Da jeg for nylig afrundede et udviklingsforløb, spurgte jeg – som altid – min kunde, om forløbet havde levet op til hans forventninger. Det havde det ikke. For han havde forventet, at vi ville føre rationelle samtaler, at han ville få rationelle idéer og råd med hjem, som han så kunne gøre sig rationelle overvejelser omkring, hvorvidt han ville vælge at følge. Sådan havde det nemlig været før, og det havde ikke ført ham nogen vegne. I stedet var han efter hvert månedligt møde gået overrasket og opløftet hjem.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var stolt. Ikke af mig selv. Herregud, jeg havde bare tilbagemelding på en intelligenstest og en personlighedstest og så faciliteret nogle øvelser. Jeg var stolt af ham, for det var ham, der havde gjort hele arbejdet! Min indsats havde mest bestået i – gennem empati og rummelighed – at skabe tillid, så han turde sænke fornuftens parader. Resultatet var, at han på sin vis havde by-passet sit eget intellekt ved hvert møde og fået sneget en ny og uventet selvindsigt ind.
Og hvad havde han så fået ud af forløbet?
Han havde fundet sig selv og nu skulle han i gang med livet!
Såmænd ikke andet. Eller wow!
Nogle af mine kunder har frekventeret både psykologer, psykiatere, terapeuter og coaches – uden at nå særligt langt. Måske er det, fordi de – med deres høje IQ – kun fører rationelle samtaler?
Hvad styrer dine økonomiske beslutninger?
Det siges, at aktiemarkedet – indbegrebet af kapitalismens kerne – er styret af følelser. At det er frygt og forhåbninger, der får aktionærerne til at sælge og købe. Altså er mekanismerne bag markedskræfterne – udbud og efterspørgsel – ikke blot styret af detaljerede analyser, fornuftig risikospredning og rationelle beslutninger, men i høj grad af impulsive menneskers følelser. Det er både paradoksalt og interessant.
Prøv at tænke tilbage på en af dine største økonomiske beslutninger – f.eks. huskøb. Hvad fik dig i sidste ende til at vælge lige netop det hus?
Var det udelukkende et spørgsmål om husets fysiske tilstand og om at få flest kvadratmeter for pengene?
Eller var det, fordi du straks følte dig hjemme og intuitivt kunne forestille dig, hvordan det ville være at bo der?
Tænk så på sidste gang, du brugte et større beløb på noget til dig selv:
Var det noget, du havde et strengt rationelt behov for? Var det funktionelt og billigt?
Eller var det noget, du spontant fik lyst til at købe?
Gjorde købet dig tilfreds med din rationelle beslutning, eller gjorde det dig bare glad i låget?
Jobskifte – lyttede du til din fornuft eller din mavefornemmelse?
Rekrutteringsprocessen er et andet godt eksempel på et forløb, der i princippet kan baseres på en rationel analyse af virksomhedens strategi og mål, de faktuelle behov for opgaveløsning og faktiske kompetencer hos kandidaten, så virksomheden kan træffe et fornuftigt valg af den bedst egnede kandidat. Og det håber vi så, at de gør.
Men hvad baserede du din beslutning på, da du sagde ja til dit seneste job? Var det:
- En bydende/økonomisk nødvendighed?
- En bedre løn end i dit forrige job?
- En fysisk bekvemmelighed, da det var tæt på din bopæl eller passende arbejdstider i forhold til, hvornår du kan hente dit barn i institutionen?
- En forventning om, at du kan bruge dine kompetencer og blive udfordret?
- En umiddelbar sympati og god kemi med de(n) person(er), du talte med til jobsamtalen?
Lyttede du mest til din fornuft – og dens rationelle argumenter for at sige ja – eller din mavefornemmelse: “Yes! Det her job VIL jeg bare have!”?
Det er min – og mange andres – bitre erfaring, at hvis det udelukkende var fornuften, der overbeviste dig, så er der en overhængende risiko for, at det ikke bliver en succes, eller at du ikke kommer til at trives, fordi trivslen i høj grad afhænger af, om du passer ind i virksomhedens kultur og dine personlige værdier stemmer overens med virksomhedens – altså nogle bløde, ikke særligt rationelle parametre.
Hvis du er i tvivl, så lyt til tvivlen frem for fornuften – for din mavefornemmelse tager sjældent fejl.
Hjerne og hjerte – samtidig!
Det her er absolut ikke en opfordring til, at du fremover skal træffe hovedløse, impulsive beslutninger – især ikke, hvis du er leder. Det er en varm anbefaling af, at du OGSÅ inddrager følelser, intuition og instinkt eller mavefornemmelse i dine beslutningsprocesser.
Det gælder frem for alt i din personlige udvikling, fordi din fornuft primært forholder sig til din fortid og tidligere erfaringer – den ved ingenting om, hvad du får brug for i fremtiden. Din fornuft er som virksomhedens regnskab: En nødvendighed, der fortæller noget om det, der allerede er sket. Regnskabet skal altid suppleres med et realistisk budget for det kommende år – et estimat, der matcher virksomhedens strategi og fremtidsvisioner.
På samme vis kan din intuition fungere som dit kompas og dine personlige værdier være dine pejlemærker, når du begiver dig ind i og skal navigere i fremtiden.
Jeg ønsker dig god vind på rejsen!
Oprindeligt udgivet på Ann C. Schødts blog på Jyllands-Posten 24.5.2013