Foto: Ann C. Schødt

Belastende begavet og usynlig?

I starten af sin skoletid havde Esben to klassekammerater, Jakob og Mathias, som han faldt godt i hak med. De var bl.a. enige om at kværne Jumbobøger og Mangategneserier, så snart de kom over i SFO’en. Der var imidlertid det besynderlige sammenfald, at de to kammerater begge var farveblinde. Så når de skulle tegne var Jakob og Mathias fuldstændigt enige om, hvad de kaldte farverne.

“Den er ikke brun, den er rød!” protesterede Esben.

Men de ignorerede ham. Sikre som de var på, at de havde ret, for de var jo enige. Og han var i mindretal.

Mange begavede har tilsvarende oplevelser. De ved, at det er dem, der har ret, men ligegyldigt hvad de siger, hvor meget de argumenterer og forklarer, så bliver de ikke hørt. Fordi de er i mindretal.

Hvordan vil det være for en normaltseende at leve i en verden af blinde og svagtseende?
De kan lære tegnsprog og kommunikere om det meste. Men de kan ikke forklare, hvordan det er at kunne se alt.
Gad vide, om de med tiden bliver usynlige?

Føler du savn eller længsel?

Forskellen på savn og længsel er som forskellen på konkret og ukonkret. Ligesom med frygt og angst. Du kan frygte eller savne noget konkret i dit liv, en bestemt person eller at noget særligt vil ske. Angsten derimod er ukonkret, uvis, uforudsigelig. På samme måde er længslen bundløs, uspecifik, dunkel og svær at beskrive eller forklare. Ikke desto mindre ved du præcist, hvordan den føles.

Netop fordi længslen er så uhåndterbar og vanskelig at rumme, kan den være lammende. Handlingslammende.
Hvordan opleves din længsel?

Det upåfaldende barns længsel efter at blive bemærket

Til en start er det begavede barn ligesom de fleste andre. Sundhedsplejersken er tilfreds med dets vækst og motoriske færdigheder. Pædagogerne ser med tilsvarende tilfredshed på det legende, aldersvarende barn. I de første skoleår ser lærerne et barn, der er ivrigt efter at lære, som rækker fingeren op og gerne vil svare og vise, hvad det kan.

Men på et tidspunkt sker der noget. Inde i barnets hoved. Noget der gør, at det ikke længere er ligesom de jævnaldrende børn.

Det upåfaldende, begavede barn iagttager de andre børn. Det efterligner de andre. Leger de samme lege. Alligevel skiller det begavede barn sig umærkeligt ud. Glider ud i periferien. Uden at de voksne bemærker det.

Det begavede barn tænker meget. Over alt muligt. Inde i dets hoved findes en helt anden verden, som ingen kender til. En usynlig parallelverden, hvor barnets fantasi får frit løb.

En dag ser barnet på de andre og føler sig anderledes end dem. Og så trækker det sig væk. Ind i sig selv.
Uden at nogen lægger mærke til det.

Hvornår skete det for dig?
Hvordan kom du igennem din barndom?

Den begavede teenagers længsel efter at høre til og forstå

Teenageårene er kaotiske. Hormonerne får kroppen til at leve sit eget ukontrollerbare liv. Følelser kommer og går, trækker ned i dybet og mørket. De jævnaldrende venner får andre interesser, drikker alkohol, fester, scorer osv. Den begavede teenager ser på og efterligner, anstrenger sig for at være og gøre som de andre. Længes efter at være en del af gruppen. Høre til.

Men inde i den begavede teenagers hoved bliver alt analyseret, fortolket og forsøgt forstået. For der er så meget, der forekommer ulogisk og ubegribeligt. Især de andre. Deres ord og handlinger.

Der er så meget, der ikke giver mening. Teenageren længes efter at kunne forstå.

Hvordan oplevede du dine teenageår?
Hvordan kom du igennem dem?

Den begavede voksnes længsel i arbejdslivet

I dit arbejdsliv kan du blive utålmodig og træt. Fordi du skal forklare alting flere gange. Fordi de andre ikke kan følge din tankegang, ikke kan forstå dig.

Du ser detaljer og sammenhænge, andre overser.
Du gennemskuer skjulte agendaer og ting, der ikke kan fungere.
Du lægger vægt på værdier, ingen andre tillægger betydning.
Du er uenig i strategien og måden, den tromles ud.
Du slår i en dyne og taler for døve øren.

For du er altid i mindretal.

De hører, hvad du siger. Alligevel længes du efter at blive lyttet til. At nogen forstår, hvad du siger og hvorfor. At nogen kan se dine bidrag.
Når du pligtskyldigt gør dit arbejde, drænes du for energi. Fordi det ikke giver mening, ikke skaber værdi. Der er så mange ting, der er så uendeligt langt fra, hvordan du synes, det burde være. Og du har en oplevelse af, at det ikke fører nogen vegne. Men du ved ikke, hvad der skal til, for at det kan blive anderledes.

Hvordan vil du beskrive dit arbejdsliv?
Og hvordan kommer du igennem din arbejdsdag?

Den begavede voksnes længsel i privatlivet

På overfalden er alt, som det skal være. Du kan ikke klage. Din partner har… mange gode egenskaber. Men lad os være ærlige: Din partner var umiddelbart det bedste bud på en person, du kunne holde ud at være sammen og stifte familie med. Du ved godt, at der ikke findes noget perfekt match. Du er heller ikke perfekt. Langt fra.

Parforhold er fremfor alt noget praktisk. En masse koordinering og logistisk. En indgået aftale. Nogle kompromisser. Fornuftigt og bekvemt. Nødvendigt i forhold til børnene.

Men du er der kun delvist. Mindst halvdelen af din kringlede, nuancerede, komplekse, dybe, uudgrundelige personlighed… holder du for dig selv. Din partner vil alligevel ikke kunne forstå eller rumme den del af dig. Fordi du er så anderledes end ham/hende.

Og du længes… forelsker dig i andre, fortabes og finder tilbage. Fordi du godt ved, forelskelserne kun er forbigående. Som en dagdrøm eller tankeflugt. En midlertidig distraktion fra din længsel efter en soul mate, en der kan forstå dig og følge dig hele vejen, på alle niveauer…

Hvor meget af dig selv, viser du i dit forhold? 
Hvis du er skilt; hvordan kom du igennem dit ægteskab?

Belastende begavet og lammet af længsel

Med tiden mister du håbet og troen på, at det kan blive anderledes.
Du mangler mening og retning for dit arbejdsliv. Og dit liv i det hele taget.
Du bliver handlingslammet.

Du føler dig uretfærdigt privilegeret og forkælet. For du har jo alt: Et godt job, en god partner, dejlige børn.
Du savner ikke noget.

Men du længes. Helt ubegribeligt meget!
Med årene vokser længslen sig stor og vild, dyb og uoverskuelig. Men hvad stiller du op med den?

Hvordan kommer du igennem livet? Med dig selv i behold?

Hvad stiller du op med længslen?!

Well. Det er nok med længslen som med din høje IQ: Den går ikke over. Du må leve med den.
Til gengæld er det lettere at acceptere dig selv, som du er, end at forsøge at lave dig selv om, så du bliver mere som de andre, bedre kan passe ind. Drop det. Du ved kun alt for godt, det ikke kommer til at fungere. Du passer ikke ned i kasserne. Og godt det samme.

Her kunne det jo være rart, hvis jeg gav dig 3 tips til at håndtere længslen. F.eks.:

1. Acceptér dig selv, som du er. Det er alligevel for besværligt at lave dig selv om. Endnu mere umuligt at ændre på alle de andre. Du er one of a kind. Og du er god nok præcist, som du er.
2. Søg ligesindede – og flere af dem! Dyrk dine skæve sider og nørdede interesser, indtil du har håndplukket en lille flok mennesker, du kan lide at være sammen med. Slapper af og har det sjovt med. Kan snakke med om alt muligt uden at skulle forklare tingene flere gange. De findes derude. Nogle af dem er med i min FB-gruppe Potentialefabrikken, hvor du også er meget velkommen.
3. Find en strategi til at komme igennem dit liv. Der er ikke noget one size fits all her. Du må simpelthen prøve dig frem, indtil du har fundet en måde, der virker for dig.

Måske har du brug for en konsultation for at komme i gang, selvindsigt for bedre at forstå dig selv eller et personligt udviklingsforløb, hvor jeg der på sidelinjen for dig. Kontakt mig og lad os få en snak om det.

Bedste hilsner
Ann C.

Læs evt. også:

• Belastende begavet: Derfor bliver du ofte misforstået
• Ekstra højt begavet og eksistentielt ensom
• Belastende begavet: Hvad gør du, når din partner ikke kan matche dig?