+45 23 93 48 41 AnnC@potentialefabrikken.dk

Definition af højt begavede

Normalt defineres højtbegavede som de øverste 2 %, svarende til mere end to standardafvigelser fra 100 i en given IQ-test. Men i praksis er IQ’en beregnet som et gennemsnit af flere typer intelligens, og nogle velbegavede – øverste 3-10 % – er blandt de 1 % inden for mindst et område og kan derfor genkende mange af de samme udfordringer og oplevelser, som højtbegavede har. Derfor skelnes der ikke så præcist i dette indlæg.

I forhold til typiske kendetegn, kan højt begavede oftest svare ja til mindst 13 af 15 spørgsmål her:
Er du belastende begavet?

 

Enjoying the Gift of Being Uncommon: Extra Intelligent, Intense, and Effective - Willem Kuipers - Bøger - Createspace Independent Publishing Platf - 9781461185567 - 15. juni 2011

Ekstra højt begavet og ekstra anderledes

Forsiden af Willem Kuipers bog illustrerer det så godt:

Højt begavede er ikke kun meget forskellige fra flertallet – de er også meget forskellige fra hinanden.

Nogle af de 1 % bedst begavede er som den grønne prik øverst i højre hjørne. Meget anderledes. På alle mulige måder.

For mig er 1%’erne både en faglig udfordring og et personalegode, fordi de er så anderledes. Og så ligger de mit hjerte ekstra nært, fordi jeg føler med dem, og deres ensomhed rører mig dybt.

Som jeg skrev i blogindlægget Normaltbegavet eller blandt de 10 % bedst begavede? så er personligheden hos højt begavede også meget anderledes end hos flertallet:

De kan være ekstremt visionære, pessimistiske, hurtige, kritiske, reflekterende, dominerende, ambitiøse, introverte, detaljeorienterede, humørsvingende, hensynsfulde og fuldstændigt uden filter.

Eftersom de aldrig har skullet anstrenge sig eller lave lektier i folkeskolen, kan de mangle gode arbejdsvaner og selvdisciplin, så det er ikke sikkert, de har fået den videregående uddannelse, der matcher deres høje IQ. Eller de kan have andre udfordringer, som kræver vedholdenhed, modstandskraft eller flid at gennemføre.

I intelligenstesten scorer de også forskelligt, men generelt har de nået alle opgaverne og langt de fleste opgaver er løst korrekt. Indlæringsevnen er høj, og der er mindst to områder i testen, hvor personen scorer langt over gennemsnittet af normgruppen (ledere og funktionærer i alderen 20-65 år).

Eks. på resultat for 3%’er i PTL (gl. version)

 

Ekstra højt begavet og socialt intelligent

Mange normaltbegavede tror, at det da er en ubetinget fordel at være ekstra intelligent. Eller også tror de, at højtbegavede har Aspergers og/eller mangler sociale kompetencer. Der er så mange myter, fordomme og misforståelser knyttet til høj intelligens, så lad mig forsøge at aflive et par af dem.

Fakta er, at personlighedstræk som empati, hensyntagen, nysgerrighed og åbenhed er normalfordelt og ikke umiddelbart er korreleret med IQ’en.

Her er en artikel fra Videnskab.dk om emnet: Har mennesker med høj IQ en lavere social intelligens?

Når det er sagt, så er højtbegavede på mange måder anderledes end flertallet, og det viser sig meget tidligt.

Højtbegavede børn kan f.eks. være ekstremt velformulerede og -argumenterende allerede som 2-årige. De kan i børnehaven stille de forskellige dinosaurer op i rækkefølge efter, hvornår de levede, eller kende alle navnene på planeter og astronomiske fænomener. Fordi det interesserer dem. Og så får de altså ikke særligt meget ud af at lege med jævnaldrende børn, der bare vil fræse rundt på en Moon-car eller lave sjuskede sandkager.

Ofte sker der derfor det, at de begavede børn udvikler strategier til at omgås andre børn. De efterligner og anstrenger sig for at passe ind. Påtager sig rollen som klassens klovn. Eller bliver den, der altid hjælper de andre og forsvarer de svage. De har antennerne ud og opfanger selv de mest subtile signaler.

Men misforståelserne går begge veje – fordi normaltbegavede og højtbegavede er så forskellige og ikke sender på samme frekvens.

Når de begavede siger noget, kan normaltbegavede føle sig dumme. Og højtbegavede kan i deres stille sind tænke, at det er de virkelig også!

Normaltbegavede forstår ikke højtbegavedes hurtige og komplekse tankegang. Eller deres skæve humor. Og højtbegavede forstår ikke de normaltbegavedes banale interesserer, eller hvad de synes er sjovt.

Begavede kan desuden tro, at det, der er nemt for dem, er nemt for alle. At alle har samme høje etik, principper og retfærdighedssans. At alle er ærlige og til at stole på. Med tiden bliver de så klogere, skuffes og mister tilliden, hvilket tydeligt ses i personlighedstesten.

Den manglende forståelse og indlevelse går altså begge veje. Men hvor de begavede er i mindretal og derfor i højere grad har brug for at udvikle sociale strategier, har de normalbegavede flertallets magt til at bestemme spillereglerne.

 

Ekstra højt begavet og eksistentielt ensom

Dette er min teori om eksistentiel ensomhed hos højtbegavede:

Jo højere IQ en person har, desto mere forskellig er han/hun fra de andre – og dermed desto mere ensom.

De begavede har en indre viden om at være anderledes, men ser almindelige ud på det ydre og vil – for at overleve og undgå udstødelse af fællesskabet – forsøge at tilpasse sig. I Jungs terminologi udvikler de derfor en ydre persona/rolle, der er meget forskellig fra det sårbare, hemmelige jeg, de skal beskytte.

En af strategierne kan derfor være at vælge en omgangskreds af mere uempatiske mennesker, fordi det så er mindre sandsynligt at de vil kunne gennemskue den ydre rolles uoverensstemmelse med den begavedes kernepersonlighed.

Skuespillet kan imidlertid både forstærke den indre følelse af ensomhed og fremme impostor-fænomenets frygt for afsløring.

For at undgå at blive gennemskuet kan der opstå et ekstra behov for frihed, uafhængighed og alenetid, hvor der ikke skal spilles skuespil.

Jo længere tid det står på, desto mere kan personaen ‘stivne’ og føles ubekvem og forkert, men også desto mere farlig at miste eller få revner i.

Ensomheden afføder en dyb længsel. Afgrundsdyb! Som en stejl klippeskrænt over et sort, oprørt hav ved de ydre Hebrider. Længslen er ofte smertefuld. Fordi du ikke kan forklare eller dele den med andre. Længslen er din. Den er et vilkår. Og lige så eksistentiel som ensomheden.

Den eneste trøst er: Du er ikke alene. Der er andre, der har det på samme måde. I er bare ikke ret mange.

Hvis du vil arbejde med længslen, kan du visualisere den. Acceptere og rumme den. I stedet for at flygte fra den. Eller forsøge at fylde det sorte hul med noget ydre. Når du har sluttet fred med din længsel, falder der ro på dit indre oprørte hav, og du kommer til at hvile i dig selv på en ny måde.

 

Strategier til at føle dig mindre alene

Højtbegavede har sjældent særligt mange venner. De introverte af dem afskyr tvungne sociale firmaarrangementer, mingling til receptioner og smalltalk, hvilket ikke gør det lettere at finde ligesindede.

Til gengæld er du ikke i tvivl, når du møder en på samme bølgelængde: I klikker øjeblikkeligt og kan ikke holde op med at snakke.

Det kan være til et arrangement i Mensa, men det kan lige så vel være i saunaen i den lokale svømmehal (en vens eksempel), til et foredrag (sådan har jeg selv fundet to), i en smånørdet forening eller fuldstændigt tilfældigt. Så grib chancen, når den er der!

Der er også nogle, der har fundet hinanden i min FaceBook-gruppe Potentialefabrikken – du er meget velkommen (knapt 1700 medlemmer fordelt over hele landet).

Du må sandsynligvis også acceptere det faktum, at din partner ikke kan matche dig på alle måder. Derfor må du ‘supplere’ dit parforhold med gode venner og veninder, som møder og spejler nogle andre sider hos dig. Du kan med fordel melde dig til kurser og foredragsrækker på Folkeuniversitetet eller tilsvarende. Find en nørdet hobby og dyrk den sammen med andre. Kom ud i livet!

 

Læs evt. også: