Der hersker desværre stadig en del myter om højtbegavede børn, som uheldigvis kan gøre, at de falder igennem folkeskolens net og flyver under radaren. Dermed går samfundet glip af et kæmpe uudnyttet potentiale.
1. MYTE: De kan læse, før de kommer i skole
Både sandt og falskt. Nogle af dem kan, mens andre er bedre til at regne og eksempelvis lægger tocifrede tal sammen i hovedet, når de spiller dart med de andre i børnehaven. Atter andre har mere travlt med at klatre i træer, lave perleplader, klippe avancerede gækkebreve, der får selv de voksnes gækkebreve til at se ubehjælpelige ud. Som vores yngste udtrykte det: “Jeg var et legebarn lige til jeg startede i skole”.
Børn er altså meget forskellige – også de højtbegavede – så dit barn kan sagtens være højtbegavet, selvom han/hun ikke kunne læse inden 1. klasse.
Det synes iøvrigt at være en udbredt misforståelse blandt pædagoger, at det er forældrene, som pacer børnene. Så forældrene kan blive bedt om at lade være med at læse med børnene eller at skulle gemme alt med bogstaver – for at undgå, at børnene lærer at læse for tidligt og derfor kommer til at kede sig i skolen. Forældre kan ikke forhindre deres børn i at lære at læse fra vejskilte, cornflakes-pakker, fjernsynets undertekster eller glemte aviser på sofabordet. Hvis de keder sig i skolen, ville de nok under alle omstændigheder kede sig – fordi de mangler passende udfordringer.
2. MYTE: De har nemt ved alt i skolen og kan sagtens klare sig selv
Falskt! For det første kan deres intelligens være meget ujævnt fordelt, så de ligger i toppen i matematik, men har svært ved at lære at læse, staver som en brækket arm eller har en håndskrift som en gammel overlæge – måske fordi dansk slet ikke interesserer dem.
For det andet er det afsindigt vigtigt, at de – ligesom de andre elever – bliver udfordret på deres niveau i alle fag. Den differentierede undervisning skal altså ikke kun gælde dem, der har svært ved at følge med, men også dem, som har brug for nogle sværere regnestykker eller læsebøger med et højere lixtal. Hvis de IKKE bliver tilstrækkeligt udfordret, er der nemlig en stor risiko for, at de keder sig og
- bliver uddadreagerende og forstyrrer de andre elever og undervisningen
- bliver underydere og slet ikke udvikler eller udnytter deres potentiale
- sidder og tænker på alt muligt andet og derfor ikke lærer noget.
3. MYTE: De højtbegavede børn kan ikke begå sig socialt
Falskt. Det er en kæmpe – og desværre udbredt – misforståelse, at en høj IQ er ensbetydende med manglende sociale kompetencer. Der er bare væsentligt længere mellem de ligesindede legekammerater, som kan følge deres tankegang, fantasi, hurtige skift af emner og deler deres skæve humor og nicheprægede interesser.
Hvis din søn eksempelvis er mellem de to % bedst begavede, så vil der i en gruppe på 100 børn statistisk set kun være et andet barn, der er lige så intelligent eller mere intelligent, mens der vil være et par stykker, der der er næsten lige så intelligente, mens omkring 95 af de 100 børn ikke kan følge eller forstå ham. På en tilfældig skole er der samtidig en vis sandsynlighed for, at de fire andre højtbegavede børn går i andre klasser, og at halvdelen i øvrigt er piger.
Dertil kommer så, at mange begavede har en veludviklet retfærdighedssans, som gør, at de kan komme til at “lege politibetjent” over for de andre børn – og de voksne med – ligesom de simpelhen ikke fatter, hvordan andre børn kan glemme en aftale og lege med en anden i stedet for.
Samtidig er de fleste asynkront udviklet, så de mentalt kan være flere år ældre, følelsesmæssigt kan de være et par år bagud eller foran, ligesom de kan gå i puberteten både flere år før eller noget senere, end deres jævnaldrende gør. Dermed kan de have svært ved at falde ind i legene med deres klassekammerater.
Det er måske nogle af grundene til, at mange begavede børn i perioder oplever at blive mobbet og holdt udenfor.
4. MYTE: De er dårlige til at bruge deres krop
Både sandt og falskt. Nogle af dem kan have ekstremt høje forventninger til deres egne præstationer og fejlagtigt tro, at hvis det er nemt at læse eller regne og være klassens bedste til det, så skal de også være bedst til fodbold og gymnastik, men her er de mere på niveau med de andre og skal ØVE SIG, lige så meget som dem. I stedet giver de op på forhånd og holder sig til at spille computerspil eller læse bøger, hvor de ikke oplever lige så mange nederlag.
Vores to højtbegavede drenge har eksempelvis begge været gode til at klatre i træer, stå på ski, waweboards og snowboards. De har spillet fodbold i frikvartererne, men kun den ene har gået til fodbold og senere parkour. Begge har spillet computer siden de kunne styre en mus.
Det handler derfor mere om, hvad de synes er sjovt at lære at gøre. Og så kan de i øvrigt hurtigt miste interessen, når de først kan noget.
5. MYTE: De har intelligensen fra deres far
Falskt. En overgang var der forskning, der tydede på, at det tværtimod var fra moderens side. Men det må jo være som med alt andet genetisk: børn arver noget fra begge forældre og antallet af kombinationsmuligheder er uendeligt.
Barnet kan derfor have arvet sin matematiske intelligens fra den ene forælder og den sproglige fra den anden, begge intelligenser fra begge eller ingen af dem.
Begge vores drenge er eksempelvist sprogligt højtbegavede, hvilket ikke er overraskende, når begge forældre gik på sproglig linje på gymnasiet. Men den ene har nu matematik på A-niveau på HTX og den anden har længe komponeret sin egen elektroniske musik og udfordrer for tiden sig selv med at rappe, hvor forældrene højst har haft matematik på B-niveau, og moderen har sunget i kor i nogle år.
6. MYTE: De højtbegavede børn har tit diagnoser
Falskt. Langt de fleste højt begavede børn bliver slet ikke opdaget. Men hvis der er mistanke om diagnoser, kan man i forbindelse med udredningen opdage, at de forresten er højt begavede.
Desuden kan den høje IQ langt hen ad vejen SKJULE både ordblindhed og diagnoser, fordi intelligensen gør dem bedre til at kompensere for det. Lige så vel som diagnoser og ordblindhed kan gøre, at den høje intelligens ikke bliver set eller opfattet.
7. MYTE: De højtbegavede er mærkelige og ser underlige ud
Både sandt og falskt. Når Frodo (i DR Nyhdernes udsendelse om højtbegavede 2.2.2018) har langt, blåt hår, er han nok med til at bekræfte en del i deres forestilling om, at højtbegavede skiller sig ud på mere end én måde.
Vores sønner derimod ville aldrig vække nogen form for opsigt eller mistanke om høj IQ, fordi de ser helt almindelige ud, er socialt velfungerende og på mange måder er totalt upåfaldende.
Så højt begavede børn er nok anderledes end de fleste, men det er ikke sikkert, at man kan se det.
Det samme gælder voksne – som Kjeld Danneskjold-Samsøe, der også var i nyhederne:
Du har den højeste IQ, jeg nogensinde har målt
At han var højt begavet, fandt han først ud af som 58-årig, og jeg har efterhånden testet en del, som heller ikke vidste det. Tværtimod troede de, at intelligenstesten var for nem, eller at de havde snydt!
Er dit barn højtbegavet – og hvad med dig selv?
Med dette blogindlæg håber jeg, at jeg kan være med til at nuancere opfattelsen af de højtbegavede børn. Og de unge og voksne, som jeg hjælper med at få mere balance i hverdagen og blive mere sig selv.
Vær i øvrigt opmærksom på, at du selv kan være velbegavet – øverste 3-10 % – og have haft mange af de samme oplevelser og kendetegn, som dine børn. Det kan give dig en blind vinkel, fordi dine børn – efter din opfattelse – jo bare er ligesom dig selv og sikkert helt almindelige.
Hvis du eksempelvis er imellem de 10 % bedst begavede, så er du stadig hurtigere og skarpere end 90 % af dem, du møder tilfældigt på jobbet og i dit sociale liv. Det gælder dog ikke partnere eller venner, da krage som bekendt søger mage, og man slapper mere af, lettere kan kommunikere med og har mere til fælles med dem, der intelligensmæssigt ligger på samme niveau. Hvis din partner virker intelligent, så er du det sikkert også – selvom I er intelligente på forskellige måder.
Tjek selv: Er du belastende begavet?
