Foto: Ann C. Schødt
Svært at være højt begavet
Mange tror fejlagtigt, at en høj IQ må være en ubetinget fordel. At alting så er nemt. Men sådan er livet og virkeligheden som højtbegavet slet ikke. Og det, at mange ting er nemme, kan gøre det svært at finde udfordringer, så man ikke kommer til at kede sig.
I DR’s program Svært begavet møder vi nogle højtbegavede, yngre mennesker, som kæmper med tilværelsen på forskellige måder. Om seerne så bedst husker Jens’ ekstreme detaljeorientering, og at Kamma har Aspergers, er en anden side af sagen.
Personligt var jeg særligt glad for, at de havde Daniel med som repræsentant for de højtbegavede. Fordi han er socialt velfungerende, dyrker styrketræning, spiller klaver (wow!) og – nåh ja, så læser han astrofysik på 4. semester. Mener også, at det var ham, der udtalte:
Jeg ville jo bare gerne være helt almindelig.
Almindelig udenpå, anderledes indeni
Daniel er et godt eksempel på en højtbegavet, som ser helt almindelig ud og gør ting som alle andre. Ligesom Niels Bohr og hans bror spillede fodbold, går Daniel til styrketræning. Og han kunne sagtens relatere sig til, at Bohr ikke var den bedste målmand, fordi boldene kunne gå ind, når han var langt væk i sine egne tankerækker. Sådan er det nemlig tit for højtbegavede.
Som en anden i intro’en fortæller:
Jeg kan aldrig slukke for mine tanker.
Allerede som barn ønskede jeg, at jeg kunne slukke for min hjerne, når jeg slukkede for min natlampe. Men det kan man ikke, og det gør det tit meget svært at falde i søvn. (Vil dog sige, at det hjælper meget at meditere og at læse en bog lige inden.)
Næsten alle begavede kan genkende oplevelsen af at føle sig anderledes. At skille sig ud i forhold til klassekammeraterne eller kollegerne, selvom man gør alt, hvad man kan for at passe ind og være som dem. Fordi man har nogle andre interesser. Eller simpelthen dyrker de samme interesser på en anden måde – f.eks. spiller fodbold, men heller vil være god til at jonglere end at score mål, fordi det er mere udfordrende og ikke kræver overbærenhed med de andre.
Læs også: Har du været i lære som “normal”?
Skal de begavede lære at opføre sig normalt?
Myte: Højtbegavede har Aspergers
Nej, lad os aflive den myte med det samme. Aspergers er en diagnose og en udviklingsforstyrrelse, men det er en høj IQ ikke. Personer med Aspergers bliver nu om dage udredt og placeret inden for autismespektret, og her er der en vis spredning i forhold til intelligenskvotienten.
Aspergers giver problemer med kommunikationen og interaktionen med andre mennesker, og det kan en høj IQ også sagtens gøre.
Personer med autisme kan have svært ved at forstå den non-verbale kommunikation som mimik, ligesom de kan have tendens til at forstå ting meget bogstaveligt, og det gør det svært for dem at interagere med andre.
Kommunikationen kan også gå skævt for de højtbegavede. Her er det, fordi de normaltbegavede kan have svært ved at forstå eller følge med, når de begavede springer direkte fra A til Z uden mellemregninger eller har et ekstraordinært stort ordforråd og kommer til at bruge ord, som andre ikke kender.
Hvis en ekstra høj IQ forekommer hos meget introverte tænketyper, kan det til gengæld godt minde om Aspergers, fordi de kan blive overdrevent logiske og rationelle. Det gør det tit svært for dem at forstå andre, fordi mennesker og deres adfærd kan være dybt irrationel og uforudsigelig. Tænketyper trives bedst med logik, saglighed, objektivitet og fornuft, og i den kontekst kan samværet med andre blive besværligt.
Læs også: Den tabte barndom eller Aspergers syndrom?!
Hverken normal eller højtbegavet
Om medierne foretrækker at interviewe og portrættere de højtbegavede – øverste 2 %- fordi de med deres anderledeshed, diagnoser og små særheder “er en bedre historie”, bekræfter de fremherskende fordomme om højbegavede eller de bare mangler personer, der vil stille op og optræde på TV, det er svært at vide. Jeg er flere gange blevet kontaktet af journalister, der gerne vil tale med nogle af de begavede, jeg hjælper til dagligt, men hver gang ender de med at interviewe nogen fra Mensa i stedet.
Dermed bliver de velbegavede – øverste 3-10 % – endnu engang ignoreret og udelukket. De er hverken blandt de “normale” eller de højtbegavede. De føler sig anderledes, har svært ved at passe ind i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og arbejdspladserne, men de kan ikke komme med i Mensa. Ikke desto mindre oplever de præcist de samme problemer som højtbegavede – i forskellige grader – både professionelt og privat. De hører bare ikke rigtigt til nogen steder.
Hvis du læser dette og føler dig ramt, så er du sikkert en af dem. Og du er mere end velkommen både her og i min facebook-gruppe Potentialefabrikken.
P.S. Af samme grund har jeg skrevet en roman om at være begavet, for at skildre nogle andre sider af begavelsen og de ting, som fylder i hverdagen. IQ’en er jo bare et tal, virkeligheden er så meget mere – også som fiktion.
Læs også:
Tør du springe ud som begavet?
Belastende begavet – tilhører du en tabuiseret minoritet?
