Når de gamle grækere overmalede deres vaser med dyr og mønstre var det et udtryk for horror vacui – frygt for det tomme rum. Mange af mine begavede kunder tumler med forskellige varianter af denne frygt, og det hæmmer dem i forhold til vigtige valg i livet og deres karriere.
De 6 frygt-skabere
1. Frygten for tomrummet – når du mangler retning og vision i dit liv og derfor føler at du svæver i et tomrum
2. Frygten for færdiggørelse – når du er tæt på at afslutte et større projekt, som du har været opslugt af
3. Frygten for at miste passionen – når du minder dig selv om, at du tidligere har brændt for noget i en periode
4. Frygten for kedsomheden – når du kan mærke, at den stejle indlæringskurve er på vej ned igen, eller forudse, at den hurtigt vil falde
5. Frygten for stilstand – når indlæringskurven flader ud og det nye ikke længere er nyt for dig
6. Frygten for specialisering – når du på den ene side har lyst til at blive eksperten og på den anden side er bange for at udelukke interessante muligheder og begrænse dig selv
Ad 1) Frygten for tomrummet
Det synes at være en helt grundlæggende frygt for rigtigt mange begavede og ildsjæle. I personlighedstesten kommer det til udtryk som stor spredning eller lav score på egenskaben Visionerende. Spredningen er oftest udtryk for mangel på retning, at du ikke ved, hvad du vil med dig selv, din karriere eller dit liv som helhed. Det er som Alice i Eventyrland, der er faret vild og spørger om vej:
Når du ikke ved, hvor du vil hen, så kan alle veje være lige gode
Ildsjælene scorer som regel højt på visionerende – de har masser af vilde visioner – men de har svært ved at vælge, hvilken vision de vil realisere først. På det praktiske plan kniber det gevaldigt med at få handling bag ordene, at udarbejde en realistisk handlingsplan – og holde sig til den! Derfor bliver de ofte ved med at svæve rundt i de højere luftlag, hvor de forføres af den ene geniale ide efter den anden, men ingen af dem får gang på jorden. De er for så vidt ikke bange – i hvert fald ikke højdeskræk – men måske bange for at illusionen vil briste eller kræve alt for meget hårdt arbejde, at deres evner ikke rækker, at de ikke kan få økonomien til at hænge sammen osv.
Så de fortsætter med at leve et almindeligt liv og drømme i deres fritid. Fordi de alligevel ikke tør kaste sig ud på dyb vand. Eller kaste sig ud i tomrummet.
Ad 2) Frygten for færdiggørelse
Denne frygt rammer mest de lykkelige, passionerede ildsjæle. Dem der har fundet deres kald og nu lever drømmen ud. Eller er i gang med deres ønske-studium. De er i flow og nyder det. For det er helt fantastisk vidunderligt at give sig hen til processen og være i flow! At fordybe sig og glemme alt omkring sig.
Frygten opstår, når de kommer for skade at unde sig selv en kort pause – f.eks. fordi deres krop eller omverden gør krav på det – og med ét indser, at de ikke kan få lov at blive i dette paradis resten af deres liv:
Der er et liv og en virkelighed på den anden side af uddannelsen eller projektet!
Oh skræk og gru! Når denne erkendelse rammer din bevidsthed, får du en grum forudanelse om det førnævnte tomrum. Det er så her, du kan blive i tvivl: Er det nu det rigtige studium, når det kommer til stykket? Er det nu også det rigtige job? Er det overhovedet den bog, du skal skrive/det billede, du skal male? Og andre varianter over temaet tvivl.
Eller du kan forfalde til evindelige overspringshandlinger og dermed udskyde den gruopvækkende virkelighed på ubestemt tid.
Ad 3) Frygten for at miste passionen
Denne frygt rammer som regel den erfarne ildsjæl. Du har allerede prøvet at brænde for en eller flere ting, brænde igennem med din passion og så brænde ud. Miste gejsten igen.
Jo flere gange, du har oplevet det, desto værre er det som regel, når du begynder at læse skriften på væggen og dine personlige signaler begynder at larme op om, at du ikke længere er helt så passioneret omkring dit arbejde. Argh! Du hader at være der! Du føler dig efterhånden uautentisk og falsk, når du hører dig selv sige alt det, som du plejede at mene og tro på, men som du ikke længere kan mærke er sandt. Du mener det ikke længere. Du tror ikke længere på visionen.
Det er her, du kan blive ramt af stress, depression, udbrændthed, dyb tvivl eller bare almindelig mismod og en diffus utilfredshed. For hvad skal du nu brænde for?! Tomrummet lurer lige om hjørnet…
Ad 4) Frygten for kedsomheden
Den kender alle begavede uden undtagelse. Fordi den altid har været uundgåelig. I folkeskolen, på studiet og på jobbet. Af den simple grund at din hjerne har så stort og inderligt et behov for at lære noget nyt kombineret med det faktum, at du lærer hurtigere end dine klassekammerater, medstuderende og kolleger, så du når hurtigere frem til resultatet – og så sidder du der og venter og keder dig!
Det er så lige der, hvor du har en meget central opgave i livet: Hver dag at udfordre dig selv.
Din lærer eller din chef kan nemlig ikke blive ved med at gøre det. I hvert fald ikke uden at du gør ham eller hende opmærksom på præcist, hvilke udfordringer du har brug for at få. Hvor tit du har brug for at lære noget nyt. Hvor svære eller komplekse dine opgaver helst skal være. Hvordan rammerne skal være for at du kan komme i flow. Hvad der er en udfordring lige netop for dig. Så du slet ikke får tid til at kede dig.
Ad 5) Frygten for stilstand
Denne frygt kommer snigende i takt med at du begynder at mestre dit fagområde, når du bliver kompetent og indlæringskurven flader ud. Rutiner og trivielle opgaver får denne frygt til at blusse op.
Den rammer dog primært de begavede, som i personlighedstesten scorer over middel på egenskaben Udviklingsmotiveret. Det er nemlig en væsentligt del af dit drive, at du konstant har en oplevelse af, at du udvikler dig, flytter dig mentalt, bliver bedre til noget, lærer noget nyt og ofte også kan være med til at udvikle eller lære andre noget. Det er din fremdrift og på en eller anden måde din grundessens. Stilstand bliver derfor nærmest livstruende. Kvælende og energidrænende.
Når stilstanden kommer snigende er det, at trangen til at skifte job, arbejdsplads, partner, bolig eller hvad som helst pludselig kan forekomme ualmindeligt påtrængende. Enhver forandring er kærkommen!
Ad 6) Frygten for specialisering
Denne frygt maskerer sig ofte som tvivl eller en oprigtig ambivalens:
For på den ene side længes du efter at blive set og anerkendt som ekspert på dit felt, på den anden side kan du blive næsten panisk ved tanken om alle de interessante muligheder, du så må give afkald på.
På den ene side er det skønt at være generalist og svæve over vandene, på den anden side bliver dit job så fragmenteret og perioderne med flow mere og mere sjældne.
På den ene side nyder du at sætte dig ind i nye emner og fordybe dig i processen, på den anden side ved du godt at det kun er et spørgsmål om tid, før du er kommet til bunds i emnet og det har mistet nyhedens interesse.
Jo bredere din intelligens er, desto større vil din frygt for specialisering typisk være.
Udfordringen i forhold til din karriere bliver derfor enten at finde det job, som er så tilpas bredt og kompleks, at du aldrig nogen sinde bliver færdig med det. Her er ledelse og arbejdet med mennesker et godt bud. Eller at finde et fagområde, der i sin natur er omskifteligt, uforudsigeligt, komplekst og nærmest uudtømmeligt. Her kan forskning og mennesker være et bud.
Kunsten er at turde stole på din fornemmelse, kaste dig ud på dybt vand og stole på, at du kan svømme.
Eller kaste dig ud i tomrummet og stole på, at din begavelse og fornuft er den faldskærm, du kan trække i, når du får brug for det.
God rejse!
Læs også:
8 grunde til at højt begavede ikke bruger deres potentiale
Livets store valg – for både unge og dem midt i livet
