Nej, det er det ikke!

At være særligt sensitiv er et eller flere personlighedstræk, som du er født med. Det er arveligt og har derfor ikke noget at gøre med hverken selvværd eller selvtillid.

Selvværd får du af at blive elsket, accepteret, set og rummet præcist som du er. Betingelsesløst. Og uden at du gør noget aktivt. Det er en indre følelse eller fornemmelse, du har i forhold til at være den, du er.

Selvtillid derimod opnår du, når du får ros, anerkendelse og bliver bekræftet af andre – eller dig selv – i, at du har gjort en god indsats, er dygtig og kompetent. Eller hvis du har opført dig, som dine forældre gerne ville have, at du opførte dig, så du får deres betingede kærlighed. Det er altså også en følelse eller fornemmelse, men i modsætning til selvværd, kan du selv gøre noget aktivt for at opnå den.

Selvværd og selvtillid er derfor noget indre, du oplever at have eller få, når du interagerer med andre mennesker og indgår i nære relationer. Det er ikke arveligt, men kan i høj grad påvirkes af din opvækst og dit miljø. Underforstået af mennesker omkring dig og de erfaringer, du gør dig.

Nu har jeg af pædagogisk grunde skilt dem ad, men i praksis kan du sikkert have svært ved at skelne mellem selvtillid og selvværd. Det føles bare godt. Men forskellen er, at selvværd får dig til at acceptere og hvile i dig selv, gør dig fri og rolig, mens selvtillid nemt kan gøre dig afhængig af, hvad andre siger til og om dig: Du har brug for andres bekræftelse og bliver påvirket af, hvad de synes om dig og dine præstationer.

I personlighedstesten kan selvtilliden give sig udslag i, hvorvidt du kan træffe selvstændige beslutninger, eller du har brug for at høre andres mening og søger konsensus.

At være særligt sensitiv kan i samme test ses som:

• Lav score på mental modstandskraft – du har mindre “filter på” i forhold til dine omgivelser og vil derfor tage ekstra mange indtryk ind, ligesom du kan være mere nærtagende end de fleste
• Lav score på personlig bearbejdning – så hvis/når du bliver slået ud af kritik, konflikter og lignende, har du brug for længere tid til at komme dig over det, måske kan du ligefrem huske som en elefant eller bære nag
• Evt. høj score på empati – indlevelsesevne – hvormed du har antennerne længere ude i forhold til andre mennesker, kan fornemme, hvordan de har det og stemningen der, hvor du er

Om du så har høj eller lav selvtillid er en anden sag.

Hvis du er særligt sensitiv og har lavt selvværd kan det skyldes, at du ikke er blevet set, accepteret og elsket som den unikke person, du er. Og det er muligt, at dine forældre har været mindre sensitive, så de ikke har kunnet forstå eller håndtere din sensitivitet på en hensigtsmæssig måde. Måske har du fået at vide, at du var pyldret, hysterisk, sart eller på andre måder forkert efter deres normer. Måske har de bare ikke kunnet rumme den side af dig.

Det også muligt – og ret sandsynligt – at mindst den ene af dine forældre har været lige så sensitiv som dig, og så er der flere udfaldsrum:

• Det ideelle:
  Din mor/far kan rumme sin egen sensitivitet og ved, hvordan han/hun skal passe på sig selv og dermed være en god rollemodel for dig.
• Det fortrængte/skyggen:
  Din mor/far kan ikke acceptere sin egen sensitivitet og har måske selv haft en opvækst, hvor der ikke var plads til følelser eller sensitivitet, og derfor kan din sensitivitet virke provokerende på hans/hendes fortrængte side, også kaldet skyggen, så når du udtrykker dine følelser kan det trigge de følelser, han/hun ikke vil være ved – derfor kan I have (haft) mange konflikter og skænderier.
• Det fortiede:
  Din mor/far har af den ene eller anden grund valgt at fortie sin sensitivitet, så hun/han kan i tavshed have lidt under en despression, som du med din sensitivitet kan have fornemmet og fejlagtigt have troet, at du var skyld i – det er en af opskrifterne på at komme til at lide af impostor syndromet, som du kan teste dig selv for her.
• Det gemte:
  Din mors/fars sensitivitet har været så udtalt og fyldt så meget i din opvækst, at der ikke rigtigt har været plads til, at du også kunne være særligt sensitiv, så du har påtaget dig eller er blevet presset ind i en rolle som den stærke, hårde, ufølsomme og kolde, mens din bløde og sensitive side blev gemt væk. Det har været nødvendigt for dig som overlevelsesstrategi, og du har forhåbentligt kunne udtrykke den på andre måder, når du var alene, f.eks. skriftligt, musisk eller kunstnerisk.

Hvad kan du bedst genkende?

Husk, at det at være særligt sensitiv ikke er en diagnose. Det er et personlighedstræk ligesom det at være introvert eller ekstrovert. Og så er det arveligt ligesom intelligens i høj grad er det.

Jo bedre, du kan acceptere den side af din personlighed, desto lettere vil det blive for dig at håndtere de situationer, som må opstå og kan påvirke dig.

Læs også de andre indlæg om sensitivitet her på bloggen – se nedenfor.

Du kan også melde dig til workshoppen for særligt sensitive imellem jobs, så du sikrer dig, at du finder det job, der passer til dig, i stedet for at du forsøger at tilpasse dig et job, du ikke trives med.