Skal du helst være den bedste?

Impostor-fænomenet blev opdaget tilbage i 1970’erne af Pauline Clance og Suzanne Imes. Det er en slags professionelt mindreværdskompleks, der især rammer de mest intelligente og dygtige, som ikke selv kan se, at de er det. I Clance Impostor Phenomenon Scale, som jeg fik tilladelse til at oversætte til dansk i 2015, lyder det sidste spørgsmål:

Jeg får det skidt og bliver slået ud, hvis jeg ikke er ”den bedste” eller i det mindste ”noget særligt” i
situationer, hvor der skal præsteres.

Det er det spørgsmål, dette blogindlæg tager udgangspunkt i.

 

Impostor-ramt og drevet af at konkurrere

En stor del af de impostor-ramte, der konsulterer mig, har det svingende præstationsmønster: De motiveres af at være under en form for pres, hvad enten det er tidspres eller konkurrence. De har brug for et klart mål og en kortsigtet deadline, så de kan skabe resultater og yde deres bedste.

Præstationsmønstre er den måde vi får og bruger vores energi. Det svingende præstationsmønster er ligesom vekselstrøm – energien kommer i bølger.

Det svingende præstationsmønster. Model: Ann C. Schødt

Præstationsmønstret kommer forskelligt til udtryk alt efter, hvor meget du har af det og de to andre præstationsmønstre – det stabile og springvise. Samtidig præges udtrykket i høj grad af, om du er introvert eller ekstrovert.

Læs mere om præstationsmønstrene her: Præstationsmønstre
To typer mennesker… eller mindst tre præstationsmønstre 

 

Ekstrovert: Jeg skal være den bedste – og de andre skal vide det!

Der er selvfølgelig grader af ekstroversion, så det her beskriver, hvordan det svingende præstationsmønster kommer til udtryk hos en meget ekstrovert person (jf. C.G. Jungs Typologier).

Hos ekstroverte vendes opmærksomheden ud mod omverdenen og de andre: Kolleger, venner, familie, bekendte og andre de møder på deres vej.

Kombinationen af at være ekstrovert og have det svingende præstationsmønster gør konkurrence-elementet ekstra tydeligt. Det klassiske eksempel er sælgere og konsulenter, der har ambitiøse bonusmål og mere eller mindre åbenlyst er i konkurrence med hinanden om at være den bedste. Det handler om at vinde!

Når de ekstroverte vinder, vil de gerne høste ros, anerkendelse, klapsalver og synlige udtryk for, at de har overgået de andre. Op på podiet, hvor alle kan se dem. Andre skal vide, at de er de bedste!

 

Introvert: Jeg skal altid være den bedste, men ingen må vide det…

Introverte med det svingende præstationsmønster konkurrerer mindst lige så meget som de ekstroverte – men i det skjulte! De konkurrerer med sig selv om at gøre tingene hurtigere, smartere og bedre end sidst. Og de konkurrerer i lige så høj grad med andre om at være den bedste… selvom de måske ikke altid vil indrømme det.

De vil gøre det bedre, forbedre, optimere, overgå – og vinde! Hvis ikke de er bedst, kan det være lige meget.

Når introverte vinder, har de ikke brug for at være i centrum. De vil helst ikke op på podiet og få alles opmærksomhed. De vil hellere anerkendes for deres indsats under fire øjne eller skriftligt. Men tag endelig ikke fejl: Introverte vil også have lønforhøjelse, bonus, titler, eller hvad der på en diskret måde kan bevise, at de har været de bedste.

 

Hvorfor konkurrerer impostor-ramte?

Det er ikke alle impostor-ramte, der konkurrerer. Det afhænger af deres præstationsmønster. Men det afhænger i høj grad også af deres opvækst. Der findes mig bekendt ikke specifik forskning, der dokumenterer konkurrence-elementet hos impostor-ramte. Forskningen kompliceres i sagens natur af, at forældre ikke bliver sammen hele livet. Der er enlige forældre, fraskilte og alle kombinationer af sammenbragte familier med enebørn, adoptivbørn og større eller mindre søskendeflokke med varierende aldersforskelle osv. Derfor er det tæt på umulig at påvise sammenhængen mellem sammenlignelige familier og impostor-fænomenet blandt børnene.

Det, jeg har set gå igen blandt mine impostor-ramte klienter, er, at forældrenes kærlighed og opmærksomhed har været stærkt begrænset eller næsten ikke eksisterende.

Kærligheden har været en lille kage, som barnet skulle forsøge at gøre sig fortjent til at få et stykke af.

Hvis der er mange søskende, bliver der naturligt mindre kærlighed og opmærksomhed til hvert barn – og det øger konkurrencen.

Forældrene kan være alkoholikere, enlige forsørgere eller mere hyppigt; en hårdtarbejdende og dermed fraværende far sammen med en mor, der måske er deprimeret eller på andre måder psykisk ustabil.

De andre søskende kan være dominerende, smukke, mere boglige eller lige modsat; rebelske, have svært ved at begå sig i skolen eller måske har de en diagnose, så de automatisk kræver en større del af forældrenes opmærksomhed.

Resultatet er det samme: Børnene konkurrerer indbyrdes om forældrenes kærlighed. Der er vindere og tabere.

 

Derfor skal du være den bedste…

Efter at have læst en del research om impostor-fænomenet og have studeret på Jung Instituttet, gav det mening for mig, at impostor-fænomenet var en slags mindreværdskompleks. Det kunne forklare, hvorfor det for nogle næsten forsvandt, men også kunne vende tilbage i nye situationer og livsfaser.

Komplekser ligger i det ubevidste og fungerer som en magnet i en komave, der samler metalrester og søm. Impostor-komplekset tiltrækker lag på lag af oplevelser, der bekræfter personen i, at han/hun ikke er god nok eller værd at elske. I alle de afskygninger det så kan komme frem og dukke op til bevidsthedens overflade.

Impostor-ramte har et kæmpestort sort hul indeni, fordi de aldrig har fået (nok):

  • Kærlighed, omsorg og opmærksomhed – det har ført til lavt selvværd
  • Ros og anerkendelse – det har ført til lav selvtillid
  • Den rigtige faglighed/uddannelse – det har ført til fagligt mindreværd

Som voksne er de stærkt drevet af at gøre sig fortjent til og opnå det, de ikke har fået. Udover den evindelige konkurrence, kan det udmønte sig i varianter og grader af:

  • Perfektionisme – at alt skal være perfekt for at være godt nok
  • Misundelse – når andre får eller opnår noget, de selv mangler og længes efter
  • Tvivl – om deres præstationer er gode nok og om andre kan lide dem
  • Bekymringer – hvordan skal det hele gå?
  • Pessimisme – bliver det nogensinde bedre?

Det indre sorte hul er bundløst, og derfor hjælper det ikke, når andre velmenende roser dem eller anerkender deres arbejde. Fordi de impostor-ramte:

  • Aldrig kan få nok kærlighed, opmærksomhed, ros, anerkendelse osv.
  • Ikke tror på, at de andre virkelig mener det
  • Ikke selv er enige
  • Slet ikke kan tage imod det alligevel

Derfor findes der heller ikke noget quick-fix af impostor-fænomenet. Men du kan øve dig i at lade være med at protestere og i stedet sige TAK! Og med bevidstheden om det, kan du med tiden blive bedre til at tage imod.

Læs bogen Impostor-komplekset – Slip dit faglige mindreværd

Prøv selv Impostor-testen

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Skriv dig op til nyhedsbrevet nu og få 5 enkle og velafprøvede tips til selv at styrke din selvtillid.



You have Successfully Subscribed!