Et overset og anderledes mindretal

Hvis du er blandt de 10 % bedst begavede, tilhører du – rent statistisk og faktuelt – et mindretal i befolkningen. Men fordi intelligensen sidder inde i hovedet, er det ikke synligt, hvor meget du skiller dig ud i forhold til studiekammerater og kolleger.

De fleste begavede har tidligt haft en oplevelse af at være anderledes end deres jævnaldrende. Allerede i børnehaven kan de højtbegavede børn skille sig ud, f.eks. ved at stille dinosaurerne op i rækkefølge efter, hvornår de levede. Eller de interesserer sig for bogstaver og tal og vil hellere snakke med de voksne, som kan svare på deres mange spørgsmål. I skolen føler de sig anderledes end klassekammeraterne, fordi de har nemt ved nogle fag, hurtigt knækker koden og begynder at kede sig.

Mange begavede skiller sig ud, fordi de ikke har de samme interesser som andre – de vil hellere læse eller spille computerspil end lege og spille fodbold. Så de kan blive stemplet som nørder. Og måske bliver de også mobbet og holdt uden for fællesskabet.

Vel at mærke uden, at de selv ved hvorfor.

Mønsteret gentager sig på ungdomsuddannelser og arbejdspladser, hvor de begavede heller ikke er som de fleste studiekammerater og kolleger.

Læs: Belastende begavet – føler du dig anderledes?
Belastende begavet – ung og anderledes

Normalfordeling intelligens

De andre ved, at du er intelligent, før du selv gør

Børn er lynhurtige til at spotte de anderledes børn, uanset om det er udseendet eller intelligensen, der gør, at barnet skiller sig ud.

For begavede drenge viser intelligensen sig ofte før, end den gør hos begavede piger. Udadreagerende drenge kan i 1.-3. klasse lave ballade og blive smidt ud af klassen eller ligefrem ud af skolen. De mere introverte drenge (og piger) kan virke distræte og fordrive skoletiden med dagdrømme eller opsluges af mere interessante tankerækker end det, der foregår i klassen. Hos pigerne kan der være en tendens til, at de i højere grad underspiller deres intelligens for at passe ind og blive accepteret i pigegruppen, og derfor opdages det først senere. Eller det opdages slet ikke.

Som regel ved dine venner, studiekammerater og kolleger at du er godt begavet, længe før du har samlet dig mod til at tage en intelligenstest. Fordi du tænker anderledes, hurtigere når frem til resultatet og tager ting med i betragtning, som andre ikke ikke har skænket en tanke, så det, du siger, kommer til at lyde klogt og gennemtænkt. Også selvom du ikke selv synes, at du er specielt begavet eller har tænkt over tingene ret mange sekunder. Det, der er åbenlyst og indlysende for dig, kan sagtens være komplekst og svært at forstå for andre.

Faktisk kan du – uden at ville det – få de normaltbegavede til at føle sig dumme, så de forsøger at ignorere eller undgå dig for at bevare deres selvtillid.

Læs: Er du begavet uden at vide det?

Er du klar til at springe ud som begavet?

• Vil du stå ved, at du er anderledes?
• Tør du sige til andre, at du har en høj IQ?
• Er du parat til at møde folks forskellige reaktioner?
• Ved du, hvilke fordomme andre har om de begavede?
• Frygter du stadig, at skille dig ud og måske blive udstødt?

Det er bare nogle af de spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv, inden du vedkender dig din høje IQ – og springer ud som begavet.

For når du er blandt de 10 % bedst begavede, tilhører du et mindretal, der ofte ufrivilligt får udløst latente fordomme og aktiveret Janteloven. Og selvom det efterhånden er helt ok at have en anden seksuel orientering, så er intelligens stadig et tabu!

Hvis du – uforvarende eller bevidst – bringer det på bordet i et selskab, kan du blive mødt med larmende tavshed, pludseligt skift af emne eller nogen kan føle sig provokeret – og derfor gå til angreb på dig. Du kan møde indædte modstandere af intelligenstests, der hårdnakket vil påstå, at intelligens ikke kan måles. Og andre, der bagatelliserer målbar intelligens, idet de mener, at social og følelsesmæssig intelligens (Gardner og Goleman) er meget vigtigere. For nogle er det en saglig eller principiel diskussion, for andre bliver det meget personligt.

Er du klar til det?

Hvor meget betyder intelligensen for dig?

At få tal på sin IQ – især som voksen – kan både være en aha-oplevelse, en manglende brik, der falder på plads og medføre en markant ændret selvopfattelse.

For nogle kan det ligefrem være et chok at finde ud af, at de er højtbegavede, fordi de aldrig har vidst det, men tværtimod kan have følt sig forkerte, anderledes og dumme i flere sammenhænge.

• Hvad betyder det for din selvopfattelse at vide, at du er intelligent?
• Hvad tror du, at det vil betyde for andres opfattelse af dig?
• Hvor meget fylder intelligensen hos dig?
• Hvad betyder det for din identitet?

Hvor meget betyder det at have en høj IQ for dig? På en skala fra 0-10, hvor 0 = intet og 10 = alt, gradueret over ikke så meget, noget, en del og meget.

Hvorfor vil du springe ud?

Er det:

• fordi du er træt af at holde det skjult og hele tiden underspille dig selv?
• fordi du bare gerne vil være åben om og vise den side af dig selv?
• fordi du vil udfordre Janteloven, tabuet og alle fordommene?

Og hvem til du først fortælle det til?
Dine nære, din familie (intelligens er i høj grad arveligt), dine venner og/eller kolleger?

Hvordan vil du i praksis håndtere det?

• Vil du fortie og holde det hemmeligt?
• Foretrækker du at gå stille med dørene?
• Er det forbeholdt nogle få, fortrolige, som du stoler på?
• Tænker du, at det da ikke er noget at skjule – tværtimod?
• Synes du, at det er naturligt at sige åbent og ærligt – og lægge kortene på bordet?
• Eller går du bevidst efter at skabe debat om et tabuiseret mindretal, som du er en del af?

Da jeg var erhvervsblogger på Jyllands-Posten, valgte jeg det sidste, og det gik ikke ligefrem stille for sig. En del gik til personlig angreb på mig, fordi de fejlagtigt troede, at jeg havde behov for at fremhæve mig selv som mere intelligent – end dem. Men for mig er min egen IQ underordnet, jeg forsøger bare at skabe fokus på et overset mindretal, og især de 3-10 % bedst begavede, der ikke kan komme med i Mensa, men stadig oplever præcist de samme problemer og udfordringer.

Uanset hvad, er det vigtigt, at du mærker efter og tænker dig godt om. For når først ånden er ude af flasken, er den svær at stoppe ind igen.

Tjek selv, om du er belastende begavet

Læs også:

Belastende begavet – skræmmer du andre væk?
Belastende begavet – tilhører dit barn et tabuiseret mindretal?
Belastende begavet – tilhører du et tabuiseret minoritet?