- Hvis noget lykkes for dig, tænker du så, at du bare har været heldig?
- Har du svært ved at se, hvad du egentlig er god til?
- Synes du som regel, at de andre er bedre til at “sælge sig selv” og vise, hvad de kan?
- Skal du helst være fejlfri for at være god nok?
- Er du tilbøjelig til at forvente et afslag – uanset hvor kvalificeret du er?
Hvis du kan sige ja til flere af disse spørgsmål, så er du sandsynligvis ramt af impostor-fænomenet. Det er ikke en diagnose, men det kan være ret så hæmmende i forhold til både studier, job, karriere og måske også dit kærlighedsliv – eller ligefrem mangel på samme.
Prøv selv Impostor-testen
Impostor syndromet og kønsforskelle
Da Pauline Clance og Suzanne Imes i sin tid opdagede fænomenet, var det blandt de kvindelige studerende, der trods høje karakterer alligevel tvivlede på deres evner. Flere af dem var overbeviste om, at næste gang, til næste eksamen, så ville de dumpe eller få dårlige karakterer. I den kvindelige version af impostor syndromet, er der ikke så lidt perfektionisme inde i billedet: Hun skal helst være perfekt og få topkarakterer for at være god nok. Så hun får præstationsangst. Eller stress. Og plages af tvivl på sig selv.
Nogle kvinder går overdrevent op i deres udseende og især deres vægt. Og den kvinde, de ser i spejlet, er både tyk og grim. De skyder den sikre genvej til en spiseforstyrrelse.
Da man nogle år senere fandt ud af, at mænd også blev ramt af syndromet, konstaterede man, at det især ramte mænd, der – i andres øjne – havde succes. Entreprenører og ejere af vækstvirksomheder var tilbøjelige til at tilskrive held, timing og tilfældigheder æren for deres succes – det var i hvert fald ikke deres succes. Trods vækst i virksomhedens økonomi, kundetilgang og antal ansatte, kunne de stadig tænke, at det bare var et spørgsmål om tid, før det blev afsløret, at de i virkeligheden ikke vidste eller kunne noget.
Nogle mænd synes selv, at de er kedelige og uinteressante. At de slet ikke har noget at byde på, når det kommer til stykket. Deres præstationer og det, der tiltrækker andres opmærksomhed, er i virkeligheden bare skuespil. Et skuespil der er milevidt fra den person, de inderst inde er.
Fælles impostor-træk for de to køn
Nogle af de ting, både mænd og kvinder med impostor syndrome er tilbøjelige til at tænke, kan være:
- Jeg bliver sikkert afvist
- De kan nok ikke lide mig
- Jeg får nok gjort eller sagt noget forkert
- Det, jeg kan, er ikke noget særligt
- Næste gang går det nok galt
- Det er bare et spørgsmål om tid, før jeg bliver afsløret
- Hvis de lærer mig at kende, som jeg i virkeligheden er, vil de ikke have noget med mig at gøre!
- Jeg ved jo ikke nær så meget, som de andre gør
- Osv.
Hvad går du og tænker?
Hvad siger du til dig selv?
Jeg håber, at du tør dele med os andre – så I er flere, der kan konstatere, at I ikke er de eneste, der har det sådan. Jeg ved, at du ikke er alene om det.
Og jeg ved, at du kan gøre noget ved det, at du ikke behøver at tænke den slags tanker resten af dit liv.
Bliv bevidst om dit impostor-syndrom, og hvad du kan gøre ved det, ved at deltage på den
næste WORKSHOP om IMPOSTOR-FÆNOMENET
Eller book et kvarters gratis prøvesamtale om emnet via kontaktformularen – skriv impostor i kommentarfeltet.
Jeg glæder mig til at høre fra dig og hjælpe dig videre – så du får styr på din indre impostor.
