nogenlunde stille under hele mødet, at komme til tiden, at overholde aftaler og at huske alt det, der er vigtigt hver dag.

Ingen ser personen styrte stresset rundt med tandbørsten i munden og samtidig pakke taske om morgenen for at komme ud ad døren til tiden. Nogen synes måske det ser fjollet ud, når hun tager det sidste tøj på og lægger makeup i bilen. Andre synes det virker underligt, at han altid er helt hektisk og har travlt med ti ting på en gang, hvis de kommer uanmeldt forbi hans kontor.

Men ingen kobler det til en diagnose. Eller også holder de deres mistanke for sig selv.

 

Andre skjulte tegn på ADHD

Ifølge Bedre Psykiatri kan tegnene på ADHD være:

  • Udfordringer med at koncentrere sig og holde opmærksomhed på én opgave
  • Uro i kroppen og besvær med at sidde stille og tie stille
  • Utålmodighed
  • Glemsomhed
  • Vanskeligheder med at planlægge og udføre aktiviteter og opgaver

Men ingen ved:

  • at du hele tiden skifter imellem mindst tre-fire forskellige opgaver på din computer – for at holde tempoet oppe
  • at du er nødt til at påtage dig at skrive referat for at kunne beskæftige dig selv upåfaldende under mødet
  • at du skal være superaktiv og sige en masse for at holde dig engageret
  • at du sidder og tænker på alt muligt andet eller dagdrømmer, når du er stille
  • at du er ved at sprænges indvendig, når diskussionen går i ring og trækker i langdrag
  • at du kommer til at afbryde andre, fordi du ved, hvad de vil sige
  • at du ca. 10-15 gange om dagen åbner et skab eller en skuffe – og i mellemtiden har glemt hvorfor
  • at du bliver ved med at tjekke din kalender, åbner og lukker mails for at være sikker på, at du er det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

 

Når læsset vælter…

En skjult diagnose kan på den måde blive ved at være uopdaget. Du håndterer dit liv, som du nu bedst kan.

Andre undrer sig måske over, at du kommenterer på et eller andet, du får øje på, mens I snakker, og du render frem og tilbage fra bordet til køkkenet, når de besøger dig. Men sådan er det jo med dig. Eller de bliver irriterede over, at du gang på gang kommer lidt for sent til jeres aftaler, ligesom du kommer til at afbryde og gøre deres sætninger færdige. Det må de bære over med.

Lige indtil en dag, hvor læsset vælter for dig. Du får et barn, din partner bliver alvorligt syg, og samtidig er du totalt overbebyrdet på jobbet. Så du går ned med et drøn. Bliver sygemeldt. Officielt pga. stress.

Du ligger på sofaen og stirrer op i loftet. Eller du hutler dig igennem de mest basale ting, og resten af tiden binger du serier på Netflix. Og er ikke i stand til noget som helst andet.

Efter nogle måneder på den måde, er der måske en eller to af dine nære, der får mistanke om, at der er et eller andet helt galt. At du slet ikke er dig selv. Som de ellers kender dig.

Din læge mener, at du nok har fået en depression. Giver dig lykkepiller. Eller du bliver sendt videre i systemet. Snakker med en psykolog. Men det virker ikke rigtigt…

Først langt senere – da ingenting hjælper – er der en psykolog eller psykiater, der får den tanke, at du nok har en eller anden diagnose. Endelig bliver du udredt. Og så vælter du indeni…

 

Viden virker

At forstå, hvad det i virkeligheden handler om – under overfladen – kan være en kæmpe lettelse. For så kan du endelig få den rette hjælp. Uanset om det er medicin, psykoedukation eller noget tredje.

Samtidig kan det være voldsomt at skulle ændre din selvopfattelse så radikalt. Som det kræver at skulle acceptere og leve med en diagnose.

Men på sigt kan det give ro. Brikkerne i dit liv falder på plads. Din høje IQ er en af brikkerne. Og det er i grunden ikke så værst.

NB! Det kræver altid en psykiater at udrede og stille en diagnose. Dette indlæg er udelukkende tænkt som grundlag for dine egne overvejelser i den forbindelse.

Læs også: Kan du skjule en ADHD-diagnose på jobbet?

 

Inspiration til læsning

  • “Hører du overhovedet efter?” om voksne med ADHD af Manu Sareen
  • “Der er alt for meget i mit hoved” om børn med ADHD af Manu Sareen
  • “Understanding Girls with HDHD” af Ellen Littman, Kathleen G. Nadeau og Patricia O. Quinn

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!