Ja, det gør det. Altid.
Resultatet af en IQ-test eller personlighedstest kommer altid an på en række faktorer.

 

Hvad påvirker resultatet af en intelligenstest?

Der findes flere forskellige intelligenstests, og samme person kan sagtens klare sig godt eller mindre godt i forskellige test. Derfor kan din IQ variere – både lidt fra dag til dag og lidt mere fra test til test.

For intelligenstest gælder, at følgende kan påvirke resultatet:

  • Om du har en god eller dårlig dag – er du træt eller har svært ved at koncentrere dig, fordi du er bekymret eller nervøs, kan du klare dig mindre godt, end hvis du er veludhvilet og 100% fokuseret og klar
  • Om du har ro til at besvare testen – hvis du bliver forstyrret undervejs, kan det gå ud over koncentrationen, eller du kan miste noget af tiden og derfor nå at besvare færre spørgsmål/opgaver, men det er ikke sikkert, at det gør nogen stor forskel
  • Hvad testen måler – hvis du ikke er så god til tal og logik, men bedre til sprog, så vil du sandsynligvis score højere i en test med tekster (sproglige opgaver), mens du måske vil klare dig mindre godt i Mensas test (med figurerne/logisk perception), mens nogle af mensanerne klarer sig mindre godt i en test med flere slags opgaver
  • Hvordan du fungerer under tidspres – om du formår at sætte tempoet op og præsterer bedre under pres (typisk for personer med det svingende eller springvise præstationsmønster) eller om du laver flere fejl, når du skal skynde dig
  • Om du er ordblind/talblind/langsom læser – fordi du så får flere fejl eller ikke når så mange opgaver
  • Om du har en fleksibel tankegang – og derfor hurtigt kan omstille dig fra en slags opgave til en anden, hvis testen indeholder forskellige typer opgaver
  • Graden af selvtillid – om du stoler på dine svar eller kommer i tvivl og retter dine svar, måske et rigtigt svar til et forkert
  • Graden af perfektionisme – om du bruger tid på at tjekke dig selv og går tilbage, i stedet for at løse flere opgaver
  • Rutine og tempo – om du svarer intuitivt (hurtigt) eller først skal hente gammel tillært viden frem fra din hjernes kringelkroge, derfor kan det med nogle tests godt svare sig at træne gangetabellerne eller øve forskellige opgaver og dermed forbedre rutine og tempo, men oftest er det marginalt

Alle de faktorer spiller ind og påvirker dit resultat. Derfor kan din IQ variere afhængigt at både testen og dagsformen. Det er imidlertid den højeste IQ, der er den rigtige, fordi du ikke kan snyde dig mere intelligent, end du faktisk er, mens du sagtens kan have en dårlig dag og score lavere.

 

Hvad påvirker resultatet af en personlighedstest?

Personlighedstests er meget forskellige – både fra hinanden og fra intelligenstests. Først og fremmest adskiller de sig fra intelligenstests ved, at der ikke findes rigtige eller forkerte svar, ligesom tiden bliver registeret, men ikke er begrænset, så du kan tage dig den tid, som du har brug for, og svare det, du mener passer bedst på dig.

Alligevel er der en række faktorer, der kan påvirke resultatet af en given personlighedstest:

  • Antallet af spørgsmål – jo flere præcise spørgsmål, desto større sandsynlighed for, at du kan genkende dig selv i resultatet
  • Om testen er ipsativ/med tvangsvalg – altså om du er tvunget til at vælge imellem forskellige egenskaber, hvad du vurderer passer mest eller mindst på dig, hvor egenskaberne bliver stillet mere eller mindre tilfældigt over for hinanden, så du nogle gange kan opleve, at det hele passer eller ingen af delene rigtigt passer på dig, men alligevel bliver nødt til at vælge
  • Din aktuelle situation – om du er i fast job, lige er blevet sagt op, om du generelt trives eller f.eks. lige har brudt med din kæreste kan faktisk påvirke nogle af dine svar og dermed det billede, som den samlede test kommer til at vise af dig
  • Din ærlighed – om du svarer ærligt og spontant på spørgsmålene, eller du måske svarer ud fra, hvad du tror, at virksomheden går efter, hvis det er en personlighedstest i forbindelse med et job, så det bliver “markedsførings-versionen” af dig
  • Om du svarer konsistent – om du hver gang du får et spørgsmål til en bestemt egenskab konsekvent vælger den til eller fra, eller om du sidder og tænker “jamen, det kommer an på…” og dermed kommer til at tage mere udgangspunkt i undtagelsen end i reglen
  • Spørgsmålenes ordvalg og din opfattelse af dem – om du opfatter ordenene på præcist samme måde, som de er ment, eller du måske tolker eller tillægger ordene en anden betydning eller værdi, så vil det som regel tage dig længere tid at svare på spørgsmålene
  • Om du er vant til at reflektere meget – eller om du spontant svarer det første, der falder dig ind, uden at tænke videre over det
  • Graden af din perfektionisme og detaljesans – hvis du er perfektionistisk og lægger meget vægt på detaljer, kan det dels tage dig længere tid at besvare testen, fordi du fordyber dig mere i spørgsmålenes nuancer, end de fleste gør, dels kan der være en tendens til, at du kommer til at fokusere på enkelte undtagelser (detaljer) frem for det store billede (helheden), og dermed tillægger enkelte spørgsmål større betydning, end de statistisk set har
  • Din realisme – både i forhold til de enkelte, konkrete svar (tjekspørgsmål) og hvor godt, du kender dig selv eller er i stand til at se på dig selv udefra

Og ja, det kommer an på… Hvad formålet med testen er. Hvor dækkende et billede den skal give af dig. Om det er i forbindelse med et job, du gerne vil have, eller det er i forbindelse med din personlige udvikling. Den behøver ikke nødvendigvis at være helt præcist i alle detaljer, ligesom du ikke behøver at kunne svare det samme i alle situationer.

Fordi du er et menneske. Og mennesker er meget mere komplicerede og sammensatte, end personlighedstests kan beskrive. En test er som et fotografi – en bestemt dag, fra en bestemt vinkel. En anden test samme dag, kan vise dig fra en anden vinkel/andre sider af din personlighed. Men uanset hvor mange fotos, man tager af en statue eller et menneske, vil det kun være en del af billedet. De kan ikke vise, hvordan der er inde i statuen eller mennesket.

Personlighedstesten kan vise dét, du ved om dig selv, dit bevidste selvbillede. Det ubevidste kommer indirekte til udtryk i det, du ikke valgte (= din skyggeside). Derfor giver personlighedstest så god mening, når du skal arbejde med din personlige udvikling. 🙂

Hvad er din erfaring med intelligens- og personlighedstests?
I hvilken sammenhæng har du prøvet hvilke tests?

Læs også:
Nå, du er sådan en type…

 

Related Post

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Nemme og effektive ting, du selv kan gøre fra i dag.

 

Samtidig får du nyheder, flere tips og særlige rabatter fra Ann C.

You have Successfully Subscribed!

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!