Det er tilsyneladende en udbredt opfattelse, at klog = intelligent = veluddannet. Men sådan er virkeligheden ikke nødvendigvis. Og det er af en eller anden malfunktionel grund stadig et kæmpe tabu at være mere intelligent end gennemsnittet, fordi vi i Danmark absolut skal være åh så lige.
Nej, de ti procent klogeste undergraver ikke samfundet!
I weekenden kunne man læse en anmeldelse af Kaare Dybvad Beks bog “De lærdes tyrani”, som havde fået den misvisende overskrift: “Sådan undergraver de ti procent klogeste Danmark“. Det skal retfærdigvis siges, at Kaares bog ikke langer ud efter de klogeste og artiklen heller ikke handler om dem – det var tilsyneladende bare en smart overskrift, der skulle tiltrække læsere.
Nu er der så forskel på at være klog og at være intelligent, men jeg ved godt, at de fleste sætter lighedstegn imellem de to benævnelser. Man kan efter min opfattelse være meget klog på livet, erfaringer og andre mennesker, uden at have en høj IQ eller kunne betegnes som ekstra intelligent. At være klog er ofte noget, der kommer med alderen. I livets skole.
Intelligens er anderledes faktuelt: Det kan måles. Du kan tage en intelligenstest og få et tal på din IQ eller IK – altså din intelligenskvotient. Jeg sætter intelligent = begavet og har siden 2012 arbejdet professionelt med de 10% bedst begavede.
At være lærd, belæst og veluddannet er noget tredje, om end det som regel kræver en IQ i den øvre ende af normalområdet (= kvik normaltbegavet). Så er man god til at studere, læse et stort pensum, skrive opgaver og gå til eksamen. Man er god til at tilegne sig viden, som andre har formidlet. Det er dem, Kaare Dybvad Bek langer ud efter.
Men hvorfor overhovedet bruge ordet klog i en overskrift, der handler om den kreative klasse og de veluddannede?
Hvorfor er det sensationelt?
Hvorfor har ordet klog den effekt?
Er det, fordi det i Danmarks lille andedam stadig er et tabu at være en intelligent svane?
Hvorfor skal vi være så lige?
At have en høj IQ kan – for dem, der ikke selv har det – synes at være – en ubetinget og derfor også urimelig – fordel. I Danmark skal vi nemlig helst være lige. Helt lige. Socialt og økonomisk. Og helst også intelligensmæssigt.
Sådan er virkeligheden bare ikke. Intelligens følger nemlig en normalfordelingskurve:
Dertil kommer, at intelligens for en stor del er arvelig – ca. 50-80% – mens de resterende 20-50% enten kan stimuleres eller hæmmes af miljøet. Hvis lille Peter eller Sofie er født med en høj IQ, så er det et potentiale, der enten kan udfordres og udfoldes eller bremses og holdes nede, alt efter lærernes evner, pædagogiske formåen og differentierede undervisning samt de rammer der er for læring i øvrigt. Undersøgelser har vist, at børn af akademikere klarer sig bedre på gymnasiet, fordi de får mere støtte til at løse projektopgaver mv. Her kan Peter og Sofie til gengæld ramme muren, hvis de er kommet igennem folkeskolen uden at behøve at lave lektier og i øvrigt har forældre, der tilhører socialgruppe fire eller fem – en høj IQ kan jo stamme fra en far, der var faglært arbejder eller en mor, der var hjemmegående.
Intelligens er noget man er født MED, men klasse er noget man fødes IND I. Barnets IQ afhænger altså ikke af forældrenes uddannelse eller sociale klasse, men hvis forældrene har en høj IQ, har de muligvis en bedre forståelse for at stimulere og udfordre deres børn.
Så uanset hvad, kan vi altså ikke være så lige, som Kaare Dybvad Bek, socialdemokrater og nogle lærere gerne vil have, at vi er. Naturen har skabt os forskellige. Og vi får forskellige opvækstbetingelser og forudsætninger for at klare os videre i tilværelsen.
Hvorfor skal de begavede hænges ud?
I løbet af de år, jeg har skrevet om og beskæftiget mig med at udvikle potentialet hos de begavede, er jeg flere gange blevet kontaktet af folk fra tv-produktion, som har efterlyst begavede til udsendelser. Hver gang er de endt med at gå videre med nogle andre. Tilsyneladende fordi det ikke trækker nok seere at være velbegavet (øverste 3-10%) og upåfaldende “normal”. Hvis man skal castes til “Danmarks klogeste”, så skal man helst være på en bestemt måde, så hr. og fru Danmark kan blive underholdt af at se, at de såkaldt kloge alligevel ikke er så kloge, som de selv tror.
Hvis man skal i fjernsynet, skal man også helst være lidt mærkelig og i øvrigt medlem af Mensa. Så folk kan få bekræftet deres fordomme om højt begavede. At de er underlige, ikke kan begå sig socialt og sikkert også har en diagnose eller to. Det sælger ikke billetter at være socialt velfungerende, have et godt job og i øvrigt leve et helt almindeligt liv. Som langt de fleste af de begavede, jeg har mødt.
Det synes at være bedst, hvis danskerne kan få bekræftet, at de begavede er underlige – for så kan de hænges ud og blive kanøflet. Akkurat som de blev i skolegården og stadig bliver det på mange arbejdspladser.
Men hvorfor?
Hvorfor kan man ikke acceptere, at nogle altså har en højere IQ og et større potentiale end gennemsnittet? En begavelse og et potentiale, der kan bruges, udvikles, udfordres og udfoldes til gavn for samfundet som helhed?
Læs også:
