I starten af teenageårene er det rimeligt enkelt: Alting er enten kridhvidt eller kulsort. Man kan lide eller ikke lide. Man er enig eller uenig. Senere kommer tvivlen, usikkerheden og alle nuancerne…
Hele den lange, svære proces handler om, at du skal blive mere dig. Du etablerer dit Jeg.
Du kan se på dine forældre og tænke, at sådan er du i hvert fald ikke! Du kan skændes og diskutere med dem. Du kan definere dig selv ud fra det, du ikke er.
Du kan se på dine kammerater og tænke, at sådan er du nok mere. Du kan finde fælles interesser, holdninger og værdier. Du kan justere din opfattelse af dig selv og se alt det, du har til fælles med de andre. Men måske er der sider hos dig selv, som du gemmer væk, fordi de stikker lidt ud og gør dig anderledes. Du vil helst passe ind i gruppen, være populær eller i det mindste blive accepteret. Fordi det giver dig en vigtig følelse af at høre til og være som de andre.
Og nogle dage er det fint. Eller de fleste dage er det okay.
Andre dage kan du være sammen med dine venner og klassekammerater, men alligevel føle dig ensom indeni. Måske føler du, at du slet ikke er ligesom dem. Du lader bare som om. Men hvis de vidste, hvordan du i virkeligheden er, så ville de nok ikke kunne lide dig, ikke gide at hænge ud med dig, ikke orke at snakke med dig overhovedet. Det kan være et udslag af impostor-fænomenet. Og det kan være en helt naturlig del af processen med at blive mere dig.
Du kan også have dage, hvor du bare er SÅ ked af det. Bange. Usikker. I tvivl om alting. Ikke føler, at du kan noget som helst.
Uanset hvad, så er her
3 tips til at blive mere dig
- FIND DIT FRIRUM
Dit frirum kan være næsten hvad som helst. Det kan være sport, heste, musik, at skrive, at danse, at bygge modeller, spille computerspil eller noget helt andet. Det eneste kriterium er, at du slapper af, får energi og bliver i godt humør af at gøre det. At hverken du eller andre har forventninger til, hvad du skal præstere. - ACCEPTÉR AT DU ØVER DIG
Du er kun lige begyndt på en lang og spændende rejse, hvor du hver dag lærer lidt mere om dig selv (og andre). Der vil være så mange ting, du ikke ved om dig selv endnu. Du begiver dig ind i et ukendt landskab, hvor store dele ligger i mørke og markerne står uopdyrkede hen. Du skal sprede lys i dit eget mørke, lidt efter lidt. Du skal så frø og væbne dig med stor tålmodigheden, når du skal vente på, at frøene bliver til små sarte kimplanter (=begyndende træk i din personlighed), der har brug for ro og næring for at vokse sig store og stærke. Det her er ikke noget, du kan i forvejen, så lad være med at forvent af dig selv, at du burde vide og kunne meget mere. Du øver dig, og du gør det så godt, som du kan. - VIS EMPATI MED DIG SELV
Forestil dig, at det var din bedst ven eller veninde, der havde det sådan, som du har det, når du er ked af det, bange, usikker, i tvivl om alt, dybt frustreret eller det hele på én gang. Hvad ville du så gøre? Jeg tror, at du ville lytte, forsøge at trøste og opmuntre hende. Eller du ville betro ham/hende, at du har det præcist på samme måde. Eller du ville give ham et bjørnekram og foreslå, at I gjorde noget sjovt sammen. Du ville sikkert være forstående og imødekommende. Forsøge at sætte dig i personens sted og vise medfølelse. Sådan skal du også gøre med dig selv. Du skal acceptere og rumme alle sider af dig selv. Også de sider, hvor du noget imod din vilje faktisk kan ligne din mor eller far. Og de sider af dig selv, du slet ikke har lyst til at have.
Pointen er nemlig, at hvis du flygter fra det (f.eks. med alkohol, stoffer, overdreven sport, spil eller sex), stritter imod (f.eks. med spiseforstyrrelser, cutting eller andet) og benægter de sider af dig selv, som du ikke bryder dig om i stedet for at acceptere og rumme dem, så kommer processen med at blive dig bare til at tage meget længere tid!
Det kan også hjælpe, at du ikke er helt alene på rejsen. Find en god ven, veninde eller en voksen, som du stoler på og tør åbne dig over for. Selv fandt jeg et par, som jeg passede børn for. De kunne se og rumme mig, som jeg var, og den dag i dag er jeg stadig veninder med hende.
Jeg ønsker dig god vind på rejsen!
PS. Senere som voksen – typisk mellem 35-45 år – tager man turen igen. I dybdepsykologien kaldes det individuationsprocessen, som typisk indvarsles af en midtvejskrise, og her får man lov at gennemleve mange af de samme følelser igen, ofte suppleret med tomhed, sorg, angst og/eller meningsløshed. Men det kan vi tage til den tid.
Læs evt. også:
Begavede unge kæmper en ensom kamp
Ved du egentlig, hvad DU vil?
Når dygtige, pæne piger har en hemmelighed…
