Ved du, hvad du længes efter?
- Har du altid haft en bevidsthed om, at der måtte være noget andet end det her?
- Kender du suget af tomhed i maven eller brystet, når du har set en god film?
- Kan du huske at have haft den diffuse længsel efter noget andet og mere – helt fra da du var barn?
- Kender du den nærmest velsignede ro, man kan opleve, når man står og ser ud over havet mod horisonten?
- Kan du sætte ord på, hvad du længes efter?
Længes du efter ikke at være for meget?
Med dette blogindlæg kaster jeg mig med fuldt overlæg ud på dybt vand. Som jeg har gjort nogle gange i løbet af mit liv – bare for at finde ud af, om jeg stadig kan svømme. Først for nogle år siden fandt jeg ud af, at netop den trang skyldes kombinationen af at være særligt sensitiv (HSP) og nyhedssøgende (sensation seeking) – at jeg simpelthen med mellemrum får en ubændig trang til at smide mig selv ud på dybt vand for at motionere og udforske mit dybe og rige følelsesliv.
Forestil dig, at du har et indre hav med dybt, mørkeblåt vand – nogle gange er det brusende, med høje bølger, der sprøjter langt op på land, andre gange er det roligt, blikstille og spejlblankt. Uh, hvor har jeg skammet mig over det og gemt det langt væk – for det var ligesom for voldsomt og for meget. Det kunne jeg da ikke byde andre!
I april 2013 var jeg på Gifted Childrens symposion, hvor bl.a. Linda K. Silverman holdt foredrag om højt begavede og deres særheder: Et af de helt klassiske træk hos begavede – både børn og voksne – er, at de er ekstra intense!
Nåh! Så er det måske bare derfor… jeg følte mig for meget.
Har du også en oplevelse af, at du kan være for meget? For intens, for dominerende, for alt muligt?
Længsel efter noget…
Fotoet med træerne her er faktisk et symbol på længsel:
- Den høje himmel er længslen efter, at der er højt til loftet – frihed, tolerance og forståelse
- Horisonten er længslen efter ro – i hjertet, kroppen, på jobbet og livet i det hele taget
- Træerne der strækker sig opad er længslen efter vækst – personlig udvikling, fremdrift og erfaring
- Solen er længslen efter lys, håb, glæde og optimisme…
Eller hvad ser du?
En af de stærke følelser, jeg slæber rundt på, er længsel. Ikke efter noget bestemt eller konkret. Nærmere bare en kæmpestor, vidtstrakt, uendelig længsel. Et hav, hvor man hverken kan se bunden eller land på den anden side. En slette, savanne eller hede, der strækker sig hele vejen til evigheden. Sådan cirka.
En gang i mellem kan jeg genkende den i musik (Triffids har den klart), god kunst eller en stemning i en film. Det er både befriende og forløsende. Lidt som at kaste sig ud på dybt vand uden at blive våd. 🙂
Hvordan oplever du din længsel?
Er det jagten på regnbuen, der driver ildsjælen?
Hvis vi nu tager udgangspunkt i Lindas konklusion på forskningen omkring højt begavede: At alle begavede er særligt intense. Jo højere IQ, desto mere intens, men samme symptomer for de velbegavede (øverste 3-10%). Kunne det så tænkes, at længslen helt enkelt kan handle om at få lov til og plads til at være dig selv? Sådan 150% dig selv. Uden at nogen blander sig eller siger, du er for meget. Bare få lov at give den gas og træde sømmet i bund som dig.
Mmm. Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jeg kan rigtigt godt kan lide tanken!
Så jeg reflekterer lige for os begge:
- Hvad handler min længsel om?
- Hvor kan den bringe mig hen?
- Hvad mon jeg finder for enden af regnbuen?
Længslen kan jo være efter så meget:
- Frihed – fra fordomme, regler, normer
- Forløsning – fra bånd, hæmninger, traumer
- Ro og afklaring – at hvile i dig selv og det sted, du er i livet
- Autentisitet – at lade facaden falde og turde være dig selv
- Mening – at forstå dig selv, andre og livet i al almindelighed.
Hvad nu hvis din længsel rent faktisk kan være dit brændstof?
Hvis længslen kan tænde din indre ild og få din ildsjæl til at flamme op og brænde for en vigtig sag?
Hvis længslen rummer kimen til noget stort, noget hvor du kan bruge dit potentiale og gøre en forskel?
Kunne det ikke være interessant?
Prøv at sætte ord på din længsel og del den med de andre i min fantastiske FB-gruppe Potentialefabrikken.
Det tror jeg, flere kunne have stor glæde af. Kom skriv!
Læs også:
Hej Ann.
Så faldt jeg (igen) over et af dine gamle indlæg og kom til at tænke på en meget speciel natur oplevelse jeg havde for ca 17 år siden.
Jeg var i Namibia. Sad sent på aftenen langt ude (vidst nok savanne-agtigt sted men det fortaber sig lidt i mørket) det vilde var at det var stille og klart hvor jeg var, men HELE horizonten 360°rundt var der lyn. Man kunne ikke høre tordnen, ikke mærke regn eller fugt, bare se lynene over himlen. Som tilskuer og øjet i stormen. Det var spektakulært flot, men på en måde manglede dramaet. Lidt sjovt at fundere over.
Godt nytår
Jeg længes efter noget jeg ikke ved hvad er.
Jeg forfulgte min drøm og landede i den og pludselig var jeg vågen og ku tænke, så den første tanke som strøg ind på skærmen var.. Hmm, var det virkelig det her jeg drømte om, så må jeg hellere holde med at drømme. Lige siden er jeg bare drevet rundt fra arb til arb uden egentlig at ænse hvad jeg laver, det er som om det bare skal overståes så jeg kan komme i mål og målet er ikke længere en drøm om noget, det er at blive gammel og komme tilbage i jorden så jeg kan starte forfra. Meget mærkeligt, egentlig, men også dejligt at tænke på.
Jeg kan så godt kende den længsel. Efter eventyr, frihed og flirt. Men når man har børn og en mand, må jeg altid lægge låg på mig selv… og udleve det så ordentligt jeg kan… men det er svært.
Tak for en artikel, der satte ord på præcis hvordan jeg har det!
Jeg kender den så godt. Den har været min følgesvend lige siden jeg var lille.
Og selvom den også kom af at jeg dengang levede under lidt svære forhold og ikke kunne være mig selv, så tror jeg også, at det er en længsel mod en sammenhængskraft, en universel sandhed eller kærlighed. Natur, universalitet, ro, ælde, visdom, urkraft, forunderlighed og himlen er stikord der samler det meget godt for mig.
Jeg længes efter et klaver eller flygel – klassisk musik. Jeg er i en “Kammerklub”, hvor man har muligheden, men vi er mange – og de, der ønsker lokalet med det bedste flygel er ik´så populære. Det smerter! Jeg græder utrolig meget. Klassisk klavermusik er SJÆL og FØLELSE. At kunne forme en Chopin-frase er himmelen! Jeg har måttet opgive idag pga. tidsproblemer. Det tager tid at komme frem og tilbage. Jeg har nogle skader og bevæger mig derfor langsommere……. + sikkert PTSD efter en grov påkørsel i oktober. Skal testes snart.
Længslen efter at finde et dybere formål, at jeg kan have fingrene i noget dybt meningsfyldt – og som er større end mig, not nyt, revolutionerende. OG det handler også om at DELE, at vi alle kan dele uden at føle os forlegne og fremmede for hinanden. Dele fra dybden i os, nyde af mangfoldigheden – det vil modne os så smukt.
Da jeg var ung, eller mindre endnu, har jeg et klart syn om en jord for alle, uden penge, en jord hvor vi byttede tjenester, hentede de ting/madvarer/brænde vi havde brug for – og aldrig at overforbruge – men med en klarhed om, at der også skulle være til den næste.
Det begynder nok hos os selv, og på den måde vokser sig stor. OG tak – glæden ved at skive disse limjer, føles levende.