Spørger du nogle gange dig selv, hvem du egentlig er? Har du ændret dig lidt, hver gang du har skiftet job? Er personlig udvikling og konstant forandring det mest forudsigelige hos dig? Er du adopteret eller vokset op uden den ene af dine biologiske forældre, så dit liv til tider minder om en ligning med mindst en ubekendt? Har du prøvet flere forskellige personlighedstest og er blevet en lille smule klogere hver gang?
Prøver du at tilpasse dig?
Der er så mange, der forsøger at være som de andre for at passe ind socialt. For at kunne begå sig. For at blive succesfuld som leder, medarbejder eller selvstændig erhvervsdrivende. Men det er som at tisse i bukserne for at få varmen på en kold vinterdag: En meget kortvarig og uholdbar løsning.
Når du ikke ved, hvem du er, bliver du aldrig autentisk, og du kommer ikke til at opleve den fantastiske ro, det giver, at hvile i dig selv.
Volumenknappen skruet helt op!
Til årets første møde i “Netværk for begavede” i 2013 lagde den tidligere formand for Mensa, Peter Ring, ud med at sige, at højt begavede havde det med at være ekstreme; at når de var noget, så var de det ikke bare x 2, så var de det i anden (potens) – mindst!
Ved nærmere eftertanke giver det mening: De begavede, jeg har mødt og testet, har en tendens til at bruge yderpunkterne af skalaen på personlighedstesten mere, end de fleste gør.
De kan f.eks. score 100 af 100 mulige på detaljer, fri kommunikation, udholdenhed eller fysisk energiniveau. Og selvom testen viser, at deres selvvurdering ikke er helt realistisk, så vil deres omgivelser sikkert give dem ret i, at de er ekstremt perfektionistiske, ikke har nogen tabuer, kæmper til de segner eller synes at have ikke-diagnosticeret ADHD.
Der til kommer “volumenknappen” dominans: Hvis en dominerende person f.eks. er meget talende, bliver der skruet tilsvarende op for ordstrømmen. Dem der arbejder med sig selv og deres personlige udvikling, er ofte pinligt bevidste om, at de nemt kan “blive for meget”. Men dominans handler også om at være autentisk: At turde fylde og være markant.
Det interessante er så, hvis du er begavet og søgende i forhold til din egen identitet:
Bliver du så meget mere søgende og meget mere i tvivl om, hvem du er?
Eller hvis du kender dig selv godt, bliver du så automatisk meget mere dig og mere autentisk?
Ligning med mindst én ubekendt
I folkeskolen var regning et af mine favoritfag, og jeg var særligt vild med ligninger, forkortelser og de der opgaver, hvor man skulle finde de tal, der manglede i rækkefølgen. Først for nylig slog det mig, at det var min egen ligning, jeg forsøgte at løse: Min biologiske far var det ubekendte X.
Da jeg mødte ham som 18-årig, var der nogle brikker, der faldt på plads, og X var ikke længere helt så ubekendt. Det var meget forløsende. Det er sikkert også en af grundene til at programmet “Sporløst” er så populært. Men skilsmisser, “frivilligt” enlige mødre og tidlige dødsfald kan også være årsag til et X i den personlige ligning, som gør den mere svær at løse.
At beslutte dig for at finde ud af, hvem og hvordan X er, kan give stor indre ro. Ligesom en grundig personlighedstest – og intelligenstest – kan give dig en bedre selvforståelse og -accept.
Arv & miljø
Det er almindeligt kendt inden for den kognitive forskning, at 50-70% af intelligensen skyldes arv og 30-50% miljø. (Sådan cirka, for de diskuterer sikkert stadig procentsatserne.)
Måske gælder det samme for personligheden?
Da jeg for nogle år siden havde lejlighed til at give samme biologiske ophav tilbagemelding på en personlighedstest, var resultatet slående: På nær 2-3 af de 33 parametre testen målte, kunne man have byttet rundt på vores testresultater, uden at nogen af os ville have opdaget det. Ordenssans ser ud til at være arvelig, mens diplomatisk sans må være et resultat af miljøet. 😉
Når du vokser op som adoptivbarn eller uden den ene af dine biologiske forældre, er det derfor ikke underligt, hvis du føler dig anderledes eller ligefrem ensom: For det er du.
Selv med de bedste og mest kærlige adoptivforældre, vil der uvægerligt være store dele af din personlighed, som du ikke har mulighed for at kunne spejle hos dine forældre eller genkende hos dine søskende, og derfor kan din identitetsskabelse have omvendt fortegn: Sådan er jeg i hvert fald ikke, og sådan er jeg heller ikke. Men hvordan er jeg så?
Hvis du samtidig er begavet, får din ligning sandsynligvis et X².
Kæmper du stadig med at løse dit livs ligning?
Eller med at få brikkerne til at falde på plads?
Ved du, hvem du egentlig er?
Kan du være autentisk?
Læs evt. også:
- Roller – glemmer du at være dig selv?
- Hvad længes du efter?
- Tør du stå op for dig selv?
- Ved du egentlig, hvad DU vil?!
Oprindeligt udgivet på Ann C. Schødts blog på Jyllands-Posten i starten af 2013, let revideret her.
