+45 23 93 48 41 AnnC@potentialefabrikken.dk
  • Har du ualmindeligt svært ved at sige nej?
  • Får du altid dårlig samvittighed, hvis der er noget, du ikke får gjort eller når?
  • Tager du dit arbejde med hjem – fysisk eller i tankerne?
  • Hjælper du altid andre, men har svært ved at bede andre om hjælp?
  • Piner det dig længe, hvis nogen bebrejder dig for noget, du ikke har gjort?
  • Synes du ofte, at du burde have gjort noget mere eller noget andet?
  • Er det næsten ubærligt for dig, hvis du kommer til at skuffe nogen? Især hvis det er en person du holder af eller ser op til?

Så rummer din personlighed højst sandsynligt den vanskelige kombination af at være meget hensyntagende og særligt sensitiv. I personlighedstesten viser det sig som høj score på hensyntagen samt lave scores på mental modstandskraft og personlig bearbejdning, så du ofte kommer til at tage ting personligt og kan bruge lang tid på at spekulere over, hvad du burde have gjort i stedet for. Det kan så forstærkes yderligt, hvis du samtidig er meget empatisk og har nemt ved at se og forstå, hvordan andre har det, og hvad de har behov for. Og endnu mere, hvis du også er meget ansvarsbevidst.

Du vil derfor være et behageligt menneske, der helt af dig selv tager hensyn til andre – uanset om de beder om det eller ej, uanset om de takker dig eller slet ikke lægger mærke til det. Nogle gange er du simpelthen for flink. Det ved du godt, men du kan ikke lave om på dig selv. Du vil slet ikke kunne holde dig selv ud, hvis du ikke gjorde, som du gør, fordi du så risikerer at blive upopulær. Eller gå imod dine personlige værdier om at hjælpe andre.

Følgende er en overordnet beskrivelse af, hvordan det hensyntagende og sensitive typisk falder ud for de to køn. Jeg undskylder på forhånd, at det bliver lidt stereotypt – jeg ved godt, at der findes mænd, der tager ansvar derhjemme, og kvinder, der arbejder for meget. De to beskrivelser er blot de mest typiske, som jeg møder og ser.

 

Den hensyntagende kvinde

Det er oftest hende, der påtager sig hovedansvaret for, at hjemmet fungerer, at der bliver købt ind, at tøjet bliver vasket, at der bliver lavet aftensmad i rimelig tid, at der jævnligt bliver gjort rent osv. Det er også hende, der tager barns første sygedag, sørger for at børnene (og eventuelle husdyr) bliver vaccineret, at børnene kommer til skoletandlæge, tropper op til skole-hjem-samtaler før kl. 16, arrangerer fødselsdage, bager kage til klassen, står op om natten, når barnet græder osv. osv. Det er som regel hende, der sørger for alle de der små og store ting, der gør, at hverdagens logistik fungerer upåklageligt og familien trives. Fordi det falder hende naturligt at tage hensyn til familiens behov.

Det er ofte også hende, der falder i søvn foran fjernsynet, eller når hun putter den lille. Hende som ikke får dyrket nok motion til at holde sig i form, så kiloene kommer snigende et for et. Som måske forfalder til at spise for meget slik, trøstespise eller få cola (eller vin) til maden til hver dag – i et misforstået forsøg på at være ”lidt god ved sig selv”.

Den hensyntagende kvinde glemmer tit sig selv, fordi hensynet til andre altid står højere på listen. Hun har sjældent energi til noget, når hun endelig sidst på dagen når så langt ned på listen, at hun kan overveje at tage hensyn til sig selv. Derfor forsømmer hun sig selv.

Hendes ventil bliver ofte at beklage sig til sine veninder over, at hendes mand ikke tager sin del af ansvaret derhjemme. Når hun når helt ud til kanten, ser hun ofte ikke andre udveje end at blive skilt. For så er der i det mindste én mindre, hun skal tage hensyn til – nemlig hendes mand.

Hvor mange skilsmisser kunne være undgået, hvis kvinder som hende var bedre til at tage hensyn til sig selv?

 

Den hensyntagende mand

Den hensyntagende mand arbejder generelt alt for meget. Nogle gange alt, alt for meget! Fordi han føler ansvar for sit job og sine opgaver. Fordi han ikke vil skuffe sin chef. Fordi han har påtaget sig rollen som familiens hovedforsørger – skaffedyret. Fordi han så gerne vil være dygtig, kompetent, respekteret, anderkendt og vellidt.

Hans flid og ansvarlighed er ofte netop dét, der gør, at han bliver forfremmet og får mere ansvar. Og så har han bare endnu højere forventninger at leve oå til, endnu mere ansvar, der kan presse ham til at arbejde endnu mere.

Han har så svært ved at sige nej. Fordi han drives af at gøre en forskel, helst en forskel der er synlig for andre. Fordi han bar brug for bekræftelse og anerkendelse. Fordi han har behov for at være vellidt.

Men det han glemmer er, at når han siger ja til mere arbejde, så siger han samtidig nej til at komme hjem til sin familie. Eller nej til at dyrke motion og pleje sit helbred. Eller på anden måde gøre noget godt for sig selv.

Ligesom den hensyntagende kvinde kan han forfalde til at beklage sig, i stedet for at ændre sin adfærd. Stereotypen er ham, der får lidt for mange øl over tørsten og beklager sig over, at konen ikke forstår ham. Den mere veluddannede og vellønnede version er lederen, der forfalder til at drikke en halv eller hel flaske rødvin til maden – hver aften.

Ventilen kan være at dyrke en sport, hvor han kommer væk, ikke skal tænke, men bare bruge sin krop og være sammen med andre mænd på en afslappet, uformel måde. Risikoen er dog, at når han du er så flink, som han er, så ender han som regel også med at påtage sig opgaver i klubben, bliver træner, kommer med i bestyrelsen osv. Dermed bliver det et ekstra ansvar, han har påtaget sig, i stedet for bare at være et frirum, hvor han kunne slappe af og lade op.

Hvor mange mænd som ham kunne have undgået stress eller skilsmisse, hvis de havde været bedre til at sige nej og prioritere hensynet dem selv og deres familie?

Læs også: